Putin, Biden og Trump samt tyske Scholz har alle forøget atomrisikoen. Det får direkte betydning for erhvervslederes beslutninger. Vi er kommet i en ny nuklear tidsalder, hvor trusler om brug af atomvåben anvendes i magtkampen mellem nationerne, mens der tidligere under Den kolde Krig var stabilitet. Det fremgår af bogen ”The Nuclear Age”, skrevet af historikeren og ukraineren Serhii Plokhy fra Harvard, skriver journalist Hugo Gaarden i denne boganmeldelse.
En stribe danske virksomheder som Carlsberg, Velux, Rockwool og talrige landmænd har lidt store økonomiske tab i Rusland og Ukraine de seneste fire år på grund af krigen i Ukraine. Det skyldes ikke kun Vladimir Putins angrebskrig, men også en katastrofal håndtering af atomvåbenpolitikken fra amerikansk og europæisk side. Det udtrykkes ikke så direkte i bogen, men må være konklusionen af Plokhys bog.
Præsident Joe Biden var bange for Putins atomtrusler, og den tyske kansler, Olaf Scholz, havde samme opfattelse. Putin fremlagde truslen omkring invasionen af Ukraine den 22. februar 2022. Hvis Vesten ville blande sig i hans invasion, var der risiko for en konflikt af historiske dimensioner. Siden hen talte russerne om at bruge taktiske atomvåben.
Men hvad var problemet? Vesten vidste, at Putin ville have indflydelse på Ukraine eller snuppe den østlige del. Men hvis han ville erobre Ukraine, var det et voldsomt angreb på Europa og Vesten, og hvorfor ville de vestlige lande så ikke standse ham med våben?
Det spørgsmål er aldrig blevet ordentligt analyseret udover flosklen om, at der var fare for atomkrig.
Plokhy antyder meget uindpakket, at de vestlige lande ikke turde tage en militær konfrontation. Dermed blev atomvåben brugt som et politisk våben – som terrorisme. Det, ved atommagterne godt, er et verbalt magtmiddel.
Og det har også været kernen i atomvåbenpolitikken siden 50’erne, og det endte i en strategi, som tidligere udenrigsminister Henry Kissinger var den vigtigste hjerne bag: MAD – Mutual Assured Destruction – altså fælles garanteret ødelæggelse. Ergo skulle atomvåben ikke bruges i en krig, heller ikke som en trussel. ”MAD var det fornuftigste i atomalderen,” skriver Plokhy. Det var afskrækkelse.
Enorme omkostninger
Den klassiske erkendelse i både Rusland og USA brød KGB-gambleren Putin med. De vestlige ledere havde glemt alt om lærdommen fra atomalderens start, og det har kostet hundredtusinder af menneskeliv i Ukraine og endnu mere i Rusland. Det giver Ukraine og Europa enorme omkostninger i mange år fremover.
Det har skabt ravage for europæisk erhvervsliv og energiforsyning – og skabt forstyrrelser i forsyningslinjerne, mens Trump holder hånden over Putin.
Alle har glemt læren fra Cuba-krisen i 1962, hvor den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, ville vise, at Sovjetunionen var blevet en nuklear stormagt ved at stationere atomraketter i USA’s baghave på Cuba. Det kunne John F. Kennedy selvfølgelig ikke acceptere, men han ville ikke angribe af frygt for en gengældelse – i Europa eller i USA.
Generalerne ville bruge magt, men Kennedy satsede på delvis magt med en flådeblokade og sindrige hemmelige forhandlinger. Både russerne og amerikanerne erkendte, at de ikke ville en atomkrig. Russerne trak atomraketterne tilbage, og som modydelse trak Kennedy amerikanske atomraketter tilbage fra Tyrkiet, russernes baghave. Kennedy traf sin beslutning i samspil med hele sin krisestab, som bogstavelig talt var buret inde i Det Hvide Hus i 13 dage.
I Bruxelles er der ingen krisestab, der i døgndrift diskuterede den værste trussel siden Den Anden Verdenskrig. NATO undlod at sende tropper og fly til Ukraine, og EU-kommissionen indførte nyttesløse sanktioner.
Den langmodige, vestlige reaktion med forældede våben og store forsinkelser skete efter strategien om ”management eskalering”. Man skulle endelig ikke optrappe konflikten. Det var kun Putin, der gjorde det!
I de seneste måneder har Putin bombarderet boliger og energi-infrastruktur med droner og raketter, og ikke én europæisk soldat med forsvarsudstyr er blevet sendt afsted. Putin har taget fat på en ny form for atomkrig – nemlig krig mod kernekraftanlæg, fordi angreb på elforsyningen kan føre til overophedning på atomkraftværker, hvoraf Ukraine har fire.
Vi er kommet ind i en ny atomalder, som er langt farligere end under Den kolde Krig. Det får betydning for enhver erhvervsleder. At læse om nuklear eskalation management bør være årets vigtigste managementbog.
The Nuclear Age, Serhii Plokhy, 422 sider, Norton, 18,59 euro
Hugo Gaarden
