Boganmeldelse – Pengesystemet er en tikkende gældsbombe

”The Next Money Crash – and a Reconstruction Blueprint” er titlen på en dyster bog om vores pengesystem. Bogens pointe er, at vores pengesystem er yderst sårbart, fordi det bygger på gældskabelse. Der er behov for et bedre system, og det forsøger bogen at give et bud på. Journalist Hugo Gaarden anmelder bogen.

Problemet er, at den finansielle sektor har en egeninteresse i at skabe stadigt mere gæld. Det er nærmest gældsætningen, der driver værket. For at undgå for meget sårbarhed i det finansielle system og i makroøkonomien er regeringer og centralbanker parate til at komme til undsætning med kortsigtede indgreb og regler.

Men det skaber blot en moral hazard. Dermed skabes der endnu mere gæld som op til finanskrisen i 2008-09, og i dag har gælden aldrig været større. Derfor bryder systemet sammen med en langt større krise, hvis systemet ikke ændres grundlæggende, lyder vurderingen.

Forfatterne illustrerer det med et eksempel om USA’s budgetunderskud. I 2018 var det på 779 milliarder dollar, men statens gæld steg med 1200 milliarder dollar. Forskellen på 421 milliarder udtrykker de udgifter og indtægter, der ikke fremgår direkte af budgettet. USA’s samlede gæld er på 23.000 milliarder dollar.

Men tyngden af gælden er blevet gjort næsten usynlig på grund af de lave renter de seneste ti år. Dermed er det næsten blevet umuligt at sætte pris på pengene. Det fører til fejlinvesteringer og enorme forskydninger af økonomien  med – bobler til følge. Sagt med andre ord: Borgerne og skatteyderne kan ikke se problemet med den voksende gæld. De kan ikke sætte en pris på den.

Finanseksperten John Mauldin skriver, at den næste finanskrise vil blive en gældskrise. Den er blevet forværret af nulrentepolitikken, hvis eneste funktion er at opfordre alle til at låne en masse penge, skriver han. Udviklingen begyndte under Alan Greenspan i slutningen af 90’erne, hvor Greenspan pressede renterne nedad, selv om der ikke var behov for stimuli, da økonomien boomede. Når vi ser bort fra den definition af statens gældsforpligtelser, som forfatterne giver, men holder os til den officielle gæld, så mener Mauldin, at statsgælden vil blive fordoblet til 40.000 milliarder dollar ved udgangen af 20’erne. Samtidig vil teknologien tage mange jobs, måske 20-40 millioner i USA over de næste år.

Det kan føre til det mest turbulente årti i USA, men gældsproblemet er blevet globalt. Den globale gæld er vokset til 174.000 milliarder dollar i 2017, svarende til 382 procent af BNP. For Emerging Markets var tallene 63.000 milliarder dollar og 210 procent. Gældsbyrden er med til at udhule pensionen. Ifølge World Economic Forum vil der i 2050 være en mangel på 400.000 milliarder dollar til dækning af pensionen i flere af de førende økonomier samt Kina og Indien.

Mangel på svimlende summer
Der kommer altså til at mangle svimlede summer på grund af det gældsdrevne samfund, som skyldes det nuværende pengesystem. Med effekten på pensionerne vil gældsproblemet måske gå op for borgerne. Derfor bliver en beskatning af velhaverne uundgåelig, f.eks. gennem en egentlig værdiskat, mener Mauldin.

Nettoværdien af de amerikanske husholdninger er på 100.000 milliarder dollar. De 15 procent rigeste ejer 90 procent. Når 60 procent af amerikanerne vil blive desperate for at få en ordentlig pension, bliver der gjort indhug i de 90.000 milliarder dollar, forudser Mauldin.

Ifølge forfatterne må det gældsbaserede samfund ændres, så pengesystemet baseres på værdiskabelse og ikke gældskabelse – hvor en investering ikke betales i form af renter, men i form af en andel af værdiskabelsen.

Men er det muligt? Det blev forsøgt efter depressionen omkring 1930 og blev kaldt Chicago-planen. Det kræver et politisk opgør af dimensioner. Alle vil gerne have økonomisk stabilitet og mindre fattigdom. Men vil vi have lige økonomiske muligheder og mindre ulighed – dét, som gælds- og renteøkonomien skaber?

Det tragiske er, at forfatterne ikke tror, det er muligt at lave et nyt system, før vi står midt i en ny krise. Det er lige så problematisk, at det er svært for borgere at forstå de tanker, som bogens forfattere lancerer, og eksperter og politikere vil helt sikkert være uenige i deres forslag.

Det vil kræve en enorm indsats at komme med forslag, som folk kan forstå, også politikere. Selv kriser vil ikke være nok til at overbevise, for så er alle optaget af bare at overleve krisen.
”The Next Money Crash – and a Reconstruction Blueprint”, Uli Kortsch, iUniverse, 415 sider, 22,42 pund

Hugo Gaarden