Ledelsen for SAS har som bekendt søgt om konkursbeskyttelse ved en amerikansk domstol. Men ledelsen har endnu ikke forklaret, hvorfor det lige nu er nødvendigt med en ”beskyttelse”. Hvad er det så for en historie, de seneste regnskabstal fortæller. Det vil vi gennemgå her med afsæt i de fakta, som kan genfindes i regnskabet, og samtidig sammenligne med ledelsens postulater.
Ledelsen: ”SAS har en rentebærende gæld på 40 mia. SEK., og derfor skal vi have ny kapital hurtigst muligt.” Regnskabstallene: I virkeligheden har SAS kun en reel rentebærende gæld på 22 mia. SEK. Det forholder sig nemlig sådan, at 18 mia. SEK af den rentebærende gæld er leasinggæld, som modsvares af næsten lige så store leasingaktiver. For ikke mange år siden blev leasing slet ikke bogført i balancen, fordi det ikke blev opfattet som reel gæld. Med nye regnskabstekniske standarder indregnes leasinggæld nu i balancen. Men ved opgørelse af den reelle gæld kan man tillade sig at se bort fra den.
Ved vurdering af de resterende 22 mia. kr. i rentebærende gæld, bør man også se på selskabets likvide aktiver. I det seneste kvartalsregnskab var den likvide beholdning 8,5 mia. SEK. Og oveni dette likviditetsberedskab kommer en anden ”likvid” post på 8,3 mia. SEK, der i regnskabet benævnes ”Financial assets.”
Et dyk ned i regnskabsnoterne afslører, at 6,6 mia. SEK af disse penge er ”overskud” på pensionsforpligtelser. Med andre ord har aktionærerne i SAS her en reserve, som fremkommer ved, at SAS har pensionsforpligtelser på 6,6 mia. kr. mindre end det beløb, SAS faktisk har afsat til de ansatte fremtidige pensioner. Ifølge reglerne kan SAS trække dette overskud ud til selskabet i cash.
Samlet set betyder det, at SAS’ nettogæld nærmere er 6-7 mia. SEK end de markant højere 30-40 mia. kr., som er anvendt i historiefortællingen.
