Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kina vil som første land afskaffe kontanter

Hugo Gaarden

tirsdag 14. januar 2020 kl. 13:00

Kina er på vej til at afskaffe kontanter. Det vil muligvis ske allerede i år, og det bliver i så fald det første land i verden. Brugen af digitale betalinger er allerede langt frem. En digital kinesisk valuta bliver en decideret konkurrent til dollaren.

Uddrag fra Nordea:

Facebook har den seneste tid fået meget opmærksomhed for planerne om at lancere sin egen kryptovaluta (libra). Det er naturligvis interessant i sig selv, men direkte verdensomvæltende er det, at Kina har ageret i al ubemærkethed og står klar i starthullerne til at indføre sin egen digitale valuta, der skal erstatte kontanter.

Beijing vil øge sin konkurrenceevne internationalt og samtidig reducere udgifterne til papirpenge.

Mange ting i forbindelse med denne satsning på kryptovaluta ligger endnu hen i det uvisse. Men projektet har støtte fra præsident Xi Jinping, og det rygtes, at den stadig unavngivne valuta muligvis indføres i 2020.

Ifølge iagttagere kan valutaen hjælpe Beijing med at bevare endnu bedre kontrol over pengemængder og valutastrømme – men den kan også blive lettere at udbrede over hele verden end den nuværende yuan.

I fremtiden vil Kina kunne betale underleverandører, der arbejder med den nye silkevej, i digital valuta. Det kan betyde, at den spreder sig meget hurtigt.

Den nye silkevej er et samlet navn for Beijings store investering i bl.a. konstruktion af veje, højhastighedstog, havne og energianlæg globalt. Silkevejen blev lanceret i 2013 af præsident Xi og skønnes at have en værdi tæt på 600 milliarder dollars. Den er tænkt at skulle bane vejen for Kinas fremtidige handel med omverdenen.

For Kina er det strategisk vigtigt at udfordre den kendsgerning, at det meste af verdenshandlen i dag foregår i amerikanske dollars.

Selve overgangen til digital valuta er tænkt at skulle ske i to trin: Først indveksler Kinas centralbank de yuan, der findes hos landets banker og finansielle institutioner. Derefter indveksler bankerne sedler og mønter fra kinesiske borgere.

Skiftet forventes ikke at blive så dramatisk, da en stor del af kineserne allerede er opkoblet og bruger digitale betalingstjenester som Alipay og WeChat.

Det nye system opbygges ifølge internationale medier ved hjælp af såkaldt blokkæde- (blockchain) teknologi. Det hyldes som innovativt, men iagttagere advarer også om, at Kina med valutaen kan komme til at overvåge sine indbyggere endnu mere.

Centralregeringen har allerede søsat et såkaldt socialt kreditsystem, hvor kineserne vurderes ud fra, hvordan de agerer – om de f.eks. betaler regninger til tiden eller overtræder trafikregler. En konstruktion, der kritiseres af menneskerettighedsorganisationer.

Mange centralbanker arbejder på at udvikle digitale valutaer, og det svenske projekt med e-krona er kommet ganske langt. Men Kina kommer nok først.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank