Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:
Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde
━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━━
En tidligere øverstkommanderende i NATO, den amerikanske admiral Jim Stavridis, har beskrevet et scenarie for en atomudveksling i 2034, som kunne blive en realitet allerede i dag. Den udkom før krigen i Ukraine, men den er en øjenåbner for alle beslutningstagere i erhvervslivet og investeringsverdenen.
Bogen ”2034” er en kombination af militære scenarier og en spændende romanfortælling med fiktive personbeskrivelser. Stavridis trækker på sin militære erfaring, også med baggrund i talrige krigsspil. Scenarierne virker særdeles realistiske med enkelte undtagelser. Hovedpunktet er en konflikt, der begynder i Det sydkinesiske Hav, hvor et amerikansk krigsskib border en kinesisk fisketrawler og beslaglægger mystisk teknologisk udstyr. Chefen for den amerikanske flådeenhed er ikke klar over, at det er et kinesisk plot, som tager sigte på at fremprovokere en konfrontation, så Kina kan give USA et nederlag, der kan få USA til at trække sig ud af det østasiatiske område.
Reagerer på formodninger
Scenariet er indviklet og strækker sig over nogle måneder og involverer episoder i både Iran og Rusland med Indien som en slags mægler. Scenariet viser, hvordan de fiktive aktører, primært i Kina og USA, agerer på episoder og formodninger – fra præsidenter til ledere langt nede i systemet. Scenariet viser også, hvor stærkt følelser, forestillinger, interne magtkampe og manglende evne til at overskue komplekse situationer spiller ind. Når det brænder på, er verden godt nok ilde stedt med de ledere, verden har, indikeres det.
Det er bemærkelsesværdigt, at det er en tidligere topleder i USA og NATO, som skriver et scenarie, der viser, hvor uigennemtænkt politiske og militære ledere handler under kriser og krig. Det er også slående, at den tidligere topchef tager udgangspunkt i, at USA er underlegen i forhold til Kina, hvad teknologi og cyberkrig angår.
Kina aflytter al kommunikation og standser kommunikationen mellem de militære enheder. I et listigt spil med Iran formår Kina at få Rusland til at bryde kabelforbindelsen til USA, så USA mørklægges. Som reaktion overtaler en amerikansk sikkerhedspolitisk rådgiver den amerikanske præsident til at bruge taktiske atomvåben mod en flådebase og storby i Kina.
Kina reagerer med at udslette to større amerikanske byer, og USA gør gengæld ved at angribe tre kinesiske byer med jagerfly, herunder Shanghai. USA vil i sidste øjeblik standse angrebet, men forbindelsen til flyet er afbrudt.
Bogens pointe er, at den eskalerende konflikt og atomudvekslingen kunne være afværget på hvert eneste skridt. Men næsten ingen af aktørerne vil deeskalere af frygt for at tabe ansigt.
Bogen viser også problemet med, at en nation vokser sig stor og stærk og udfordrer den eksisterende stormagt. Det har nationer og dets ledere historisk set altid haft svært ved at acceptere. Og det er nøjagtigt situationen i dag mellem Kina og USA, hvor USA vil bremse den kinesiske vækst med økonomiske sanktioner. Men vil Kina finde sig i det? Det spørgsmål behandles ikke i bogen, men den viser på en glimrende måde, hvad der kan ske, når en meget lille konflikt eller et durkdrevent magtspil kommer ud af kontrol.
Dystre perspektiver
Det ses også i dag omkring Putin og Ukraine. Vil Putin bruge atomvåben? USA’s og Europas ledere er i hvert fald bange for det. De tør ikke tage et militært opgør, men nøjes med at sende våben til Ukraine, og de har iværksat økonomiske sanktioner, der rammer hele verden med økonomisk nedtur, mens hundreder af store virksomheder er tvunget ud af Rusland med enorme tab til følge – uden grundige overvejelser.
Spørgsmålet er stadig, om det har været klogt. ”2034” er ikke den eneste bog med et scenarie om en konflikt mellem Kina og USA, og hvor Kina viser teknologisk overlegenhed.
Jeg udgav året før romanen ”Stille Krig” på forlaget Dreamlitt, som tager sit udgangspunkt i en konflikt mellem Israel, palæstinenserne og Iran, men som eskalerer til en global konflikt, der ændrer den globale magtbalance.
Stavridis (og medforfatter Eliot Ackerman) lader det være usagt, at magtbalancen flyttes. Men millioner døde under atomudvekslingen, og flere byer blev lagt øde, hvilket resultat Putin nåede i Mariupol, uden atomvåben. Perspektiverne er dystre.
Hugo Gaarden
