Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Klimatunge selskaber i årtier kåret som bæredygtige frontløbere

Claus Strue Frederiksen

torsdag 09. marts 2023 kl. 17:55

Klimatunge selskaber i årtier kåret som bæredygtige frontløbere

I snart tyve år har Corporate Knights (CK) udråbt virksomheder med enorme klimaaftryk, massiv plastikforurening og elendige arbejdsforhold som nogle af de mest bæredygtige i verden. British Airways, Coca-Cola, Shell og Toyota har gentagne gange optrådt på CK’s årlige liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder, selvom disse selskabers forretningsmodel er alt andet end social og miljømæssig holdbar. Danske C25-virksomheder som Vestas og ROCKWOOL har dog stadig tiltro til CK’s evne til at udpege bæredygtighedspionerer. De danske selskaber betragter det fortsat som en ære at komme på CK’s liste.

Otte år efter det berømte klimatopmøde i Kyoto i 1997 udgav den canadiske medie- og analysevirksomhed Corporate Knights (CK) for første gang en liste over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder. På 2005-listen findes blandt andet virksomheder som bilfabrikanten Volkswagen, flyselskabet British Airways samt oliegiganten Shell.

I 2009 – samme år som COP15 blev holdt i København – optræder bilfabrikanten Toyota, olieselskabet Statoil og flyselskabet Air France på CK’s bæredygtighedsliste. Ti år senere i 2019, dvs. fire år efter klimatopmødet i Paris, udråber CK blandt andet oliegiganten Total samt bilfabrikanten Bayriche Motoren Werke, der står bag BMW, som værende blandt de 100 mest bæredygtige selskaber i verden. At stemple producenter af fossildrevne biler, udbydere af klimatunge flyrejser samt nogle af verdens største fossile selskaber som bæredygtige frontløbere forekommer på denne side af årtusindskiftet umiddelbart helt skævt.

Hos de seks danske virksomheder, der optræder på dette års top-100 liste  fejler tilliden til CK’s kåring af globale bæredygtighedspionerer imidlertid ikke noget. Som beskrevet i seneste uges udgave af ØU Samfundsansvar har Coloplast, Chr. Hansen, Novozymes, ROCKWOOL, Vestas og Ørsted alle brugt CK-hæderen til at afstive deres bæredygtighedsprofil. Det er sket via pressemeddelelser og opslag på sociale medier.

Mirella Vitale, Senior Vice President i ROCKWOOL, udtaler i en pressemeddelelse : “We are honoured to be included in the Global 100 together with so many respected companies and to be ranked #1 among building products companies.” Flyselskaber, bilfabrikanter og oliegiganter er langt fra de eneste kontroversielle selskaber, der gennem årene har fundet vej til CK’s bæredygtighedsliste. Elleve gange har CK udråbt verdens største plastikforurener, Coca-Cola, som værende en af de 100 mest bæredygtige virksomheder i verden.

Et andet eksempel på en kontroversiel virksomhed, der gentagne gange har optrådt på CK’s årlige bæredygtighedsliste, er Adidas. Selvom den tyske tøjgigant gentagne gange blevet kædet sammen med dårlige arbejdsforhold i leverandørkæden, har Adidas optrådt på 18 ud af de foreløbig 19 CK-lister over verdens 100 mest bæredygtige virksomheder.

Også tech-giganten Apple, der er kendt for aggressiv skatteplanlægning, har gentagne gange været udråbt som bæredygtighedspioner af CK. Det samme gælder storbankerne BNP Paribas og Bank of Montreal, der begge finansierer tjæresand og fossil ekspansion (mere om Coca-Cola, Adidas, Apple m.fl. findes i faktaboksen her).

Tabellen her giver en oversigt over, hvornår og hvor mange gange tolv udvalgte selskaber har optrådt på CK’s top-100 liste over verdens mest bæredygtige virksomheder.

Ud over at være store multinationale selskaber er fællestrækket for de tolv virksomheder, at de umiddelbart ikke synes at høre hjemme på en liste over verdens mest bæredygtige selskaber (og de tolv udvalgte er langt fra de eneste malplacerede selskaber, der optræder på CK’s bæredygtighedslister).

Otte store danske børsnoterede selskaber har gennem tiden optrådt på CK’s top-100 liste. Som det fremgår af denne tabel, har hovedparten af dem været udråbt færre gange som bæredygtighedspioner af CK end olieselskabet Statoil. Kun Novo Nordisk, Novozymes og Vestas overgår den norske oliegigant i antal optag på CK’s bæredygtighedsliste.

Se hele Claus Strue Frederiksens artikel plus tabeller og Fak­taboks her.

Claus Strue Frederiksen

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank