Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Vejret annullerer opjustering fra Tivoli

Bruno Japp

onsdag 03. september 2025 kl. 11:40

Tivolis adm. direktør Susanne Mørch Koch. Foto: Stine Bidstrup
Tivolis adm. direktør Susanne Mørch Koch. Foto: Stine Bidstrup

Tivoli åbnede i april regnskabssæsonen med et dårligt 1. kvartalsregnskab, hvor omsætningen var 23 pct. lavere end i fjor, og hvor driftsresultatet var 13 pct. lavere. I ØU Formue 16/2025 spåede vi alligevel en opjustering i løbet af året, men spådommen blev ikke opfyldt i det nye halvårsregnskab.

I halvårsregnskabet 2025 fastholdes forventningerne til 2025 om en omsætning på 1300 mio. kr. (2024: 1321 mio. kr.) og et overskud før skat på 130 mio. kr. (2024: 155 mio. kr.).

Den forventede tilbagegang skal ses i lyset af et rekordår i 2024, og vi hæfter os mere ved omsætningsfremgangen i 2. kvartal. Hvor Tivoli efter 1. kvartal var 23 pct. efter omsætningen i fjor, er man nu kun 2 pct. bagefter.

På indtjeningssiden er der imidlertid ikke sket nogen forbedring. Tværtimod er et efterslæb på resultat før skat på 13 pct. efter 1. kvartal steget til 20 pct.

Det skal dog ses i forhold til færre åbningsdage end i 2024 samt koldt og ustabilt vejr i maj og juni. Bundlinjeresultatet påvirkes også negativt af strategiske investeringer. Bl.a. foretager Tivoli i øjeblikket den største investering i nyere tid i et nyt område, som åbner til næste sommer.

På kort sigt giver halvårsregnskabet derfor ikke anledning til at ændre vores kursmål fra ØU Formue 16/2025. Vi annullerer imidlertid forventningen om en opjustering i løbet af året, og det skyldes Tivolis store kortsigtede afhængighed af vejret.

I halvårsregnskabet nævnes effekten af et koldt og ustabilt vejr i 2. kvartal som en del af forklaringen på et svagt 2. kvartal, og selvom 3. kvartal ikke er slut endnu, ved vi nu, at vejret i Tivolis vigtige sommersæson næppe blev som ønsket. Vi har ganske vist haft en varm sommer, men den har til gengæld også været meget regnfuld.

Faktisk kom juli på Top 10 over den vådeste juli, siden nedbørsmålingerne startede i 1874.

Uanset de kortsigtede økonomiske resultater er Tivolis finansielle fremtid dog i stærke hænder. Det oplyses ganske kort i halvårsregnskabet, at Chr. Augustinus Fabrikker A/S nu ejer 57 pct. af Tivoli, og denne ”anonyme” ejer er større, end de fleste tror.

Her er en udvalgt oversigt over nogle af børsnoterede selskaber, som man ejer en væsentlig del af.

Tivoli 01

Podimo ApS (podcasts) er ikke børsnoteret, men er medtaget for at illustrere, at det 275 år gamle selskab, som oprindeligt tjente sine penge på tobak, er fulgt med tiden.

Konklusion

Aktuel kurs 604,00

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Sælg

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 523,00

Bruno Japp

Tivoli - aktuelle signaler

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank