Bogen ”The Oligarchs Grip” giver en enestående beskrivelse af verdens oligarker – og ikke blot de russiske. Forfatteren mener, at studier af oligarkernes adfærd er en nødvendighed for enhver forretningsmand med ambitioner ud over det sædvanlige. Oligarkerne er nemlig super-entreprenører, der gør dét, mange ikke har modet til at springe ud i, lyder budskabet. Journalist Hugo Gaarden anmelder bogen.
Bogen er i virkeligheden mere et akademisk studie end en hårdtslående journalistisk fortælling, skrevet af to forskere. David Lingelbach er professor i entrepreneurship ved Baltimores universitet, og Valentina Rodriguez Guerra er forfatter og oligarkforsker ved Colombias nationale universitet. De har begge studeret de russiske oligarker intensivt, og Lingelbach blev i Jeltsin-tiden hyret af Bank of America for at opdyrke det russiske marked og for at forstå det nye begreb – oligarker.
Den erfaring fik Lingelbach til at dykke ned i begrebet oligarker, der dybest set handler om at kæde velstand sammen med politisk magt. Derfor handler bogen også om politikere, der har samlet betydelig økonomisk magt. Eksempler er præsident Vladimir Putin og Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa.
De to forfattere beskriver de forskellige typer af oligarker, men de har alle et afgørende kendetegn: De har entreprenørernes attitude – blot eksekveret i ekstrem grad. En af de største oligarker i Rusland, Mikhail Fridman, der oprettede Alfa-Bank, siger: ”En oligark og en entreprenør skal have en sund opportunistisk tilgang.”
Det opportunistiske er altså kernen. Oligarken skal skruppelløst gå efter at udnytte enhver mulighed for at tjene penge og få indflydelse. De er opportunistiske, og derfor bliver de entreprenører. De kommer næsten altid ”udefra”, dvs. uden for de traditionelle forretningscirkler. De trænger sig frem, og de ødelægger status quo. De forsøger hele tiden at ændre det omgivende miljø – herunder det politiske – for at skabe værdi og for at få mere indflydelse.
De ser på en årsagssammenhæng for at finde vej, men de er først og fremmest optaget af gennemførelsen af deres idéer. Derfor går de mere op i kontrol med deres aktiviteter end på at forudsige fremtiden. De skaber den! De tør satse og tør gå nye veje, men de vil have kontrol med det, de har.
De løber ikke større risici, end at de kan klare et tab. De satser på overraskelser, dvs. at slå til, når der er mulighed for at tilegne sig mere rigdom eller magt. De tør skabe nye aktiviteter sammen med andre aktører – de er ikke ensomme ulve. De kan operere i total usikkerhed.
Deres fællestræk er det samme, uanset om de er erhvervsfolk eller politikere. Det gælder også Putin. Han etablerede sin magtbasis i et system, nemlig KGB, som han voksede op i. Han omgav sig hele tiden med helteskikkelser, så han selv blev stimuleret til at blive en machotype, og så samlede han sig en enorm formue.
En anden interessant person er stifteren af Google, Larry Page. David Lingelbach mener, at han kan gå over i historien som det mest indflydelsesrige menneske nogen sinde. Han har opfundet et system, der har demokratisereret informationerne, men som også gør det muligt at manipulere vores tanker og få os til at gøre noget, vi ikke har bedt om.
Forfatterne påpeger det ironiske i, at netop deres bog i høj grad er skrevet ved hjælp af Google, alene ved søgemekanismen!
Larry Page har så stor andel af Google/Alphabet, at han i 2022 var verdens 8. rigeste person, og han har altid været en stærk kraft i grundidéen bag Google. Allerede i 2013 forudså han, at ”vores software forstår, hvad du ved, og hvad du ikke ved, og hvordan vi kan organisere verden, så verden kan løse vigtige problemer.”
Men bliver det med en overvågningskapitalisme eller et demokrati? Svaret svæver i luften.
Et af problemerne med oligarker er, at de går stille frem – i hvert fald i de første år, hvor de samler magt. Dernæst forsøger de at kombinere erhverv og politik – det ene fører til det andet. De går efter det hele. Det gør oligarker ekstremt rige og magtfulde, og det kan også gøre dem ekstremt farlige. De findes overalt, og de bliver en stadig større magtfaktor. Men især i Rusland, Kina, Thailand, Afrika, USA og den arabiske verden.
Forfatterne skelner ikke mellem gode og onde oligarker. De fokuserer på deres virkning, dvs. på deres magt. Deres tilpasningsevne. Deres overlevelsesinstinkt. ”De er interesseret i det, du har – din rigdom, din magt. Nu ved du, hvordan de får deres rigdom”, skriver forfatterne til slut.
The Oligarchs Grip, David Lingelbach og Valentina Rodriguez Guerra, De Gruyter, 317 sider, 31,99 USD.
Hugo Gaarden
