Situationen i Hormuz Strædet synes forsat fastlåst: Både Donald Trump og de iranske ledere mener, de har tiden på deres side og derfor ikke behøver at indgå nogen kompromiser på nuværende tidspunkt. Iran har bevist sin modstandskraft overfor USA og Israel, og Trump er blevet tvunget ud lige før et vigtigt midtvejsvalg at signalere ligegyldighed over for kraftigt stigende hjemlige benzinpriser, skriver Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow hos tænketanken Bruegel
De fleste iagttagere er for tiden enige om, at Iran krigen – begyndt på basis af et skønmaleri om Iran’s skrøbelighed og uden ide om de egenligt krigsmål – har været en politisk og strategisk katastrofe for både Donald Trump og Benjamin Netanyahu.
Trump bliver nok den første, der begynder at blinke med øjnene ved forhandlingsbordet. Det vil selvfølgelig være ydmygende for ham at bøje af. Men fortællingen om krigen i USA er stadig, at USA er endt i en dum krig i Mellemøsten på grund af Trumps manglende strategiske forståelse.
Også selvom det ser ud til, at det amerikanske militær har besejret Iran i konventionel forstand. Nye medierapporter gør det dog klart, at dette langt fra er sandheden, og derfor har Iran-krigen også synliggjort USAs militære svagheder.
Washington Post har påvist, at Iran stadigt efter knap to måneders luftbombardementer stadig har op mod 70-75 procent af sine mobile affyringsramper til missiler og ballistiske missiler til rådighed på lagre. Ihukommende at Irans ballistiske missiler har været et af koalitionens aller vigtigste bombemål er en overlevelsesgrad på 70-75 procent intet mindre end en eklatant militær fiasko for en angribende styrke med fuld luftoverlegenhed.
Det skal også ses i sammenhæng med, at, alt USA’s egne beholdninger af luftværns- og præcisionsmissiler nu er mere end halveret. Og det skyldes også manglende kapaciteter og planlægning hos Pentagon. Ikke bare Donald Trump’s erratiske politiske lederskab.
Endnu værre påviser Washington Post også, at USA har haft svært ved at beskytte amerikanske baser i regionen mod iranske drone og missilangreb. Ikke mindre end 228 verificerede gange er det lykkedes Iran at ramme amerikanske ambassader, militære baser og stationære våbensystemer siden krigen startede.
Det må ses som et eklatant militært svigt i det amerikanske luftforsvar, ikke bare af hele Golf regionen, men for USA’s egne styrker, som er internationalt udstationeret. Det er med god grund, at flere Golf stater i stedet har søgt samarbejde med Ukraine om at få etableret et effektivt drone-luftforsvar. USA kan simpelthen ikke længere levere troværdig militær beskyttelse mod Iran.
Iran har antageligt modtaget satellit efterretninger fra ikke mindst Rusland om de amerikanske styrkers positioner. Men det burde alligevel være en overkommelig operativ opgave at tackle for verdens stærkeste og bedst finansierede militær.
Det har imidlertid vist sig ikke at være tilfældet, hvilket helt sikkert er blevet bemærket af Kina og Rusland. Amerikansk militærs svaghed understøtter, at Iran også fremover må antages at invitere til provokationer og tests af styrkeforholdet.
USA’s udhulede militære produktionsapparat betyder, at det vil tage flere år at fylde udtømte lagre af amerikanske missiler og andre andet militærudstyr op igen. Det gør det i sig selv meget svært for Trump at genoptage krigen mod Iran.
Ukraines allierede i NATO har da også allerede de facto opgivet at få flere amerikanske Patriot missiler til Kyiv. Og PURL programmets fremtid (xxx Red) er tvivlsom, på grund af USA’s manglende evne til betimeligt at levere europæisk betalte våben til Ukraine.
Ikke bare den politiske men også den militære troværdighed af den amerikanske sikkerhedsgaranti i NATO er på spil. Og det gør det endnu mere nødvendigt, at Danmark og resten af Europa hurtigt genskaber egne rustningsindustrier sammen med Ukraine.
Man kan håbe, at den også militære fiasko mod Iran vil afkræve en fundamental gentænkning af det amerikanske forsvar, der ganske som resten af verden i dag må omstille sig til den militære drone og AI revolution, som udspiller sig i Ukraine.
Desværre er brøl-aben Pete Hegseth næppe en forsvarsminister som magter den opgave, ligesom Trump synes fikseret på tåbelige militære prestige projekter som det nye atomdrevne ”Trump Battleship”.
Han mener tilsyneladende også, at løsningen er at hæve det amerikanske forsvarsbudget med 50 procent til 1.5trillioner dollars. Vi ved dog alt for godt i Danmark, at man ikke løser nye militære udfordringer blot med flere penge, og uden også at reformere den eksisterende militære kultur, og ikke mindst de traditionelle materielindkøbsmønstre.
Dette sker næppe i USA i de kommende år, hvorfor også dets militære forfald potentielt er begyndt.
