Om formiddagen den 4. november skrev Lars Erik Larsen, professor i virologi, et notat, hvor han advarede mod at reagere på meget foreløbige data, der kunne indikere, at corona-mutationer fra mink kunne gøre vaccinerne mindre effektive. Alligevel var netop dét det bærende argument, da statsministeren på det berømte pressemøde senere på dagen beordrede aflivning af alle mink i Danmark. Lars Erik Larsen var, ifølge Berlingske, ”chokeret” og ”ved at falde ned af sofaen”, da han hørte det.
Professoren må dog huske et eller andet forkert. Som det er kendt fra forskning om vidneudsagn, kan vi nogle gange få erindringer vendt fuldstændigt på hovedet. I hvert fald kunne TV2 tidligt om morgenen den 5. november citere ham for, at ”hvis den her variant får lov til at sprede sig, så er der en vis procentdel af befolkningen, hvor en kommende vaccine ikke virker. Så selv om det kan lyde drastisk at aflive alle mink, så agerer man i forhold til et forsigtighedsprincip.”
Sagen er et godt eksempel på det morads, der skal ryddes op i, når særregler under coronaen er fortid. I tilfældet med minkene er det den højeste forfatningsret, der er i spil. Men under det er der et utal af mere banale strafferetlige sager. En af dem kan være fra medieverdenen. På Børsen har annoncesælgere ifølge en whistleblower bevidst sagt nej til annoncer, for at maksimere tilskuddet fra hjælpepakkerne. Ifølge chefredaktør Bjarne Corydons beskrivelse i en leder, vil det i givet fald være sket uden sigte på personlig vinding, men blot af misforstået loyalitet med virksomheden. Ikke desto mindre vil det, hvis det faktisk er sket, udløse en straf, der skal multipliceres et uigennemskueligt antal gange, fordi forbrydelsen har sammenhæng med corona.
Dertil kommer de sager, der ikke har en retlig vinkel, men hvor vi som samfund skal vænne os til nye strukturer. En af de sager handler om online-supermarkedet Nemlig.com, hvis omsætning er strøget i vejret under coronaen. Ifølge Politiken har man i farten forsømt at skabe ordentlige arbejdsforhold for alle de nye ansatte i logistikken, der f.eks. ikke har haft tid til at gå på toilettet. Virksomheden afviser anklagerne og mener sig udsat for ”en vild smædekampagne.”
Hvad der er op og ned i den sag, skal vi ikke gøre os til dommere over her. Men den er principielt meget interessant, fordi den såkaldte last mile-logistik bliver et meget større erhverv, end det var før krisen. Det skal der naturligvis skabes en orden omkring, hvilket kræver samtale. Derfor skal virksomheden også roses for selve det at have taget kampen op og forklaret sit synspunkt. Hvorimod det er dovent og kortsigtet, når kommunikationsrådgivere i Berlingske (her og her) ryster på hovedet over, at virksomheden ikke bare siger undskyld.
Omvæltning i USA
Det republikanske flertal i Georgias kongres har vedtaget en ny valglov, der ifølge kritikere gør det mere besværligt for sorte at stemme. Kritikerne er der mange af, herunder store virksomheder som JP Morgan Chase, Viacom CBS, Delta Airlines og Coca-Cola. De to sidstnævnte har koncernhovedkvarter i delstaten. Kritikken fra erhvervslivet er ifølge The Economist opsigtvækkende, fordi den markerer et skifte. Tidligere var store virksomheder næsten automatisk på republikanernes side, mens demokraterne søgte at samle vreden blandt almindelige mennesker. Nu, efter Trump, er det omvendt.
Denne historie har kun været overfladisk behandlet i danske medier. Det kom dog ind på DR’s lystavle, da en stribe filmstjerner nægtede at deltage i optagelser i Georgia. Så var det tilsyneladende underholdende nok til licensbetalerne.
Måske er Danmark for lille et land til at have ordentlig dækning af udenrigsstoffet. I hvert fald har vi det ikke. Hvad der sker uden for rigets grænser bliver sjældent til mere end tørre historier bagerst i aviserne, og det rykker kun længere frem, hvis nyhederne udefra indeholder solide elementer af underholdning og skandale.
Lige nu sker der ellers store ting at skrive om. Der blev smilet rundt omkring, da David Trads på Altinget den 1. april skrev, at Biden ligner en af USA’s helt store præsidenter. Men han er langt fra alene om den vurdering – Jeppe Christensen, adm. direktør i Maj Invest, berører den f.eks. også i en analyse i Børsen. Biden må være den præsident i nyere tid, der har tiltrådt med færrest forventninger hængende over hovedet. Grundlæggende skulle han bare lade være med at være Trump, og så ellers holde stolen varm i fire år, indtil en yngre demokrat kunne overtage den. Men med helikopterpenge og de enorme bevillinger til bl.a. infrastruktur, og med kontante udmeldinger om menneskerettigheder, synes han indstillet på at bruge såvel sit flertal i kongressen som opbakningen fra erhvervslivet.
Sten Thorup Kristensen
