Den tyske forfatter og økonomijournalist Ulrike Herrmann har skrevet en international bestseller med titlen Kapitalismens afslutning. Hendes konklusion er, at vi er nødt til at afskaffe kapitalismen for at nå i mål med den grønne omstilling. At vi alle skal sammen på forbrugsskrump – med den britiske krigsøkonomi som forbillede. Erhvervsadvokat og bestyrelsesformand Ole Borch har læst bogen og anbefaler den varmt. I bogen får man et detaljeret billede af de overbevisninger, som driver klimaforkæmperne – og som man bør kende. Samtidigt giver bogen et spændende billede af hvornår kapitalismen har haft succes.
”I sidste måned udsendte FN en ny klimarapport. Alvoren er tydelig. Klodens klima forandrer sig hurtigere, end man troede. Vi er nødt til at forholde os til klimaforandringerne. Konsekvenserne er ikke kun fremtid. De er her allerede, og de er voldsomme. Det er de fleste i Danmark fuldstændig klar over, selvom det har været vanskeligt for nogle af os helt at indse det.” Genkender du dette citat? Hvis ikke, er det nok fordi de alvorlige ord blev glemt, da Dronning Margrethe i sin nytårstale nogle minutter senere meddelte, at hun abdicerer.
Jeg benytter citatet til at opfordre til at læse Ulrikke Hermanns Kapitalismens afslutning. Den handler om den klimakamp, som dronningen påpeger vi er nødt til at forholde os til. En meget inspirerende person udfordrede min påstand om, at bestyrelsesarbejde skal være værdiskabende og skabe vækst. Anbefalede insisterende bogen.
Bogens hovedbudskab er: Klimaforandringerne kræver radikale handlinger/ændringer. UHs konklusion: Minusvækst og dermed kapitalismens afslutning er en nødvendighed. Og UH argumenterer for, at det kun vil være godt for de fleste. Er du nået hertil, men overvejer at undlade at læse videre? Bliv hængende! Bogen er velskrevet. En fornøjelse at læse, selvom budskaberne er provokerende. Og ikke sådan at ryste af. “Hvis jorden var en bank, ville I for længst have reddet den.” En anklagende påstand allerede på første side.
I første af bogens tre afsnit, Kapitalismens fremkomst, giver UH sin version af kapitalismens historie. Hvordan kapitalismen hænger sammen med udnyttelsen af først kul og siden olie.
Jeg har ikke den historiske teoretiske ballast til at verificere eller afvise.
Men beskrivelsen virker overbevisende og tankevækkende: Hvordan og hvorfor England udviklede en industri, som var ledende – og hvordan Englands krigsøkonomi for UH blev et studie i, hvordan man kan overleve en dybt alvorlig krise ved at omfordele det, der kan fordeles. Og hvorfor den vestlige verden har formået at vækste.
Selvom det oplagt ikke er forfatterens mål med bogen, kan dette afsnit læses som en manual til, hvad der skal til for at opnå vækst! Kapitalisme om man vil. I dette afsnit konkluderer UH, at vækst er ødelæggende på sigt. Slutter med kapitlet: Velstandens pris: Verden bliver ødelagt.
Andet afsnit: Der findes ikke “grøn vækst”. Her argumenterer UH for, at vi er nødt til at skrue ned for energiforbruget. De fossile kilder ødelægger, og der findes ifølge UH ikke reelle alternativer. UH afskriver atomkraft kategorisk. Igen mangler jeg faktuel viden til at kunne forholde mig til UHs konklusioner. Jeg håber, at der vil være nogen med denne viden, der kan argumentere for, at der er alternativ energi nok. Og noterer mig, at Hans Jørgen Nielsen i sin bog ”alt det ingen har fortalt os om ATOM KRAFT” når til den stik modsatte konklusion. Hvem har ret?
Tredje afsnit, Kapitalismens afslutning, indeholder UHs argumenter og kategoriske konklusioner: Der er ikke andre veje end at sætte forbruget ned. Altså minusvækst. Det kan efter UHs mening kun ske, hvis vi samtidig erkender, at det indebærer en afslutning af de filosofier og mekanismer, som kapitalismen er bygget på.
Bogen er let læst. Men nogle af argumenterne fremstår som påstande. Noget er antagelser andet mere underbygget. Her vil opfattelsen hos læseren givet afhænge af, hvilken skole man tilhører.
Min varme anbefaling af bogen bygger på en opfordring til igennem bogen at se tingene i det perspektiv, som klimaforkæmperne ser det. Forstå hvorfor argumenter og konklusioner som UHs får mange op på barrikaderne.
Det erhvervsliv, som ønsker at bevare kapitalismen, bør ikke blot ryste på hovedet og kalde UHs tanker for skingre, men bør komme med overbevisende, veldokumenterede argumenter for, at UHs påstande og konklusioner er forkerte. At velstand kan udvikles via vækst. Det vil da også betrygge mig – og når du har læst bogen sikkert også dig.
Ole Borch
