Oversigt over geopolitiske overvejelser, Beijing kan have om “forsvars-kritiske” metaller (sjældne jordarter/magnetmetaller som NdFeB/SmCo samt gallium, germanium m.fl.) og hvorfor de er strategisk interessante for våbensystemer, baseret på input fra chatgdp med kildeangivelser.

Hvorfor netop disse metaller er militært følsomme

• Gallium (GaN/GaAs) driver høj-effekt RF-moduler i moderne AESA-radarer og elektronisk krigsførelse; flere nye radarer rykker specifikt over på GaN. Det gør gallium til en oplagt chokepunkt-ressource over for modparters radar- og EW-kapaciteter. qorvo.com+2rtx.com+2

• Germanium er nøglemateriale i MWIR/LWIR-optik (vinduer, linser, domes) til IR-sensorer/termiske kameraer på droner, missiler og kampkøretøjer. avantierinc.com+1

• Sjældne jordarter/magneter (NdFeB, SmCo) bruges i aktuatorer, servomotorer, styreflader, seekers og andre drivkomponenter i luft-, sø- og missilsystemer; USA’s forsvarsministerium forsøger direkte at etablere en “mine-til-magnet”-kæde og kontrakter magnetproduktion for at reducere afhængigheden af Kina. globalsecurity.org+1

• Øvrige kritiske input som antimon er centrale i ammunition/energetics; USA opbygger nu lager og diversificerer forsyning på tværs af flere metaller som svar på kinesiske stramninger. Financial Times

Hvad kan Kina opnå geostrategisk?

1. Selektiv adgangsstyring over for udenlandske forsvars-slutbrugere
   De nyeste stramninger retter sig eksplicit mod udenlandske forsvars- og halvlederbrugere (licenser nægtes eller underkastes case-by-case-screening). Det giver Beijing et fintmasket “on/off”-greb om modparters moderniseringstempo i alt fra radarer til præcisionsvåben. Timingen omkring højspændte topmøder understreger, at dette også er et forhandlingskort. Reuters+1

2. Efterretningsmæssig indsigt i modparters forsyningskæder
   Krav om end-user/end-use-certifikater ved licensansøgninger giver myndighederne detaljeret data om, hvem der køber hvad, til hvilke volumener og formål—og mulighed for målrettet afslag. hsfkramer.com

3. Ekstraterritorial rækkevidde via dual-use-regler
   Kinas opdaterede dual-use-forordning (trådte i kraft 1. dec. 2024) udvider, hvornår overdragelse af PRC-oprindelse kan være underlagt kinesisk eksportkontrol—også ved visse overførsler uden for Kina. Det styrker muligheden for at ramme tredjelande/alliancer gennem komponenter og knowhow. eversheds-sutherland.com+1

4. Kost-påføring og tidsforsinkelse hos rivaler
   Ved at skabe usikkerhed/ventetider på nøgleinput tvinges USA/allierede til dyr lageropbygning, statsstøttede kapacitetsprojekter og “friend-shoring”. Det ses allerede i DLA’s nye stockpile-offensiv og offentlige-private aftaler for magnetkæden. Financial Times+1

5. Kile mellem allierede
   2010-episoden mod Japan viste, at målrettet materialetryk kan udløse bilaterale indrømmelser og teste alliancernes sammenhold; nyere analyser fremhæver, at afhængigheden kan blusse op igen trods diversificering. Det gør europæiske og asiatiske økonomier modtagelige for selektivt pres. cepr.org+1

6. Teknologi-fastholdelse hjemme
   Ud over materialer kontrollerer Kina nu udstyr/proces-knowhow til minedrift, separation, genvinding og magnetfremstilling—og forbyder aktivt at hjælpe udenlandske aktører uden tilladelse. Det binder værdikæden tættere til Kina og forlænger afhængigheden globalt. The Guardian

Hvordan kan det spille ud i praksis?

• Gråzone/peacetime: “Slow-walk” af licenser til udvalgte forsvars-slutbrugere (GaN-relaterede emner, SmCo-forstadier), hvis et land gennemfører nye chip-/sanktionstiltag. Signalering med maksimal politisk effekt, minimal formel eskalation. Reuters

• Krise: Midlertidige stop for teknologieksport (magnetprocesser, genvinding) for at afskære allieredes kapacitetsopbygning; udvidet end-use-kontrol for komponenter i våbenplatforme. The Guardian

• Konflikt: De facto-embargo på konkrete input (fx gallium-/germanium-varer) mod bestemte lande—med kendt præcedens for målrettet begrænsning under tvister. cepr.org

Hvad skal beslutningstagere/virksomheder holde øje med?

• Nye MOFCOM-lister (kontrolparametre for Ga/Ge, grafit, magnetteknologi) og sprog om “forsvars-slutbrugere”. IEA+1

• Tegn på ekstraterritorial håndhævelse (licenskrav på PRC-oprindelse uden for Kina). eversheds-sutherland.com

• Modtræk: allierede lageropbygninger/kontrakter og nye magnet-/separationsprojekter (Lynas-aftaler, DoD-forpligtelser). Financial Times+2Reuters+2

• ---

redegørelse for, hvad Kina søger at opnå med eksport-restriktioner på sjældne metaller (sjældne jordarter samt beslægtede kritiske metaller som gallium, germanium og grafit) — og hvorfor timingen betyder noget:

1) Geopolitisk løftestang og gensvar i tech-konflikten

Beijing bruger eksportkontrol som et politisk værktøj over for lande, der strammer adgangen til avanceret teknologi for Kina (chips, litografi, AI-hardware). Særligt siden 2023 har Kina gjort eksport af gallium/germanium (fra 1. aug. 2023) og udvalgte grafitprodukter (fra 1. dec. 2023) licenspligtige; myndighederne begrunder det med “national sikkerhed” og kontrol af dual-use-anvendelser. Tiltagene kom som direkte svar på udvidede amerikanske chipkontroller og fungerer som pressionsmiddel, fordi Kina sidder på dominerende andele af forarbejdning og midtstrømsteknologi. CSIS+3english.scio.gov.cn+3english.scio.gov.cn+3

I 2025 er kontrollen blevet strammet yderligere – bl.a. målrettet udenlandske forsvars- og halvlederbrugere – netop for at maksimere diplomatiske forhandlingskort i en fornyet handelskonflikt. Reuters+1

2) Flytte værdiskabelsen “hjem” i værdikæden

Licenskrav og teknologieksport-forbud er designet til at holde den mest værdifulde del af forarbejdningen i Kina. Beijing har forbudt udførsel af centrale processer/udstyr til udvinding, separation og magnetproduktion (NdFeB m.m.). Det tvinger udenlandske virksomheder, som vil have sikker adgang til input, til at placere mere forarbejdning/investeringer i Kina – eller acceptere højere risiko og omkostninger udenfor. MINING.COM+3Nasdaq+3CSIS+3

3) Bevare/udbygge markedsmagt og prisindflydelse

Kina kontrollerer størstedelen af den globale forarbejdning af sjældne jordarter og har fortsat meget høj andel af minedrift samt næsten hele grafit-anodeleddet. Eksportkontrol og produktionskvoter giver mulighed for at styre gennemløb og – når nødvendigt – påvirke prisdannelsen globalt. Den tidligere kvotepolitik i 2010’erne udløste markante prisstigninger; nyere tiltag har igen løftet usikkerheden og priserne. IEA+2mining-technology.com+2

4) Ressource- og miljøstyring (officiel begrundelse)

Kinas officielle linje siden det første “white paper” (2012) har været, at restriktioner skal beskytte ikke-fornyelige ressourcer, bekæmpe ulovlig minedrift/forurening og sikre “ordentlig udvikling”. WTO underkendte Kinas gamle eksportkvoter i 2014, hvorefter Kina er gået over til andre styringsredskaber (licenser, teknologi-forbud, produktionskvoter og industrikonsolidering), der giver lignende kontrol uden formelle kvotelofts-eksportbrud. chinadaily.com.cn+1

5) Industrikonsolidering og styring af hele kæden

Siden midt-2010’erne er sektoren blevet samlet i store statsgrupper (senest China Rare Earth Group i 2021), hvilket gør det lettere for staten at koordinere output, håndhæve miljøregler og understøtte national industripolitik (EV’er, vind, elektronik, forsvar). Kombinationen af kvoter, licenser og konsolidering giver Beijing fintmasket kontrol fra mine til magnet. rawmaterials.net+1

6) Monitorering og “know-your-customer” på slutbrug

Licenssystemerne kræver detaljer om slutbruger, volumen og anvendelse. Det giver myndighederne overblik over globale forsyningskæder og mulighed for selektiv at godkende/afvise følsomme destinationer (fx militær-slutbrug). lexology.com

7) Signaleffekt og afskrækkelse

Historikken (bl.a. den japanske tvist i 2010) og de seneste stramninger viser, at Kina er villig til at bruge eksportrestriktioner for at markere røde linjer. Det øger incitamentet for handelspartnere til at undgå tiltag, Beijing ser som strategisk fjendtlige — eller i det mindste søge undtagelser via forhandling. cepr.org

Hvad betyder det i praksis (for virksomheder og politikere)?

• Risikopræmie i ikke-kinesiske kæder: Grafit-tiltagene rammer særligt EV-anoder; gallium/germanium og RE-magneter rammer RF/opto og drivlinjer. Forvent højere bufferlagre, flere “China+1”-opsætninger og dyrere finansiering af alternative kapaciteter. CSIS

• Teknologi bliver flaskehalsen: Selv hvis råstof kan skaffes andre steder, forbliver kinesisk proces-knowhow en knaphedsfaktor pga. eksportforbud på nøgleteknologier. Nasdaq

• Politisk kobling: Kontroller udstedes/strammes ofte op til politiske milepæle eller efter udenlandske sanktioner — timingen er en del af signalet. Reuters

Kilder og nøgletal (uddrag)

• Kinas begrundelser og praktik: MOFCOM/SCIO-udtalelser om gallium/germanium (07/2023) og grafit (10/2023) samt licenspraksis. english.scio.gov.cn+2english.scio.gov.cn+2

• Global dominans i forarbejdning (2024–25): IEA’s Critical Minerals Outlook og brancheestimater (ca. ~90 % af forarbejdning af RE/grafit i Kina). IEA

• Teknologieksport-forbud (12/2023): forbud mod udvinding/separation og RE-magnetteknologi. Nasdaq+1

• Historik: WTO-sagen mod Kinas kvoter (2012–14) og “white paper” (2012) om ressource-/miljøhensyn. Trade and Economic Security+1

• Analytiske gennemgange: CSIS om grafit og gallium samt Oxford Institute for Energy Studies om dominans og policy-værktøjer. CSIS+2CSIS+2