Uddrag fra fredagens udgave af ØU Ledelse:
Danmarks Statistik: ”Ledigheden er stigende”
Kære læser
På Økonomisk Ugebrev ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at skære gennem tågerne af synspunkter, fortolkninger og historiefortællinger fra ”systemet”, der alle har deres særinteresser at pleje. Det drejer sig om regeringen, Nationalbanken, bankerne, politiske tænketanke, interesseorganisationer og andre med særlige interesser i en ”bestemt” historiefortælling.
Vi har længe berettet om underliggende svaghedstegn i dansk økonomi, som i den offentlige fortælling er blev visket bort af solide BNP-tal, sminket af Novo Nordisk udenlandske produktion, åbning af Thyrafeltet og regeringens milliardstøtte til krudt og kugler til Ukraine.
Under overfladen har der, bortset fra medicinalindustrien, i flere måned været stigende svaghedstegn i industriens salg, beskæftigelsen, og udlejning af kontorer og butikslokaler.
Nu viser også data fra Danmarks Statistik at økonomien begynder at bakke. I den seneste opdatering af DSTs ledigheds statistik (link-https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=49417 ) er overskriften ” Indikator tyder på stigning i ledigheden”.
Ja, rigtigt. Der er ikke tale om store tal, med den forventede stigning på 600 personer i oktober. Som meddelelsen viser fra DST, så begynder det dog at ligne en tendens med tydelige stigninger i ledigheden i fire ud af de seneste seks måneder.
Både bankøkonomer og andre af systemets økonomer har den seneste måned ellers udmeldt undren i det offentlige rum, formidlet af TV-nyhederne, at det er underligt at danskerne er tilbageholdende og forsigtige, når det gælder deres syn på fremtiden for egen privatøkonomi og dansk økonomi.
Vi synes slet ikke, at det er underligt, når man ser på udviklingen i bruttoledningen (se grafik), som er steget det seneste halvandet år fra ca. 80.000 til 90.000, med en stejlere stigningskurve de seneste måneder.
Med denne udvikling, som torsdag blev bekræftet af den europæiske centralbank, som det 2025 som mat for europæisk økonomi (læs: elendig), er det ikke underligt, at danskerne og SMV-universet af virksomheder begynder at forberede sig på sværere tider forude.
Som det fremgår af Økonomiministeriets ugentlige prognoseoversigt (side 14-17) ventes klart faldende BNP-vækst i dansk økonomi de kommende år. Fra op mod 3,0 procent i år, trukket af offentligt forbrug og eksport (men ikke af danskernes privatforbrug) til ca. 1,7 procent i 2026, hvor de offentlige investeringer forventes af falde markant.
For næste år, 2025, ser de professionelle prognosemagere lidt lavere vækst end i år. Også selvom de offentlige investeringer forventes at blive tårnhøje. Eksempelvis forventer Økonomiministeriet vækst på over ti procent næste år i de offentlige investeringer. Også det offentlige forbrug ventes at stige solidt, mens danskernes privatforbrug også ses at stige lidt mere end i år.
Trækket de næste år ses altså i høj grad at komme fra offentlige stimulanser, samt antageligt også fortsat fra Novo Nordisks stigende produktion i udlandet, som er med til at løfte den officielle danske BNP-vækst.
God læselyst
Morten W. Langer
Chefredaktør