To skrappe journalister fra New York Times, Russ Buettner og Susanne Craig, giver i bogen ”Lucky Loser” et rystende kritisk billede af præsident Donald Trump som forretningsmand. Han er en heldig taber, der fik sin startkapital af faderen, men som har sat pengene over styr. Først som præsident har kan kunnet udnytte positionen til at skabe sig en formue. Journalist Hugo Gaarden anmelder bogen
Bogen trækker tæppet væk under Trump, der siden sine unge år førte sig frem som millionær og milliardær i New Yorks ejendomsbranche. Det hele har været et illusionsnummer, som myndigheder og de fleste medier hoppede på, hedder det i bogen.
Han har aldrig været en self-made milliardær – selv om han måske opnår den position, når han har udnyttet præsidentembedet til at skabe sig en formue. Det rystende ved bogen er, at den beskriver, hvordan han har bedraget alle fra sine unge år, og at han bruger de samme metoder som præsident. Ingen kan tilsyneladende stole på ham. Han giver sig ud for at være stærk, men når han møder modstand, trækker han sig, som når Kinas præsident, Xi Jinping, slår hårdt igen mod Trumps toldsatser, og når han giver efter for Ruslands præsident, Vladimir Putin.
Umiddelbart før den første tv-debat før valgkampen i 2016 modtog Susanne Craig nogle sider fra Trumps skatteopgørelser fra 1995, som viste, at han dengang havde en negativ indtjening på 915 millioner dollar. Men det havde stort set ingen virkning på valgkampen, for i årene forinden var medierne fyldt med historier om ”barne-milliardæren.”
Ikke mindst i sit tv-show The Apprentice førte han sig frem som handlekraftig milliardær. Da magasinet Forbes i 1980 som det første medie forsøgte at kulegrave Trumps finanser, sagde han, at Trump-selskabet havde en værdi på 900 millioner dollar i kraft af ejerskabet af 23.000 lejligheder i New York, og at han ejede 80 pct. af dem.
Men det passede ikke. Selskabet var faderens. Donald Trump ejede kun 1598 boliger, og da Forbes gik ham på klingen, indrømmede han, at værdien kun var det halve. Han sagde til Forbes: ”Livet er en kamp, der ender i sejr eller nederlag.” I dag ses det tydeligt, at Trump stadig lever i denne verden.
Bogen er fyldt med den slags eksempler. Løgn og overdrivelser hører til Trumps verden. Han har en enestående evne til at charmere sig ind hos andre. Han lærte af en betændt sagfører, Roy Cohn, at angribe modstandere med gangsteragtige metoder. Han ville hellere ”gå i krig” end finde mindelige løsninger.
Gevaldig gratis reklame
Hans far, Fred Trump, gik efter et kompromis uden for retssalen, og han lancerede aldrig byggeprojekter, før de var i gang, og før finansieringen var på plads. Sønnen lancerede et projekt, før noget som helst var på plads. Det var ham selv, han markedsførte.
Det ses i dag, når han påstod, at han kunne skabe fred i Ukraine på én dag, og når han påstår, at han har skabt fred i Gaza og i hele Mellemøsten efter ”3000 års konflikt” mellem jøderne og araberne.
Da Trump i 1974 ville købe et område, West Side Yards, for mindst 100 millioner dollars, hvor han ville bygge 26.000 boliger, blev han i medierne udråbt som en af de største bygherrer i New York. På det tidspunkt havde han ikke bygget noget som helst, og han opgav senere projektet. Men han fik en gevaldig gratis reklame og skabte tillid, fordi faderen reelt stod bag. Sådan endte mange af hans storskrydende projekter.
Medierne formåede ikke at se, at kejseren ikke havde noget tøj på, kun masser af glimmer. Det minder meget om Putins udvikling. Ingen hæftede sig ved Putins gradvise overtagelse af magten i Rusland og forberedelsen af invasionen i Ukraine. Trump bluffede gang på gang, også borgmestre og guvernøren i New York, selv om han levede højt på skattelempelser og skattesnyd. Han glemte aldrig dem, der ville standse ham. Da han i 1987 udgav sin bog om sin selvopfattede rolle som dealmaker, The Art of the Deal, havde han en negativ indtjening på 45,4 millioner dollars på sine ejendomsaktiviteter.
Han forudså i 1990 en depression for USA og sagde om ejendomssektoren, at ”alle har det dårligt.” Måske, men ikke hans far. Han reddede hele tiden sønnen.
Bogen er fyldt med eksempler, men det er også et problem, for der mangler et klart overblik. Måske er det umuligt at fremskaffe, når alt omkring Trump er viklet ind i et tågeslør som hans fredsplan for Gaza og Mellemøsten! Tør europæerne virkelig overlade sikkerheden til ham?
Lucky Loser, Russ Buettner, Susanne Craig, Penguin, 519 sider, 12,99 dollars
Hugo Gaarden
