Den danske professor Bent Flyvbjerg, der er førende international ekspert i store anlægsprojekter, har skrevet en fremragende bog med titlen ”How Big Things Get Done”. Her beskriver han, hvorfor nogle gigantprojekter fejler, mens andre lykkes. Fejlmønstrene genfindes i virksomhedsdrift og i særdeleshed i store offentlige projekter. Men også når en familie skal have nyt køkken.
Sjældent er det, at en dansker brager ind på den internationale scene for ledelse og virksomhedsdrift. Men det gør Bent Flyvbjerg, der er professor på University of Oxford og ved IT-universitetet i København. Hans bog, der er skrevet sammen med New York Times journalisten Dan Gardner, er en af de bedste, jeg nogensinde har læst.
Flyvbjerg begyndte sin karriere på samme måde, som han bruger i sin rådgivning: Han undersøgte i 90’erne, hvorfor nogle store anlægsprojekter kiksede, mens andre blev en succes. Han opdagede, at der aldrig var udarbejdet en analyse på det. Heller ikke selvom der var tale om projekter for milliarder af dollars.
Han fik 258 projekter fra 1910 til 1998 ind i databasen. De blev i gennemsnit 28 pct. dyrere end planlagt – anlæg af jernbaner blev 45 pct. dyrere end projekteret. Ikke blot dyrere – men der var næsten altid enorme forsinkelser. Efterfølgende udarbejdede han en analyse sammen med McKinsey, og de konstaterede, at IT-projekter blev endnu dyrere end transportprojekter. Og herhjemme overskrider de fleste store offentlige anlægsprojekter nærmest per definition de oprindelige budgetter.
Men hvorfor endte vitale milliardstore anlægsprojekter ofte katastrofalt? Han så et mønster, han kalder ”Megaprojekternes Jernlov”. Loven går ud på, at projekterne næsten altid bliver dyrere og tager længere tid og ikke har de lovede fordele. Under hvert tiende projekt levede op til budgettet og tidsrammen.
Hvad er den dybere årsag? Lad os først tage svaret: Think first, then do. Problemet er nemlig, at planlægningsfasen ikke er god nok, så projektet ikke kan gennemføres godt nok og hurtigt nok til sidst. Derfor siger han også: Think slow, act fast.
Det fører til en helt afgørende konstatering: Det er ofte psykologien, der spiller et puds.
Psykologi og politiske ambitioner kan blive en farlig cocktail, når et magtspil op til vedtagelsen af projektet bliver mere afgørende end at opnå det ønskede konkrete resultat.
Flyvbjerg sammenligner to enestående og ikoniske arkitekturprojekter: Jørn Utzons Sydney Opera og Frank Gehrys Guggenheim Museum Bilbao. Utzons projekt blev en katastrofe. Det blev 14 gange dyrere end planlagt, og det tog meget længere tid end forventet (14 år), og lydeffekterne blev ikke så gode som forventet. Og Utzons karriere blev ødelagt.
Problemet lå ikke bare i det politiske spil om operaen, men en meget dårlig planlægning af et projekt, der blev vedtaget på basis af nogle geniale skitser uden nogen som helst detaljeret kalkulation af projektet. Gehry, derimod, leverede sit museum til tiden og til den aftalte pris, ja, det var tre pct. billigere end budgetteret. Gehry brugte meget tid på planlægningen – hvad han kaldte ”legen” – nemlig ved at prøve idéer af, inden arbejdet begyndte.
Guggenheim var rent ud sagt bygget som et krøllet stykke papir, men det blev planlagt i detaljer med et avanceret computerprogram CATIA over to år. Byggeriet var fuldstændig gennemført på computeren, inden spaden blev sat i jorden. På fem år var museet færdigt.
Filmselskabet Pixar bruger Gehrys metode: Der bruges enormt megen tid på at diskutere en film igennem, inden man begynder optagelserne. Starten kan være en idé, der fylder en sætning, og der kan gå lang tid, inden en drejebog på 120 sider er lavet. Men denne proces giver plads til idéudvikling og eksperimenter, og processen tvinger også filmfolkene til at forklare sig, inden de bruger tid og penge på optagelserne.
Nok bruges der mange kræfter og tid på forberedelsen, men det er kun en brøkdel af udgifterne i selv udførelsen – dvs. optagelsen eller produktionen.
Flyvbjerg er ikke bange for at nævne det hjemlige Storebælt-projektet som præget af fejl og manglende planlægning, fordi man ikke straks brugte erfarne eksperter til at bore tunnelrørene.
Hugo Gaarden
How Big Things Get Done, Macmillan, Bent Flyvbjerg and Dan Gardner, 284 sider, 18,99 pund
