Traditionelle klimabenægtere, der afviser eksistensen af menneskeskabte klimaforandringer, er efterhånden vanskelige at opstøve. Selv nede på den lokale bodega går man ofte forgæves, hvis man søger nogen til at tale klimavidenskaben midt imod. Det betyder dog ikke, at klimabenægtelse er et overstået kapitel. Først forvandlede den sig til en rolig stemme, der anerkender global opvarmning, men som bagatelliserer de alvorlige konsekvenser. Den fortælling er der imidlertid ikke længere mange, der tror på. Alligevel er klimabenægtelse ikke på retræte, den har blot endnu engang skiftet ham. Den moderne klimabenægter version 3.0, som regeringen praktiserer, tager tilsyneladende klimakrisen alvorligt, men lukker belejligt øjnene for væsentlige dele af vores CO²-aftryk.
Åh, om det blot var dovenskab som gør at jeg ingenting udretter. I guder, hvor ville jeg kunne respektere mig selv. Jeg ville respektere mig selv for i det mindste at være i stand til at rumme dovenskab. Så ville jeg dog være i besiddelse af noget der mindede om en positiv egenskab, som jeg selv var overbevist om. På spørgsmålet: Hvad er han for et menneske? Ville svaret lyde: En dovenkrop. (FM Dostojevskij, Kældermennesket)
Når kommende generationer skal bedømme vores adfærd, er dovenskab formentlig det mest højagtede prædikat, vi kan håbe på. Betegnelsen hensynsløs vil nok være mere rammende. For hvordan kan vi egentlig forklare, at vi gør så lidt, når nu det er så vigtigt, det med klimaet?
I deklarationen fra FN-konferencen i Stockholm i 1972, også kaldet the First Earth Summit, advares verdens regeringer om konsekvenserne ved forsat at udlede drivhusgas i atmosfæren. Alligevel har vi på globalt plan år efter år udledt mere og mere. Undskyldninger? Dem har vi masser af. I mange år var særligt én type respons populær: Afvis eksistensen af menneskeskabte klimaforandringer. Den mest berømte klimabenægter er formentlig Donald Trump – i 2014 undrede han sig højlydt over, at videnskabsmænd kunne tale om global opvarmning samtidig med, at borgerne i Texas oplevede usædvanlige kuldegrader. Trump greb Twitter-tasterne: ”Global warming is an expensive hoax”.
Danske politikere kunne dog også være med. I 2015 udtalte Liberal Alliances klimaordfører, Villum Christensen, til Information: ”Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at klimaændringerne i overvejende grad skyldes menneskelig aktivitet”. Og derfor var der ifølge Christensen ”ingen grund til at udfase kul, hvis det er billigt”.
Klimabenægtelse version 1.0 er efterhånden en sjældenhed. I kølvandet fulgte en ny version, der anerkender, at den globale opvarmning finder sted, samt at den hovedsageligt skyldes vores massive udledning af drivhusgas, men som bagatelliserer konsekvenserne.
Ifølge den danske forening Klimarealisme, hvis Advisory Board tæller navne som forretningsmanden Lars Tvede, klimadebattør Bjørn Lomborg og analysechef i Cepos Otto Brøns Petersen, er konsekvenserne ved global opvarmning yderst begrænsede: ”Vi har ingen klimakrise eller klimadommedag. Klimaændringerne kan dog medføre nogen begrænsede og overskuelige omkostningerne især til at bygge diger”.
De selvudråbte klimarealister, hvis udsagn fra tid til anden tenderer traditionel klimabenægtelse, har dog ingen nævneværdig gennemslagskraft. Ifølge referatet fra seneste generalforsamling har foreningen 60 medlemmer, 18 følgere på Twitter og udsender endvidere jævnligt pressemeddelelser til 140 medier ”indtil dato dog uden held, da ikke en eneste af vores (ellers kontante og væsentlige pressemeddelelser) endnu er blevet optaget i en avis!”
Det betyder dog ikke, at klimabenægtelse 2.0 er fraværende i mediebilledet. Eksempelvis bagatelliserer Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos, totalt konsekvenserne ved en seks graders temperaturstigning i et indlæg i Altinget i 2019: ”Nobelprismodtager i økonomi William D. Nordhaus har estimeret, at omkostningerne i form af reduceret forbrug (inklusive forbrug af ikke-markedsgoder som for eksempel fritid, helbred og natur) vil være godt to procent af det globale BNP ved en tre-graders-opvarmning og over otte procent af BNP ved en seks-graders-opvarmning. Men man tager ikke klimaforandringerne og løsningerne på klimaforandringerne seriøst, hvis man overdriver konsekvenserne af klimaforandringerne.”
Claus Strue Frederiksen
