Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Kultur

Medieanmeldelse – Coop ambas sidste dumhed

Sten Thorup Kristensen

tirsdag 23. april 2024 kl. 17:25

Pernille skipper

Man ville jo gerne have været en flue på væggen, da Coop amba, senest i januar, orienterede OK om, at man ville indstille Pernille Skipper som ny formand.

Man skal se det for sig: De to andelsejede selskaber havde i tre måneder siddet og forhandlet om, hvordan de skulle redde kriseramte Coop. Alle vidste, at der var problemer, men OK-folkene må alligevel have været chokerede over at se, hvor slemt det stod til. Som virksomhedsredaktør Søren Linding skriver på Finans.dk, var alternativet til OK-aftalen en konkurs. Og midt i denne, må man tro, dystre stemning kommer Coop amba så og meddeler, at de som ny formand vælger en politiker, der ikke har en gnist af forstand på virksomhedsdrift.

Nok var det på det tidspunkt meningen, at det var holdingselskabet, der skulle stå for driften. Men dels kunne Coop amba kun pro forma sende beslutningskompetencen ned i systemet, dels kunne man også studse over den mand, der var valgt som formand, og siden også fungerende direktør, i holdingselskabet: Jeff Gravenhorst. Han siger til FødevareWatch, at ”vi har haft alt for mange kæder, for mange projekter og kørt en slingrekurs,” og at ”nu får vi ro til at videreudvikle og fokusere på de ting, der virker. Det handler om at gøre det simpelt.”

Det er sikkert rigtigt, men det var netop den opgave, han aldrig lykkedes med som topchef i ISS – et selskab, der ligner Coop på den måde, at der er høj kompleksitet, og at det handler om at være skarp på den yderste marginal.

Medierne tog overordnet pænt imod Pernille Skipper, da hun i januar blev præsenteret som formandskandidat. Berlingske skrev om hendes manglende erfaring, men Børsen var venligt imødekommende, mens Finans.dk var overordentligt positiv.

Måske er det tid til at vende tilbage til åstedet. Pernille Skipper selv har både i Politiken og Børsen forklaret, at hun har overvejet, om det var det, hun havde sagt ja til – altså at være formand i en forening, der har afgivet al magt til OK. På sin Facebook-profil skriver hun imidlertid i sidste uge, at hun har tænkt over sagen, mens hun i ”de sidste måneder” har deltaget i forhandlingerne. Hvis alle parter har beskrevet forløbet retvisende, har hun altså i januar sagt ja til at blive formand, og kort tid efter er hun blevet orienteret om, at OK fik hele magten.

Coop-ledelsen kan selvfølgelig have forholdt Pernille Skipper oplysningen om, at det var en magtesløs forening, hun skulle være formand i. Men det ville alligevel være for mærkeligt. Mere sandsynligt er det derfor, at den del af aftalen, der handler om magtforholdet, er kommet til verden kort tid efter, at Skippers kandidatur blev annonceret.

Man kan ikke bebrejde OK-folkene, hvis Skippers kandidatur blev dråben, der fik bægeret til at løbe over – det, som gjorde, at de ikke turde indskyde et milliardbeløb uden at tage enhver kontrol ud af hænderne på Coop amba. I så fald blev det Coop ambas sidste og fatale dumhed som erhvervsdrivende forening. Hvis de havde valgt en dygtig købmand, kunne verden måske have udviklet sig anderledes.

Topchefer med forbehold

Da Jeff Gravenhorst i 2021 forlod ISS, ifølge Børsen presset ud af bekymrede investorer, tog Jacob Aarup-Andersen over. Han er siden blevet topchef i Carlsberg, og i den kapacitet er han en af de portrætterede i DR’s nye serie, Topdirektørerne.

DR skal virkelig have ros for at give sig i kast med erhvervsstoffet på den måde. Dansk erhvervsliv er i modsætning til tidligere domineret af et par håndfulde virksomheder, der globalt har dominerede positioner på deres respektive markeder. De er nærmest stater i staten – på nogle måder har de større magt end staten, og så meget mere relevant er det, at vi kommer til at kende deres topchefer, på samme måde som vi kender toppolitikere.

Man må dog også konstatere, at den for DR ikke sad lige i skabet i første forsøg. Problemet synes at være, at topcheferne har betinget sig en venlig behandling. Der er emner, man ikke taler om, i hvert fald ikke for meget. I udsendelsen om Aarup-Andersen havde det f.eks. været langt mere interessant at høre mere om Carlsberg dramatiske exit fra Rusland end om bestræbelserne på at vinde markedsandele i Vietnam. Om Aarup selv havde det også været mere relevant at høre om, hvordan Finanstilsynet stod i vejen for, at han overtog CEO-posten i Danske Bank, end om den blodprop, der ramte ham som ung.

Men al begyndelse er svær, og de store virksomheders kommunikationschefer, hvis job det er håndterede journalister, er heller ikke født i går. Så dette er ikke ment som en kritik af DR. Op på hesten igen.

Sten Thorup Kristensen

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Nyt job
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Nyt job
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Kultur

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank