Konsulentbranchens vokseværk aftager igen
Under ét er den danske konsulentbranche under pres med svagt vigende aktivitet, og kun få af de større ledelseskonsulenter udvidede sidste år medarbejderstaben. Ses bort fra en større rationaliseringsrunde i Cowi, som reducerede antallet af ansatte med 84 fuldtidsstillinger, øgede top 30-konsulenthusene medarbejderstaben med 55 medarbejdere, svarende til en vækst på under 1 procent. Konklusionen på årets brancheanalyse af de 30 største konsulenthuse er, at branchen klarer sig hæderligt, men at der bliver kæmpet benhårdt om markedsandele i et stagnerende marked, som afspejler sig i et stort set uændret bruttoresultat på ca. 5 mia. kr. for de 30 største konsulenter. Analysen af regnskabstallene for de 30 konsulenthuse viser også, at der bliver flyttet rundt på markedsandele, hvor især de mellemstore danske ledelseskonsulenter med fokus på konkret implementering klarer sig godt.
Læs hele artiklen i Økonomisk Ugebrev Finans nr. 24 – køb abonnement her










