Bogen ”Innovation for the Masses” handler om værdien af at sprede arbejdet med innovation til hele samfundet. Forfatteren Neil Lee, professor i økonomi ved London School of Economics, skriver, at arbejdet med innovation får større virkning på bredere dele af samfundet, hvis politikere, virksomheder og forskere arbejder målrettet på at undgå geografisk koncentration, eksempelvis som i Sverige. Journalist Hugo Gaarden anmelder bogen.
Innovationscentre som Silicon Valley, og venturekapitalen bag innovationsmiljøet, har skabt en egendynamik, der driver innovationen endnu mere fremad i et begrænset geografisk område, som derfor også er præget af mange rige.
Forfatteren mener, at der skal skabes en innovationskultur lokalt, så borgerne motiveres til at skabe innovation. Det er afgørende at tænke på at få innovationskraftcentrene fordelt ud til hele samfundet, så Silicon Valley, Oxbridge og Shenzhen ikke alene bliver omdrejningspunkterne for fremtidens udvikling. Det bidrager til endnu mere ulighed, at innovationscentrene er så koncentrerede.
Forfatteren har undersøgt den geografiske placering af innovationscentre og dens virkning på levestandarden i fire lande: Schweiz, Østrig, Taiwan og Sverige. De har vist, at de kan skabe innovation ud over nogle få klynger ved at få den bredt ud til hele samfundet. Også selv om de ikke kommer helt i top med de store innovative centre.
Og hvad er formlen så? De skal først og fremmest undlade at kopiere den skabte innovation fra f.eks. Silicon Valley. De skal erkende, at deres styrke er, at de er mere internationale og grænseoverskridende end de store lande, som mere udvikler indenfor deres egen osteklokke.
Det vigtigste er at satse på videreuddannelse, velfærd, boligforhold og andre sociale forhold. Eksempelvis gode vilkår for løn- og øvrige arbejdsmarkedsforhold er som i Skandinavien med til at skabe en bred interesse for at udvikle innovationen, skriver han. Han bygger i høj grad på sine studier af Sverige.
Han vurderer også, at den høje livskvalitet i Schweiz er med til at trække internationale højt kvalificerede mennesker til bjerglandet, der normalt ikke er kendt for innovation udover produktionen af armbåndsure. Men Schweiz har udviklet en så høj uddannelsesstandard, også med håndværkere, at innovative virksomheder har let ved at få den ønskede arbejdskraft i landet.
Han fremhæver også, at Østrig tidligere har fokuseret meget på den lavteknologiske industri, men det har til gengæld ført til en stigning i produktiviteten og til en opgradering af arbejdskraften, som igen har gjort det muligt for virksomheder at få medarbejdere, der kan bruges i innovationen og udvikle nye versioner af den kendte innovation.
I sin undersøgelse af de fire lande hæfter Neil Lee sig ved noget så lavpraktisk som svenske skattelettelser for at få medarbejdere til at købe de nyeste computere og dermed få dem til at forstå den nyeste teknologi. Medarbejdere stimuleres dermed til at blive en del af innovative miljøer – ja, ganske enkelt at være interesseret i innovation.
Velfærdsstaten kan give befolkningen – og alle medarbejdere – en tilskyndelse til at styrke innovationen, og det kan ske uden, at folk vil strømme til centre som Silicon Valley. De kan i udkanten være lige så meget i det innovative kredsløb som i topcentrene. Hans konklusion er, at innovation fremmes af mindre ulighed. Ifølge Lee er det ikke uligheden, der er forudsætningen for en betydelig innovation. Han henviser f.eks. til Sverige, der har flere industridynastier, der er århundreder gamle. Den øverste ene procent i Sverige er ekstremt rige, og der er dobbelt så mange milliardærer som i USA, målt pr. en million indbyggere.
Men familiedynastierne har tradition for at hjælpe med den industrielle udvikling gennem fokus på innovation. Derfor drejer det sig om at skabe et samspil mellem innovative miljøer og samfundet. Det er et kredsløb som stimulerer begge parter.
Han mener, at Sverige har udviklet et stærkere iværksættermiljø end USA. Nogle af de største teknologibaserede forretninger er svenske, f.eks. Spotify musik-streamingtjenesten, Klarna med betalingsformidling, og Skypes gratis telefonsamtaler. De er senere alle havnet på udenlandske hænder. Men de er skabt via et venturekapitalmiljø, der er et af de stærkeste i Europa og i et af de mest velfærdsorienterede samfund i verden.
Det er dog en tanke værd.
Innovation for the Masses, Neil Lee, University of California Press, 229 sider, 26,95 USD
Hugo Gaarden
