Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse: Finansloven: Spin i en sovs af endnu mere spin

Sten Thorup Kristensen

mandag 06. september 2021 kl. 14:00

”Wammen overgår pludselig Schlüter, Løkke og Corydon”, skrev Berlingske mandag. Konkurrencen, den nuværende finansminister har vundet, handler om stramning af finanspolitikken fra et år til det næste.

Reelt er stramningen i finansloven ikke nær så stor, som den umiddelbart fremstår. Det er de omfattende, men helt ekstraordinære, udgifter til hjælpepakker og andre corona-relaterede tiltag, som skævvrider regnestykket. Det var Berlingskes business-redaktør Thomas Bernt Henriksen opmærksom på forinden, fremgår det af en klumme, han lagde op fredagen forinden. Alligevel slipper historien om den historiske finanslov igennem den redaktionelle proces. Medier er til fals for den nemme og skarpe overskrift. Den får lov at trumfe indsigten, og så er det slet ikke så svært at være spindoktor.

For det er spin, som Bjarne Corydon, i dag chefredaktør på Børsen, sylespidst påpegede i en leder, der var skrevet så tidligt, at den nåede at være med i mandagsavisen.

Der skal ikke her lyde af kritik af stramningens reelle størrelse, og det er i denne sammenhæng ikke noget mål i sig selv at overgå Schlüter. De økonomer, der tilrettelagde kartoffelkuren i 1986, kom siden til bitterligt at fortryde, at de fik trådt alt for hårdt på bremsen. Det ramte hårdt i form af arbejdsløshed og tvangsauktioner de følgende år.

Men regeringens fortælling er lige nu, at den først har reddet økonomien under coronaen, og at den nu bagefter foretager fornuftige tilpasninger. Den fortælling er skæv. Reelt har den økonomiske del af coronakrisen på globalt plan vist sig at være V-formet – hurtigt ned, hurtigt op igen. Men regeringen vil hellere tale om det, den dog selv har en aktie i, og som lige nu ser vellykket ud, end om fremtidige udfordringer – f.eks. i henseende til manglen på arbejdskraft. Her er problemet bl.a., at den offentlige sektor ekspanderer og øger staben. Det problem er Wammen ikke indstillet på at gøre noget ved, fremgår det af Børsen tirsdag.

Det ubrugelige BNP
Også Børsen ligger under for mekanismen med, at den skarpe overskrift trumfer indsigten. I selv samme avis, hvor Corydon satte kniven i regeringens spin, kunne man læse et opslag med det glade budskab fra regeringen, at Danmark er det land i Europa, der har klaret sig bedst gennem 2020, målt på udviklingen i BNP.

Men danske BNP-tal for den nære fortid er meningsløse. I de seneste år har store korrektioner af dem flere år tilbage været mere reglen end undtagelsen. Det, som skaber usikkerheden, er især den såkaldt fabriksløse produktion, hvor en dansk virksomheds udenlandske datterselskab sælger til en kunde i udlandet. Med coronatidens forstyrrede forsyningskæder og flaskehalse i logistik er det totalt uigennemskueligt, hvordan den parameter har udviklet sig.

Spørgsmålet er, om vi nogensinde vil få et meningsfuldt tal for Danmarks BNP i 2020. Indtil nu er der i hvert fald ingen, der med fast røst kan sige, hvordan det har udviklet sig. Danmarks Statistik skylder os stadig at udvikle et mål for, hvordan den økonomiske aktivitet faktisk udvikler sig herhjemme.

Den rå danske model
Rengøringsvirksomheden De 5 Stjerner har søgt 450 medarbejdere, men kun to i det københavnske jobcenters database kunne og ville lade sig ansætte. Det lyder ikke imponerende, men Berlingske, som har historien, glemmer en vigtig, nuancerende detalje: Det er myndighederne, og ikke folk selv, der afgør, hvem der er jobparate. Den opgave varetager myndighederne med hård hånd. Det officielle ledighedstal omfatter således masser af mennesker, der efter egen vurdering ikke kan klare et fuldtidsarbejde – og slet ikke et krævende arbejde, som professionel rengøring er.

Sådan er den danske model også. Her hos os er der ingen accept af det ellers åbenlyse faktum, at der er enorm forskel på, hvor meget værdi vi har evner, kræfter og psyke til at levere på arbejdsmarkedet.

Det bliver der ikke ændret på med denne regering. ”Statsministeren bruger Berlingske til at forklare sin politik,” skrev avisen stolt, som anslag til en artikel om, at Mette Frederiksen vil vise nultolerance over for dem, som ikke tager imod et påbudt job. De skal miste offentlige ydelser ”fra dag ét.”

Man kan så fundere lidt over, at det moderne socialdemokrati ikke vil være med til at effektivisere den offentlige sektor, hvis det medfører færre stillinger i denne, men at partiet ingen problemer har med at svinge pisken over dem, der hænger alleryderst på arbejdsmarkedet.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank