Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Boganmeldelse – Et dødeligt roulettespil i Kina

Hugo Gaarden

onsdag 01. februar 2023 kl. 17:40

Boganmeldelse – Et dødeligt roulettespil i Kina

Her er en bog, som enhver forretningsdrivende med aktiviteter i Kina må læse: ”Red Roulette”, skrevet af den kinesiske forretningsmand Desmond Shum. Han er blevet stinkende rig under de seneste tyve års buldrende optur i Kina. Han lod sig vikle ind i et kompliceret politisk spil om at få indflydelse og skabe sig formuer, og han mistede næsten alt, herunder sin kone, som deltog i rouletten. De bogstaveligt talt svinede med lettjente penge ved at købe Rolls-Royce og franske vine til tusinder af dollar pr. flaske. De udnyttede systemet, men forstod ikke til fulde de tilhørende risici. De satsede på de forkerte.

Desmond Shum blev født i Shanghai i 1968, voksede op i Hongkong og studerede i nogle år i USA. I bogen hudfletter han det system, han levede af, og som han ikke magtede at manøvrere i. Men han giver en indsigt i, hvordan Kina har skabt en enestående økonomisk fremgang, hvordan mennesker med en almindelig baggrund kan blive milliardærer, og hvordan politik og erhvervsliv er viklet mere ind i hinanden, end det ses i Vesten.

Bogen viser også, hvordan selv kinesere med gode forbindelser og en vis evne til at operere i et politisk minefelt kan gå gruelig galt i byen. Og dermed giver bogen et lærestykke i, hvordan udenlandske forretningsfolk, der investerer i Kina, må optræde for at få succes og for at undgå drønende nederlag. Ingen kommer godt afsted med at udnytte mulighederne til det yderste for så at nedgøre systemet, hvis det går galt.

Desmond Shum vendte tilbage fra USA til Hongkong, fik job i finanssektoren og slog sig sidenhen ned i Beijing som repræsentant for investeringsfirmaet ChinaVest. Han erkender i bogen, at han var blevet så vestligt præget, at han havde svært ved at manøvrere i det kinesiske system, der havde udviklet sig i et lyntempo efter Deng Xiaopings økonomiske reformer fra 1979.

Men så mødte han Whitney Duan, der kun havde levet i Kina, men som havde en særdeles veludviklet evne til at skabe sig politiske forbindelser, hun kunne udnytte for at få givtige investeringer og projekter, som Desmond Shum videreudviklede. Whitney Duan endte med at komme tæt på ”Tante Zhang”, der var gift med den daværende ministerpræsident Wen Jiabao.

Ministerpræsidenten holdt sig langt væk fra korruption, erkender Desmond Shum, men hustruen og familiemedlemmer skabte sig enorme formue gennem forbindelser til statslige og private virksomheder samt politikere. Tante Zhang kanaliserede betydelige midler til Whitney Duan og Desmond Shum til gavn for begge parter.

Desmond Shum blev f.eks. hovedentreprenør på en gigantisk fragtterminal ved en lufthavn i Beijing, og Shum og hustruen investerede sammen med Tante Zhang i forsikringsgiganten Ping An. Nogle år senere solgte ægteparret deres andel i Ping An med en gevinst på 300 mio. dollar. Gevinsten for ministerpræsidentens kone var langt større.

I de gyldne år drønede ægteparret opad og trak på alle de forbindelser, de kunne opdrive, og levede et ekstremt luksusliv. De boede i kæmpestore lejligheder og spenderede formuer på middage og strømme af den kinesiske brændevin Moutai, der kan koste 125.000 dollar flasken. Jo mere, de betalte, desto mere prestige opnåede de, og desto flere projekter fik de.

I takt med ægteparrets opstigning stødte de ind i problemer, når politikere og embedsmænd blev fængslet og anklaget for korruption. Men de blev ikke skræmte, og de søgte konstant forbindelser til toppolitikere og kommende politiske stjerner, herunder Xi Jinping. Det var primært Whitney, der dyrkede forbindelserne – guanxi – men hun kom aldrig rigtigt ind på livet af Xi, inden han blev præsident, og det blev fatalt. Ægteparret forstod ikke til bunds magtkampene omkring Xis magtovertagelse.

Det fremgår tydeligt af bogen, at Xi og folkene omkring ham ikke kunne ”købes” eller indsmigres. Han var en erfaren og koldblodig politisk fighter, skriver Desmond Shum.

Til sidst brast ballonen for ægteparret. De blev skilt, fordi de blev uenige. Desmond mente, at Whitney gamblede for meget. De var tæt på fallittens rand, og Desmond flyttede i 2015 med sønnen til England.

I 2017 forsvandt Whitney. Ingen kontakt. Fængslet? Nu rakker Desmond ned på det system, de udnyttede til det yderste, og som de ikke forstod.

Hugo Gaarden

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Nyt job
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank