Artiklen er bearbejdet på grundlag af kommentar fra Authers, FT
Den amerikanske økonomi ser umiddelbart robust ud, men under overfladen er væksten i stigende grad blevet båret af én ekstraordinær kraft: de enorme investeringer i kunstig intelligens. Ifølge Stijn Van Nieuwerburgh fra Columbia Business School ville USA allerede have været i recession, hvis det ikke var for AI-investeringerne.
Han vurderer, at investeringerne i AI-infrastruktur nu svarer til omkring 2,8 procent af amerikansk BNP – en investeringsbølge, der relativt set er større end jernbane-boomet i 1800-tallet. Dermed fungerer AI-kapløbet reelt som en massiv økonomisk stimulus, der både holder BNP-væksten oppe og løfter aktiviteten i blandt andet datacentre, chips, energiinfrastruktur og byggeindustrien.
Men vækstmaskinen bliver stadig dyrere at holde kørende. De fem store hyperscalere Amazon, Alphabet, Meta, Microsoft og Oracle ventes næste år at investere mere end 1.000 mia. dollar. JPMorgan vurderer samtidig, at hele 4.100 mia. dollar af de forventede 5.500 mia. dollar i samlede AI-investeringer vil blive finansieret med gæld.
Det gør udviklingen i kreditmarkederne afgørende. Kreditspændene på flere af de store AI-selskabers obligationer er begyndt at stige. Der er endnu ikke tale om krisesignaler, men investorerne kræver en højere risikopræmie for at finansiere investeringerne. Det kan blive et problem, hvis de lange renter fortsætter op, eller Federal Reserve igen strammer pengepolitikken.
Samtidig begynder de enorme investeringer at kunne ses direkte på selskabernes pengestrømme. Alphabet havde senest negativt frit cash flow for første gang siden børsnoteringen, mens Metas frie cash flow faldt 91 procent år over år i andet kvartal. Investorerne vil derfor i stigende grad kræve dokumentation for, at AI-investeringerne faktisk kan skabe et tilfredsstillende økonomisk afkast.
Det centrale spørgsmål er, om efterspørgslen kan følge med kapacitetsudbygningen. Brugen af AI vokser eksplosivt: tokenforbruget er mere end tredoblet siden januar, og virksomhedernes adoption er fortsat stigende. Men indtjeningen følger ikke nødvendigvis med. Priserne på AI-modeller falder, og brugerne søger mod billigere løsninger, hvilket betyder, at kraftigt stigende anvendelse ikke automatisk giver tilsvarende vækst i omsætningen.
Historien viser samtidig, at store teknologiske gennembrud godt kan være samfundsøkonomiske succeser, selv om de bliver dårlige investeringer for de første kapitaludbydere. Jernbaneboomet i 1800-tallet og teleinvesteringerne omkring årtusindskiftet er oplagte paralleller.
Dermed er paradokset i den amerikanske økonomi blevet markant: AI-investeringerne er muligvis det, der lige nu holder USA ude af recession – men den samme investeringsbølge er samtidig ved at skabe en betydelig finansiel risiko.
Hvis kreditmarkederne mister appetitten på at finansiere de enorme investeringer, eller hvis selskaberne ikke kan dokumentere tilstrækkelige afkast, kan den vækstmotor, der i dag holder amerikansk økonomi oppe, hurtigt blive dens største svaghed.
Uddrag fra Authers, FT:
| ||||||














