Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Boganmeldelse: De bedste ledergrupper består af både kvinder og mænd

Hugo Gaarden

onsdag 05. april 2023 kl. 17:40

ØU Mangfoldigheds Rating 2023: Top-25 unoterede – Kvindeandel i bestyrelser 26 pct. op på to år

Her kan du tilmelde dig Økonomisk Ugebrevs gratis nyhedsbreve om:

Aktieinvestering, Finansiel virksomhed, Ledelse & Strategi, Samfundsansvar og Bestyrelsesarbejde

 

Kvinder er langt bedre til at tage højde for forretningsmæssige risici end mandlige ledere. De inddrager generelt flere perspektiver i en beslutningsproces end mænd. Sådan lyder budskabet i bogen ”When Women Lead” af den amerikanske journalist Julia Boorstin. På baggrund af en undersøgelse konkluderer hun også, at de bedste ledergrupper består af både kvinder og mænd. Journalist Hugo Gaarden anmelder bogen.

Hvem er de bedste topledere? Mænd eller kvinder? Massevis af undersøgelser har konkluderet både det ene og det andet. Denne bog bygger på interviews med 120 kvinder og analyser af virksomheder med kvindelige ledere. Den forsøger at gå i dybden med at forstå, hvordan kvindelige ledere adskiller sig fra deres mandlige kolleger.

Forfatteren påstår ikke, at kvinder generelt er bedre ledere end mænd. Men den giver en god beskrivelse af, hvor kvinder reagerer anderledes og bedre end mænd, ligesom den beskriver de barrierer, kvinder står over for. Forskellene ses især i finansieringsstrukturen: Kvindelige iværksættere henter mindre end tre pct. af den nye venturekapital. Blandt andet fordi der er langt færre kvindelige iværksættere. Men når de så får venturekapital, så får de generelt mindre end halvt så meget som mænd.

Det betyder ofte, at de ikke er i stand til at skabe en så kraftig vækst fra starten, som mænd er. De tvinges til at ”skabe mere med færre midler”, som Julie Boorstin skriver. De må med andre ord være mere kreative og udholdende end mænd, hvis de vil klare sig i konkurrencen.

På den baggrund kunne hun godt skrive en bog om, hvor uretfærdigt livet er for kvindelige iværksættere og ledere. Men hun har i stedet valgt at fokusere på, hvad kvinder formår i forhold til mænd, når det lykkes at komme over barriererne.

Konklusionerne lyder blandt andet: De er bedre til at håndtere risici, der kan ligge indbygget i forskellige beslutningsscenarier. De er også mere empatiske over for kolleger og kunder. Og så er de er bedre end mænd til at gå deres egne veje, når der er problemer. De fokuserer på et bredere og større formål end at skabe profit, og de er dermed bedre end mænd til at tage hensyn til sociale og miljømæssige målsætninger.

Men hun beskriver også, at der er et tydeligt skel mellem mænd og kvinder, især i den måde, kønnene vurderer hinanden. I forbindelse med sin research og sine interviews har hun oplevet, hvordan mange mænd er særdeles ømfindtlige, hvis de får kritik fra kvinder.

Så kommer følelserne op til overfladen, og hun er blevet kritiseret for en hård tone – en kritik mange mænd ikke vil bruge over for en mandlig journalist, skriver hun. Hun mener, at de kvindelige egenskaber – f.eks. at de er mere rolige og sårbare end mandlige ledere – ofte er en fordel.

Mange kvinder er bedre til at skabe netværk og hjælpe hinanden, end mænd er. Efter de mange interviews drog hun den konklusion, at kvinder er bedre til at skabe en erhvervsverden, der er mere retfærdig og rimelig. Men stadig med gode resultater på bundlinjen.

Kvinder er – mere end mænd – tilbøjelige til at se på sammenhænge og finde strukturelle løsninger fremfor bare at gå efter et hurtigt resultat. De er tilbøjelige til at se efter flere perspektiver i en sag og inddrage andre i beslutningen. Og de er mere optaget af at finde et formål med virksomheden – udover at tjene penge.

Det er blot egenskaber, som normalt ikke betragtes som afgørende for en god lederpræstation, skriver hun.

Men så skriver hun noget, der vil overraske mange: Disse egenskaber er ikke medfødte – eller specifikt kvindelige. De er udviklet af kvinderne i løbet af deres uddannelse og karriere, somme tider fordi de som kvinder har været nødt til at agere anderledes end mænd for at klare sig.

Kvinder tør udtrykke deres angst, og det får dem også til at tale med andre kvinder og inddrage flere faktorer. Og det betyder, at de bliver bedre end mænd til at håndtere udfordringer og kriser. De skaber bevidst ledergrupper med vidt forskellige egenskaber og holdninger for at få et bredere input. Men heri indgår også mænd, fordi mænd i en ledelse er essentiel.

Samtidig kommer hun med en bemærkelsesværdig iagttagelse: Så snart, kvinder udgør over 30 pct. af en ledergruppe, ændres magtforholdene og dynamikken i en virksomhed. Bogen er altså ikke et kampråb om, at kvinder skal have magten og er bedre til at drive en virksomhed. Men at der skal være mænd og kvinder for at få de bedste resultater.

Hugo Gaarden

[postviewcount]

Jobannoncer

Aage V. Jensen Naturfond søger en erfaren økonomichef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank