Det blev kun til en enkelt offshore ordre på 495 MW fredag, og weekenden bød heller ikke ordrer til Vestas. Vestas har således kun annonceret 3 landbaserede ordrer på sammenlagt 508 MW i 1. kvartal, hvilket er det laveste niveau siden 2021.
Ordrerne lader således vente på sig. 1. kvartal er dog traditionelt et lille kvartal rent ordreindgangsmæssigt, og der er fortsat 1 dag mere tilbage af kvartalet, hvor Vestas historisk har hentet omkring 900 MW i ordrer.
Vestas skal dog løbe stærkt for at leve op til forventningerne i markedet, hvor Vestas fortsat mangler at hente hele 1,1 GW i ordrer på landbaseret vind – vel og mærke, hvis Vestas lander 800 MW i uannoncerede ordrer. Det ser umiddelbart svært ud.
Vestas er godt på vej i forhold til at genetablere indtjeningsevnen efter 2 år, hvor selskabet ikke har formået at tjene penge på selve møllerne. Det værste er dog overstået, og vi forventer en gradvis bedring i indtjeningsevnen hen over de næste par år, i takt med at kvaliteten af ordrebogen forbedres, og Vestas begynder at eksekvere på ordrer, der er taget ind på højere priser.
Læs hele analysen her.