Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Hvad nu hvis AGF vinder mesterskabet i 2026…?

Bruno Japp

onsdag 07. januar 2026 kl. 11:55

Jacob Nielsen - AGF
Jacob Nielsen - AGF

Fodboldklubbers ekstreme afhængighed af sportslige forhold åbner mulighed for profitabel kortsigtet spekulation. Det demonstrerede FC Københavns moderselskab Parken i 2025 ved at stige 195 pct. på fire måneder, da FCK’s succes i internationale turneringer medførte opjusteringer på et trecifret millionbeløb. Måske kan AGF kopiere succesen i 2026.

For Parkens vedkommende forsvandt næsten hele stigningen igen i løbet af tre måneder, og det illustrerer, hvorfor fodboldaktier er gode til kortsigtet spekulation, men ikke til seriøse investeringer.

Her ved årsskiftet finder vi måske en sådan kortsigtet spekulationsmulighed i AGF. Selskabet startede regnskabsåret 2024/25 med forventningen om et underskud før skat på 20-40 mio. kr., og efter en nedjustering i august efterfulgt af en opjustering i oktober, forventes et underskud på 10-30 mio. kr. Trods det forventede underskud er aktiekursen steget 38 pct. i 2025.

Det kan ved første øjekast overraske. Ikke mindst fordi AGF de seneste fem år har haft et kronisk tocifret millionunderskud på den primære drift.

Men ved nærmere eftersyn ændrer billedet sig. Underskuddet på den primære drift skyldes nemlig, at AGF regnskabsmæssigt ikke betragter spillersalg som en del af selskabets primære aktivitet.

Dette regnskabsmæssige valg sætter vi spørgsmålstegn ved, da spillersalg i dag er en nødvendig del af en elitefodboldklubs forretning. Og AGF er faktisk ganske gode til den del af forretningen. Spillersalg indgår i resultatet før skat, og det vender det negative resultat på hovedet. AGF har således haft tocifrede millionoverskud på bundlinjen de seneste fem år.

På kort sigt bør det også erindres, at ekstraordinære udgifter i forbindelse med flytningen til et nyt og tidssvarende stadion trækker AGF’s bundlinjeresultat ned i år. De aktuelle forventninger tegner altså ikke et realistisk billede af AGF’s økonomiske situation.

Faktisk var AGF’s 8 pct. forrentning af egenkapitalen i 2021/22 et lavpunkt de seneste fem år, hvor forrentningen har ligget mellem 17 og 31 pct.

Det er en gruppe investorer da også opmærksomme på, og AGF hentede 70 mio. kr. i ny kapital i september 2025 gennem en rettet emission til en mindre kreds af aktionærer.

De købte 87,5 mio. nye aktier til kurs 0,80, og ved den aktuelle kurs har det køb foreløbig givet en gevinst på 14 mio. kr.

Potentiel guldregn over aktionærerne

Og så kommer vi til den sportslige vinkel, som har stor økonomisk betydning. Før starten på anden halvdel af turneringen fører AGF Superligaen med et forspring på 4 point til FC Midtjylland og 9 point til Brøndby IF, og hvis AGF vinder mesterskabet, åbnes dørene til finansielt indbringende internationale kampe.

Det økonomiske resultat afhænger af, hvor langt AGF når i den komplicerede struktur med Champions League, Europa League og Conference League. Men konkurrenten FC København har i år demonstreret, hvordan en succesfuld deltagelse i UEFAs turneringer kan udløse opjusteringer på et trecifret millionbeløb.

Selv hvis AGF vinder mesterskabet, men derefter taber alle sine internationale kampe, kommer klubben ikke tomhændet hjem, da UEFA betaler et grundbeløb for deltagelse i turneringerne. Derudover betales ”solidaritetsbidrag” til bl.a. klubber, som bliver slået ud i indledende runder. Alt i alt vil UEFA’s bidrag til AGF i værste fald blive i størrelsesordenen 5-10 mio. kr.

Hertil skal lægges de indtægter, som klubben realiserer ved de spillede kampe, så et mesterskab vil medføre en betydelig tocifret millionindtægt.

Inden træerne vokser ind i himlen, bør vi dog erindre, at AGF endnu ikke har vundet mesterskabet, som i givet fald vil være det første siden 1986.

Det bør også tilføjes, at den gennemsnitlige handel i AGF-aktien det seneste år har været 112.000 kr. om dagen, så et spekulativt køb er næppe relevant for store investorer.

Men for en mindre investor med lyst til at spekulere i en århusiansk version af FC Københavns sportslige og økonomiske succes i 2025, kan AGF-aktien overvejes.

Konklusion

Aktuel kurs 0,95

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 1,00

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank