Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Bogen til og om generationen født til at arve firmaet

Henrik Denta

torsdag 20. marts 2025 kl. 11:25

P Hertz
Juvelerforretningen P. Hertz på Købmagergade i København er et eksempel på en familieejet virksomhed

Boganmeldelse: I Danmark er der omkring 60.000 familieejede virksomheder: Fra de store, internationale koncerner som Lego, Danfoss, Jysk og Velux til de mange mindre og mellemstore virksomheder som håndværksvirksomheder, detailbutikker og maskinfabrikker. Hvordan de lever og har overlevet gennem generationer, fortælles nu i en ny levende bog med fokus på fem familieejede virksomheder, skriver journalist Henrik Denta i denne anmeldelse.

I en tid, hvor næsten al fokus på den nålestribede del af erhvervslivet, aktiemarkedet, bestyrelser og ESG, er det befriende at læse om de mange familieejede virksomheder, der udgør rygraden i dansk erhvervsliv. De beskæftiger op imod 800.000 personer, sætter deres præg på alle dele af landet og har en stor betydning for, at der er råd til et velfærdssamfund, som forfatteren Flemming Højbo noterer i sin nye bog ”I familiens navn”.’

Hvor der er skrevet masser af bøger om hver af de største virksomheder, samler forfatteren her fem familier, der næppe er valgt, fordi de er store og betydningsfulde eller nødvendigvis kendt i den brede offentlighed. Men de har valgt at medvirke og give deres bidrag til alle de udfordringer, konflikter og fordele, der er ved at drive en familievirksomhed, hvor det er givet, at næste generation skal tage over på et tidspunkt og bliver uddannet til det allerede ved spisebordet.

De mange interviews med de nulevende er en af bogens store styrker. Vi møder familien Hertz, der driver juvelerforretningen P. Hertz på Købmagergade i København. Vi møder Familien Lorenzen, der er landmænd i sønderjyske Avnbøløsten lidt nord for Gråsten, vi møder familien Helm, der er lædervarehandlere i Holstebro. Vi møder familien Ewers, der driver kornhandelsvirksomheden af samme navn i Sønderborg. Og endelig møder vi familien Haustrup, der er fabrikanter i Odense og har firmaet Plus Pack.

De er forskellige med det til fælles, at de har ført familien og forretningen videre og ved, hvad det vil sige at have været en familievirksomhed i flere generationer. Og så har de også det til fælles, at de har været åbne om at fortælle deres historie.

En familieejet virksomhed er ikke underlagt krav fra eksterne aktionærer, og de kan også bedre undgå offentlighed opmærksomhed, hvis de ønsker det. Men det er ikke det samme som at være fri for problemer.

Det illustrerer bogen med afsnit med overskriften ”Når familien kører direktøren over” med eksemplet fra A. P. Møller-Mærsk, hvor Jess Søderberg blev den første direktør uden for familien, som nok var direktør, men i en virksomhed, hvor ejerne var tydeligt til stede i det daglige og gav deres afgørende ord med, når de fandt det nødvendigt.

”Når familien kommer op at toppes” hedder et andet afsnit med eksempel fra FLSmidth og slagsmålet mellem arvingerne, der udfoldede sig i offentligheden og trak spor efter sig i mange år.

Igennem 5 generationer

”Når døden dukker op” volder andre problemstillinger i en familiedrevet virksomhed end i et børsnoteret selskab. Her er eksemplet hentet fra familien Halberg i Svendborg, der bedst er kendt for Mac Baren Tobak.

Men fordele er der også. Som det kommer frem, når Britta Hertz fortæller om, hvordan det var at overtage juvelerforretningen i København.

”Det har været den største gave at få sådan et respekteret brand med nogle værdier, som jeg kunne identificere mig med. Og så er det en foræring også at få en kundebase, som er hele fundamentet for, at vi er, hvor vi er. Vi har kunder, der har været her igennem fem generationer. Tilbage fra dengang man gik med høj hat og stok.”

Når sådanne virksomheder strækker sig over så mange år, er der masser af op- og nedture undervejs. Når konjunkturer, kriser og krige vender op og ned på vilkårene.

Når ulykker rammer familien og firmaet, og når familiestridigheder blusser op og truer med at knuse alt det, der er skabt. Alt det er en del af enhver virksomheds liv, hvis den har eksisteret længe. Men i familieejede virksomhed synes der at være en større veneration for at holde fast i historien – og at videregive den til næste generation.

”I familiens navn” er ikke en erhvervsbog i traditionel forstand. Der står ikke ret meget om omsætningsaktiver og egenkapitalforrentning. Men det er en bog til stor inspiration ikke bare for familieejede virksomheder, men også for alle os andre, der prøver at følge med i, hvad der bevæger dansk erhvervsliv, og hvordan det forandrer sig. Flemming Højbo, ”I familiens navn”, forlaget Grønningen 1.

Henrik Denta

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Fondsrådgiver – sociale indsatser
Region Hovedstaden
Controller med revisionsbaggrund
Region Nord
Udløber snart
Ansøger til “Økonomidirektør til Region Midtjylland”
Region Midt
Udløber snart
Kontaktdirektør med partnerambitioner til reklamebureauet Shark & Co.
Region Midt
Analytisk stærke konsulenter søges til Dansk Fjernvarmes analyseenhed og til interessevaretagelse af affaldsenergien
Region Hovedstaden
Vi søger Chief Financial Officer (CFO)
Region Midt

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank