Berlingske og Børsen er gerådet ud i et mindre mundhuggeri. Udgangspunktet er statsministerens bemærkninger om, at det er ”gammeldags” at bekymre sig om den statsgæld, der bliver stiftet under coronakrisen.
Det fik avisens business-redaktør Thomas Bernt Henriksen til at skrive en leder med en rubrik om, at Mette Frederiksen er ”farligere end Fogh og Anker”. Mandag havde Børsen så hidkaldt en stribe agtede økonomer, hvis budskab var, at Danmark har råd til en høj corona-regning. Bernt Henriksen skærpede retorikken. I en kommentar kaldte han nationalbankdirektør Signe Krogstrups synspunkter for ”enten banale eller farlige”. Krogstrup var en af de økonomer, Børsen citerede, og hun er en sandsynlig afløser for Lars Rohde. DR blandede sig i de voksnes diskussion med artiklen 6 grunde til at kæmpe coronalån ikke er et problem for Danmark.
I kraft af statens solide finanser har Danmark råd til at betale regningen. Så langt er alle vist enige. Men selvfølgelig er der et problem: Låner staten 200 mia. kr. nu, er der så meget mindre at gøre godt med i en kommende krise, eller f.eks. til at lave grøn omstilling.
Det sidste er relevant at minde om, fordi den grønne omstilling forinden corona blev betragtet som en nødvendig og presserende investering. Det er ikke er nogen selvfølge, at man skal bruge så mange penge på at bekæmpe corona. Det er en prioritering, og der er vigtige ting, man samtidig vælger fra. Men medierne synes at have tabt blikket for denne prioritering.
Restriktionerne handler ikke længere så meget om at stoppe virussen, for få virologer tror på, at det kan lade sig gøre. I stedet vil den med al sandsynlighed komme igen i muterede versioner, som kan omgå vaccinerne, som Kåre Mølbak fra SSI forklarede i sin afskedskronik i Politiken. Selv om de moderne vacciner hurtigt kan tilpasses, som Børsen skriver, vil der alligevel hver gang gå måneder, før vaccinen i praksis er bredt tilgængelig.
Et andet hensyn er at undgå en akut overbelastning, hvor man må indrette nødhospitaler, og hvor der ikke er tilstrækkeligt personale til at give alle god behandling. Det vil selvfølgelig også være smertefuldt og ubehageligt. Spørgsmålet er, hvor langt man skal gå – om det er en hvilken som helst pris værd at undgå enhver risiko for sådan et scenarie. Lockdowns er dyre, ikke bare økonomisk, men også menneskeligt. De medfører konkurser, angst, depressioner og i yderste konsekvens, som Indblik beretter, selvmord.
Lige nu er stemningen anspændt. Mange mennesker er stressede og nervøse, og der er vidt forskellige holdninger til, hvordan situationen skal gribes an. Det er en opgave for medierne at formidle en så stilfærdig og respektfuld diskussion som muligt om, hvordan vi prioriterer ressourcerne. Her og nu er dette spørgsmål noget mere presserende end den danske stats langsigtede gældspolitik.
Eksperter i alt
Ovenstående kommentar indeholdt et postulat om, at medierne havde tabt blikket for prioriteringen. Det er naturligvis subjektivt, men man kan bl.a. se det på, at de virologer, forskere og læger, der løbende har kommenteret udviklingen i sygdommen, efterhånden bliver betragtet som eksperter i alt.
Se f.eks. denne artikel fra TV2, hvor en af hardlinerne, Allan Randrup Thomsen, uden kritiske modspørgsmål, giver udtryk for, at restriktionerne skal opretholdes, selv om smittespredningen er banket godt ned. Det er sikkert rigtigt ud fra en strengt virologisk synsvinkel, men der er altså andre hensyn i verden end virologi, og dem er Randrup ikke ekspert på.
Nærmest latterligt bliver det, når Politiken citerer professor Jens Lundgreen for, at man i anledning af Pfizers produktionsvanskeligheder bør nationalisere vaccinens formler. Sådan gjorde man, dengang medicinalselskaber nølede med at få hiv-medicin ud til den brede befolkning i den tredje verden. Lundgreen er utvivlsomt højt kvalificeret, men hans felt er infektionssygdomme, ikke driftsøkonomi, og situationen er en ganske anden nu end dengang, hvor problemet var prissætningen på medicinen.
Næste stop – boligerne
Heldigvis kommer der en dag efter coronakrisen. Men nogle aktører i ejendomsbranchen vurderer ifølge Børsen, at hjemmearbejdet vil bide sig fast, og at virksomhederne vil skære så meget som 30 pct. af kontorpladsen. Hvis den forventning holder stik, har det meget videre perspektiver, for så vil folk også begynde at stille andre forventninger til størrelse, indretning og beliggenhed af deres boliger. Det vil være en meget grundlæggende forandring af Danmark, som vi kender det.
Sten Thorup Kristensen
