Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse: Den dag, Niels Lunde ødelagde velfærdsstaten

Sten Thorup Kristensen

mandag 22. august 2022 kl. 19:00

På Christian den fjerdes tid var der ingen nåde over for uautoriserede tiggere. De blev lagt i lænker og sat til hårdt arbejde. Den ambitiøse konge kunne ikke udholde at se, at de bare gik rundt uden at bidrage til samfundet. Løsgængere kaldte man dem, som var faldet uden for de officielle stænder. Med årene blev synet på dem mildnet, men det skete meget langsomt. Endnu op i vores tid har der været en paragraf i straffeloven mod løsgængeri. Løsgængere blev straffet med bøde, hvis de ikke efterkom politiets anmodning om at søge et ordentligt arbejde.

Paragraffen blev først sløjfet i 1999, i øvrigt sammen med en helt tilsvarende paragraf mod prostitution. Nu skulle det være slut med, at politiet jagtede dem, som jo tydeligvis bare havde et socialt problem. De skulle i stedet hjælpes.

En del af denne hjælp skulle gives gennem arbejdsformidlingerne, der senere skiftede navn til jobcentre. Problemet er bare, at disse centre kun har en meget beskeden dokumenteret effekt. Derfor vil både Venstre og Nye Borgerlige nu afskaffe dem.

I en leder i Børsen torsdag minder Niels Lunde om, at der er en elefant i rummet: Nok hjælper jobcentrene i praksis ikke mange i job, men de presser de ledige til selv at finde et job alene derved, at det er ubehageligt at være klient i det system. ”Dette hårde vilkår er sjældent noget, man taler højt om i skåltalerne, men sådan ser den danske model ud, når den er konkret,” skriver Lunde.

Han har ret. Og så alligevel ikke, for systemet fungerer kun, så længe man ikke taler om, hvad det reelt består i. Velfærdsstaten kan næppe holde til at erkende, at den reelt chikanerer mange tusinde af sine svageste og/eller mest udsatte borgere. Det vil måske heller ikke være i overensstemmelse med gamle konventioner om arbejdstagerrettigheder og tvangsarbejde.

Det skal blive spændende at følge valgkampen på dette punkt. Hvis jobcentrene skal afskaffes, må politikerne nødvendigvis finde på noget andet. Måske var de for hurtige til at afskaffe paragraffen om løsgængeri dengang. Hvis realiteten er, at vi som samfund ikke accepterer, at nogle borgere står udenfor arbejdsmarkedet, må loven jo indrettes efter det. Så har de berørte i det mindste en form for retssikkerhed.

Test af kryptovaluta

Lars Seier Christensen var, ifølge ham selv, blandt de første til at se mulighederne i internettet for tre årtier siden. Nu ser han en teknologi med lige så stort potentiale, nemlig blockchain. Derfor har han stiftet Concordium, der har sin egen kryptovaluta.

Lars Seier skrev om det i en kronik i Weekendsavisen i juli. Argumentet ”jeg har haft ret i noget før, så nu har jeg det nok igen”, er grundlæggende ikke validt. Umiddelbart er kronikken i det hele taget en lidt mærkelig opremsning af begivenheder og vurderinger.

Men man forstår konteksten, hvis man to uger forinden havde læst artiklen Kæderaktioner i samme avis. Her bliver hele hypen omkring blockchains hudflettet. Nogle, der har forstand på skidtet (denne klummeskriver har det ikke) mener, at teknologien er meget overvurderet. Værst for kryptovaluta er, at der sættes store spørgsmålstegn ved den sikkerhed, som ellers skulle være en af krypto­valutaens største fordele.

At der er noget om snakken, fremgik af en artikel i Børsen den 5. august. Her kunne man læse, at en række platforme for kryptovaluta var blevet angrebet af hackere, som nåede at stjæle for i omegnen af 1 mia. kr. Der var ganske vist ikke sket indbrud i selve blockchains, men i stedet i den software, der fungerer som punge. Men for forbrugerne er denne forskel teoretisk. Det vigtige for dem er, om deres midler er i sikkerhed eller ej.

Kriser og anden økonomisk uro har ofte den positive sideeffekt, at aktørerne ser mere nøgternt på diverse fænomener. Alt, der havde med internet at gøre, blev f.eks. betragtet som fantastisk, indtil dot.com-boblen sprang i 2000. Få år senere var ompakning og engrossalg af forbrugerkreditter supersmart – indtil det førte til finanskrisen og alle kunne se, at det reelt var hasardspil.

Denne gang synes nedturen at medføre en test for kryptovaluta som koncept. Også her skal det blive interessant at følge udviklingen. Intet er givet på forhånd, for der er naturligvis også masser af eksempler på nye fænomener, som ikke bare har overlevet kriser, men også er blevet styrket af dem.

Sten Thorup Kristensen 

[postviewcount]

Jobannoncer

Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank