Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Polsk økonom: En fejl at gøre Kina til en fjende

Hugo Gaarden

torsdag 07. juli 2022 kl. 19:00

Den anerkendte polske økonom, Grzegorz W. Kolodko, en af hovedarkitekterne bag de økonomiske reformer i Polen og tidligere finansminister, finder det alarmerende, at USA forsøger at gøre Kina til en fjende, der skal bekæmpes. Det begrunder han i en bog med titlen ”China and the Future of Globalization”.
Temaet om USA’s holdning til Kina var ikke blot aktuelt under Donald Trumps handelskrig, men er det lige så meget i dag under præsident Joe Biden. USA’s nuværende præsident taler blot pænere om modsætningsforholdet til Kina. Men hensigten er den samme: At hindre Kina i at blive stærkere end USA. Temaet kom også op på G7-landenes topmøde i England. Her var flere lande fra De nye Økonomier inviteret med som gæster, f.eks. Indien og Sydafrika, men ikke verdens næststærkeste nation, Kina. Det siger alt om Bidens hensigter.
Det kan ramme erhvervslivet verden over, for mange mener, at udenlandske virksomheder skal være parate til at forlade Kina eller reducere deres engagement, hvis Kina forbryder sig mod USA’s eller Vestens opfattelse, f.eks. hvis Kina reagerer for barskt overfor oprørere som i Hongkong eller over for mindretal som uighurerne i Xinjiang-provinsen. Også tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har slået til lyd for den holdning, og Kina har nu pålagt ham sanktioner, dvs. indrejseforbud, sammen med andre europæiske politikere. Som statsminister pressede Fogh ellers på for at få danske virksomheder til at eksportere til og investere i Kina. Mærsk og Novo Nordisk vil nok betakke sig for at få en manende pegefinger om at forlade Kina, helt eller delvist.
Kineserne forstår den globale udvikling
Kolodko skriver, at kineserne bedre end vesterlændinge forstår den globale udvikling. Kina ønsker efter hans opfattelse ikke at gøre andre lande til fjender, men forsøger at samarbejde og vil ikke efterligne Pax Romana eller Pax Americana. Internt forsøger Kina at udvikle en slags social markeds-økonomi med en bredt fordelt velstand – efter skandinavisk model – omend under en topstyret kommunistisk ledelse med betydelig frihed for virksomhederne – både kinesiske og udenlandske. Med de enorme udfordringer, verden har, er det ikke enkeltstater, der udgør problemet, men udfordringer som klimaet og teknologien.

Det er dem, virksomheder og stater bør koncentrere sig om, mener Kolodko. Når Kina satser så meget på globaliseringen, er det selvfølgelig også, fordi Kina har gavn af den, som alle andre.
Under pandemien har mange betragtet globaliseringen som et problem. Medicinalproduktion skal trækkes tilbage fra Kina. Men det strider ifølge Kolodko mod al sund fornuft, for det er vigtigt for virksomheder at bruge hele verden som råvarekilde, produktionssted og marked. Det bekræftede Pfizer for nylig ved at sige, at BioNtech-vaccinen består af 280 komponenter, der leveres af 86 producenter, som befinder sig i 19 lande. Værsgo!

Katastrofe at udelukke Kina
At lukke Kina ude fra kredsløbet vil blive en katastrofe for verden, mener Kolodko, alene af den grund, at Kina i givet fald kan klare sig uden USA. Men erhvervslivet, også i USA, ønsker at bevare Kina som en aktør. Det er politikerne, der stritter imod.
Udenlandske investeringer i Kina beløber sig til 1460 milliarder dollar, og Kina har investeret næsten lige så meget i udlandet, 1290 milliarder dollar (indtil 2015). Verden er uløseligt forbundet.
Mens amerikanerne har en opsparing på 17,6 pct. af BNP, har kineserne 46 pct. Sådan har det været i årtier. Kina har en kapitalstyrke, der siger Spar 2 til USA’s. I 2028 venter flere økonomer, at Kina overhaler USA i BNP (det har landet allerede gjort i købekraft), og når århundredet udløber, at Kina vil være den økonomisk dominerende nation, større end USA og Europa til sammen.
Kolodko har en detaljeret og overskuelig gennemgang af Kinas politiske og økonomiske udvikling og konstaterer, at Kina er langt mere pragmatisk, end mange i Vesten hævder. Der er en bevidst skelnen mellem et topstyret politisk autoritært styre og så et temmelig frit erhvervsliv med en benhård konkurrence.
Det skaber netop den dynamik, der har kendetegnet Kina, og som USA ikke formår at leve op til. Kina bliver ikke en økonomisk supermagt ved at lade kapitalen tage kontrollen. Magten ligger hos staten. Det er netop, hvad mange i dag beklager – at den ikke gør i Vesten.

China and the Future of Globalization, Grzegorz W. Kolodko, I.B.Tauris, 188 sider, på Amazon: 18,35 pund.

Hugo Gaarden

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank