Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Kommentar: Regeringen praktiserer moderne klimabenægtelse

Claus Strue Frederiksen

tirsdag 01. november 2022 kl. 7:00

Kommentar: Regeringen praktiserer moderne klimabenægtelse

Traditionelle klimabenægtere, der afviser eksistensen af menneskeskabte klimaforandringer, er efterhånden vanskelige at opstøve. Selv nede på den lokale bodega går man ofte forgæves, hvis man søger nogen til at tale klimavidenskaben midt imod. Det betyder dog ikke, at klimabenægtelse er et overstået kapitel. Først forvandlede den sig til en rolig stemme, der anerkender global opvarmning, men som bagatelliserer de alvorlige konsekvenser. Den fortælling er der imidlertid ikke længere mange, der tror på. Alligevel er klimabenægtelse ikke på retræte, den har blot endnu engang skiftet ham. Den moderne klimabenægter version 3.0, som regeringen praktiserer, tager tilsyneladende klimakrisen alvorligt, men lukker belejligt øjnene for væsentlige dele af vores CO²-aftryk.

Åh, om det blot var dovenskab som gør at jeg ingenting udretter. I guder, hvor ville jeg kunne respektere mig selv. Jeg ville respektere mig selv for i det mindste at være i stand til at rumme dovenskab. Så ville jeg dog være i besiddelse af noget der mindede om en positiv egenskab, som jeg selv var overbevist om. På spørgsmålet: Hvad er han for et menneske? Ville svaret lyde: En dovenkrop. (FM Dostojevskij, Kældermennesket)

Når kommende generationer skal bedømme vores adfærd, er dovenskab formentlig det mest højagtede prædikat, vi kan håbe på. Betegnelsen hensynsløs vil nok være mere rammende. For hvordan kan vi egentlig forklare, at vi gør så lidt, når nu det er så vigtigt, det med klimaet?

I deklarationen fra FN-konferencen i Stockholm i 1972, også kaldet the First Earth Summit, advares verdens regeringer om konsekvenserne ved forsat at udlede drivhusgas i atmosfæren. Alligevel har vi på globalt plan år efter år udledt mere og mere. Undskyldninger? Dem har vi masser af. I mange år var særligt én type respons populær: Afvis eksistensen af menneskeskabte klimaforandringer. Den mest berømte klimabenægter er formentlig Donald Trump – i 2014 undrede han sig højlydt over, at videnskabsmænd kunne tale om global opvarmning samtidig med, at borgerne i Texas oplevede usædvanlige kuldegrader. Trump greb Twitter-tasterne: ”Global warming is an expensive hoax”.

Danske politikere kunne dog også være med. I 2015 udtalte Liberal Alliances klimaordfører, Villum Christensen, til Information: ”Der er ikke videnskabeligt belæg for at påstå, at klimaændringerne i overvejende grad skyldes menneskelig aktivitet”. Og derfor var der ifølge Christensen ”ingen grund til at udfase kul, hvis det er billigt”.

Klimabenægtelse version 1.0 er efterhånden en sjældenhed. I kølvandet fulgte en ny version, der anerkender, at den globale opvarmning finder sted, samt at den hovedsageligt skyldes vores massive udledning af drivhusgas, men som bagatelliserer konsekvenserne.

Ifølge den danske forening Klimarealisme, hvis Advisory Board tæller navne som forretningsmanden Lars Tvede, klimadebattør Bjørn Lomborg og analysechef i Cepos Otto Brøns Petersen, er konsekvenserne ved global opvarmning yderst begrænsede: ”Vi har ingen klimakrise eller klimadommedag. Klimaændringerne kan dog medføre nogen begrænsede og overskuelige omkostningerne især til at bygge diger”.

De selvudråbte klimarealister, hvis udsagn fra tid til anden tenderer traditionel klimabenægtelse, har dog ingen nævneværdig gennemslagskraft. Ifølge referatet fra seneste generalforsamling har foreningen 60 medlemmer, 18 følgere på Twitter og udsender endvidere jævnligt pressemeddelelser til 140 medier ”indtil dato dog uden held, da ikke en eneste af vores (ellers kontante og væsentlige pressemeddelelser) endnu er blevet optaget i en avis!”

Det betyder dog ikke, at klimabenægtelse 2.0 er fraværende i mediebilledet. Eksempelvis bagatelliserer Jonas Herby, specialkonsulent i Cepos, totalt konsekvenserne ved en seks graders temperaturstigning i et indlæg i Altinget i 2019: ”Nobelprismodtager i økonomi William D. Nordhaus har estimeret, at omkostningerne i form af reduceret forbrug (inklusive forbrug af ikke-markedsgoder som for eksempel fritid, helbred og natur) vil være godt to procent af det globale BNP ved en tre-graders-opvarmning og over otte procent af BNP ved en seks-graders-opvarmning. Men man tager ikke klimaforandringerne og løsningerne på klimaforandringerne seriøst, hvis man overdriver konsekvenserne af klimaforandringerne.”

Claus Strue Frederiksen

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank