Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Boganmeldelse: Hvis du bliver hacket, hvad så?

Morten W. Langer

mandag 02. marts 2026 kl. 9:22

 

Boganmeldelse; Kan man i en boganmeldelse anbefale en bog, som egentligt skuffer? Ja, mener professionel bestyrelsesformand Ole Borch i denne anmeldelse af bogen ”Usynlig fjende, Hackerangreb og hemmelige netværk,” skrevet af journalist Ida Nyegård Espersen, sikkerhedskonsulent Jan Kaastrup og tidligere efterretningsofficer Michael Sjøberg

For godt ti år siden engagerede jeg Michael Sjøberg til at holde et foredrag om det at afsløre en løgn. Indlægget blev holdt i et forum af insolvensadvokater, som i deres arbejde desværre ofte møder uærlige folk.

Michael Sjøbergs foredrag var blændende. Mange af hans nøglebudskaber og anbefalinger er blevet hængende hos mig. Derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg læste, at han er medforfatter til en bog om hackerangreb og hemmelige netværk.

Ikke bare fordi emnet er pirrende. Men også fordi det kan være nyttigt at vide, hvordan man som privatperson eller i erhvervslivet måske kan undgå at blive hacket. Og i særdeleshed også fordi man kan få viden om, hvordan man bør agere, hvis det sker.

Ja, for erhvervsledere er det en lovreguleret pligt at sætte sig ind i stoffet – i henhold til EU-direktivet NIS2. Jeg købte derfor bogen i en forventning om, at den kunne være et praktisk supplement til spillereglerne i NIS2, som jeg allerede kender via min tidligere formandspost i et børsnoteret selskab.

Efter min første gennemlæsning fandt jeg ikke bogen særligt velskrevet. Nu læser jeg altid bøger to gange, når jeg skal anmelde dem. Næsten uden undtagelse finder jeg nye detaljer under anden gennemlæsning, som kan give nye vinkler på min anmeldelse. Men det var ikke tilfældet her.

Trods disse forbehold vil jeg alligevel anmelde og anbefale bogen: Bogen er en genfortælling af en række forløb og episoder, som Jan Kaastrup og Michael Sjøberg hver for sig eller sammen har oplevet. Og det er også forfatternes oplæg, og disse cases er interessante og lærerige.

En konkret afpresningssag om hacking handler af stærkt følsomme data. Det økonomiske krav fra hackeren er helt uforståeligt lavt, og det viser sig at komme fra en hacker, som er alt andet end den, man forestiller sig. I en anden sag beskrives, hvordan de hackede bliver ”stjålet tilbage,” og hvordan dialogen med hackerne virker som en almindelig forretning.

Når jeg er lidt skuffet, er det fordi bogen sprogligt ikke er særligt hverken fængende eller overbevisende. Sproget giver jeg kun karakteren 7 – God præstation, opfyldelse af målene med en del mangler. Teksten er grammatisk korrekt, men som en historiefortælling alene fænger den ikke.

I sin form forsøger bogen at kombinere en personlig fortælling om Jan Kaastrup og Michael Sjøbergs familieliv og karrierer i forbindelse med de konkrete sager. Det er her bogen halter mest. Nogle af de mere familiemæssige dele kunne have været udeladt til fordel for mere konkret om de konkrete hacker-episoder.

Fokus måtte gerne havde været endnu mere på både tekniske i hackernes angreb, og hvem de var. Altså flere af de konkrete cases, som giver indsigt i en verden, som de fleste ikke kender særligt godt.

Hvorfor så anbefale den? Fordi budskaberne i bogen er skræmmende virkelige. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at problemet med hacking herfra kun vil blive værre. Bogens fortællinger illustrerer, hvem der har været hackere – og nok så meget hvem, der er det i dag.

Bogen giver en interessant ”rejsebeskrivelse”, hvor hackere oprindeligt kunne være ”triste amatører” til de i dag er professionelle folk i gode stillinger i erhvervslivet. Bogens fortællinger får nøgternt beskrevet, hvor let, det har været for hackere at agere – til de tekniske muligheder, der efterhånden har udviklet sig – og konsekvenserne deraf.

Som netop afgået bestyrelsesformand i et selskab, der er omfattet af NIS2-reglerne, giver det ikke mening at stille spørgsmål ved, om man skal tage de lovpligtige uddannelser. Men når man efter uddannelse skal arbejde med reglerne i praksis, så er det relevant at opfordre til at læse bogen.

Det samlede billede, som man efter læsning af bogen står med, bør fjerne enhver tvivl om alvoren. Tankerne går helt tilbage til begyndelsen af 90’erne, hvor skuespilleren Peter Schrøder i satireprogrammet på DR: Den gode, den onde og den virk’li sjove, sluttede sine monologer af med ordene: Det fand’me uhyggeligt, du!

”Usynlig fjende, Hackerangreb og hemmelige netværk,” Ida Nyegård Espersen, Jan Kaastrup og Michael Sjøberg, Politikens Forlag; 215 sider; Vejl. Pris 210 kr.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chief Financial & Operating Officer (COO/CFO) for Centre for Ancient Environmental Genomics
Region Hovedstaden
Udløber snart
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Økonomikonsulent med indsigt i socialområdet
Økonomikonsulent
Region Hovedstaden
Økonomichef til Danmarks førende online havecenter
Økonomichef
Region Midtjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank