Medieanmeldelse: Tid til refleksion over corona-håndteringen

Når en epoke slutter, er det naturligt at sætte en stund af til at reflektere over, hvad der er sket. Således også med coronakrisen, som regeringen afblæste onsdag. Berlingske var allerede forinden i det refleksive humør med en leder, der handlede om, at der er nogle skår i befolkningen, der nu skal klinkes.

Efter pressekonferencen fulgte business-redaktør Thomas Bernt Henriksen op med en klumme om fire roser med tilhørende, torne til regeringen.

Også her i Økonomisk Ugebrev har der undervejs lydt knubbede ord om corona-håndteringen. Så lad os træde Thomas Bernt Henriksens pointe igennem: Når røgen har lagt sig, vil det stå klart, at den danske regering (fraregnet mink-sagen) har klaret opgaven relativt godt. Faktum er, at danskerne har været underlagt mildere restriktioner, end man har set de fleste andre lande omkring os.

At restriktionerne bliver afskaffet nu, mens smittetallene stadig er på toppen, viser, at regeringen har overblik og overskud til at tage beslutninger, der er rigtige, selv om de er imod intuitionen. Det viser også, at regeringen, når alt kommer til alt, navigerer efter faktuel viden og saglige hensyn. Også uagtet at sundhedsmyndighedernes fremlæggelse af fakta har været temmelig selektiv.

Vi må også igen anerkende håndteringen, da det hele var nyt for to år siden. Regeringen viste, at den kunne analysere situationen, sætte sig et mål og lægge og implementere en strategi for at nå dette mål. Det blev udført til UG med kryds og slange.

Men der er også behov for at se på det, der ikke er lykkedes. Også i Danmark har man set de unoder, som man har set i resten af verden. Stater er simpelthen ikke gode til at håndtere strategier. I den henseende var det, vi så herhjemme for to år siden, en absolut undtagelse. Siden har borgerne også her skullet gætte på, hvad regeringen var i færd med. Det holdt ved lige til det sidste.

På pressemødet onsdag var ministre og embedsmænd især optaget af, hvor fantastisk deres eget vaccinationsprogram havde været. Faktum er, at vaccinationerne havde mindre betydning. Man endte med at lade naturen gå sin gang – det var den strategi, regeringen tydeligvis anlagde, men som den ikke kunne få sig selv til at kommunikere ud.

Med omikron-varianten viste naturen sig heldigvis fra sin blidere side. Men hvis regeringen mener alle sine dyre ord om sammenhængskraft og fællesskab, fortæller den befolkningen, hvad der virkelig er sket. Sundhedsstyrelsen stoppede allerede den 7. januar de daglige Omikronredegørelser, der klart viste, at der stort set ikke var nye smittede i respirator. Hvad var det, vi ikke måtte se?

Berlingske har ret i, at to års restriktioner og isolation har sat sine spor. Man kan tydeligt følge det på sociale medier. Befolkningen er lige nu opdelt i lejre, der har dyb mistillid til hinanden.

På den økonomiske front forestår en særlig refleksion. Det er vidt omtalt, at The Economist har udnævnt Danmark som det OECD-land, der økonomisk har klaret sig bedst gennem krisen. Men se her, hvad den konklusion hviler på. Det er især investeringer og aktiekurser og i lidt mindre grad bnp-vækst, der trækker Danmark op. Om et halvt år kan regnestykket se ganske anderledes ud, for aktiekurser er volatile, og danske bnp-tal er notorisk upålidelige i flere år efter første bud på dem.

Desuden har andre faktorer, som The Economist ikke inddrager, f.eks. om boliginvesteringer og arbejdsmarkedet, nok så stor betydning. Vi er altså endnu langt fra at kunne sætte to streger under en konklusion.

Finanstilsynet som moralens vogter
Ugen bød på et farvel til 3F-formand Per Christensen, der trådte tilbage efter en historie i BT om to sideløbende parforhold. Fra den finansielle sektor må der ikke bare lyde et farvel, men også et tak – det sidste for, at Per Christensen samtidig fratrådte formandsposterne i Arbejdernes Landsbank og PensionDanmark. Havde han ikke gjort det, havde det ifølge Børsen været op til Finanstilsynet at afgøre, om han med sådan et privatliv var fit & proper.

Som bekendt er der opbrud i normerne om køns- og samliv, men det vil unægteligt være en speciel præcedens, hvis det skal være op til Finanstilsynet at afgøre, hvad der nu om dage er passende adfærd i privatlivet. I forvejen kunne man undre sig over, at Per Christensen kunne godkendes som formand for Arbejdernes Landsbank i en tid, hvor tilsynet rask væk forkaster direktør-emner i bankerne, fordi de skønnes at have for få relevante kompetencer. Per Christensen er ifølge Wikipedia uddannet tømrer og har sin erhvervserfaringer som cementarbejder på Aalborg Portland.

Sten Thorup Kristensen