Går man ud på mediernes erhvervsredaktioner, vil man opdage, at mange af os har en økonomiuddannelse fra et universitet. Det skulle naturligvis gerne betyde, at vi er bedre i stand til at oplyse vores læsere, lyttere og seere om, hvad der foregår i økonomiens verden.
Men det indeholder en problematik, fordi vi også ustandseligt bruger økonomer som kilder. Der er få egentlige venskaber mellem dem, som skriver artiklerne om økonomi, og dem, som er citeret i artiklerne. Men der er alligevel en form for venskabelighed, eller i hvert fald forståelse.
Betyder det, at der er kritik af økonomer eller deres institutioner, som vi i medierne instinktivt viger bort fra? Ja, det må vi nok desværre tilstå, at det gør.
Derfor er det både velgørende og modigt, at økonomisk redaktør Ulrik Bie på Berlingske i en kommentar foreslår væsentlige ændringer i både vismandsinstitutionen og i Nationalbanken – omlægninger, der næsten uundgåeligt ville føre til fyringer af gamle studiefæller. I al talen om nødvendige reformer må økonomer også sætte sig selv i spil.
Mest konsekvent er Ulrik Bie over for Nationalbankens forskningsafdeling, ”som ingen bruger til noget alligevel,” og som derfor kan nedlægges. For så vidt angår vismændene foreslår Bie snarere en omlægning, så de kommer til at beskæftige sig med de store strukturer fremfor med de konjunkturanalyser, som alligevel har det med at ramme ved siden. Konjunkturanalyserne vil Bie så overlade til en helt ny instans efter svensk forbillede.
Det er en næsten faktuel kendsgerning, at vismandsinstitutionen gennem sin over 60-årige historie har knopskudt, og at hvis institutionen ikke fandtes, ville ingen i dag komme på den ide at oprette den. Vi har vænnet os til ordet ”vismænd”. Men det er pompøst og afspejler datidens overdrevne autoritetstro over for økonomer.
Dengang var der heller ikke andre, der kom med samlede prognoser eller forslag til strukturelle ændringer. Der fandtes end ikke overslagsår i finanslovene. I dag kan man ikke svinge en kat ved halen i Københavns middelalderby, uden at man rammer mindst én tænketank eller bank, der gladeligt stiller sin ekspertise til rådighed.
Vismændenes nutidige opgaver er i varierende grad relevante, men de ville ofte ligge bedre i et andet regi – eller i det mindste i et regi, hvor man mere præcist italesatte, hvad det handlede om. Skal man rykke rundt på ressourcerne, synes der også at mangle noget på den front, hvor de data, som økonomer analyserer ud fra, bliver produceret.
Danmarks Statistik virker underligt glemt i det hele. Denne institution producerer naturligvis mange gode data, men den har i lange stræk mistet grebet om den moderne danske økonomi. Et par håndfulde store virksomheders triumfer på markeder langt fra Danmark betyder eksempelvis, at BNP-tal i dag siger meget lidt om den indenlandske økonomi.
Heller ikke nutidens arbejdsmarked har man rigtigt greb om. Som beskrevet på et opslag og i lederen i Børsen torsdag har en tilstrømning fra udlandet gjort, at forudsigelser om faldende beskæftigelse ikke holdt stik. Nu er det imidlertid muligt, at tilstrømningen hører op.
Det er naturligvis hverken vismændenes eller Danmarks Statistisk skyld, at folk nu om dage flytter ind og ud af Danmark i titusindvis om året. Men det er lidt vigtigt at få styr på, hvad der mere præcist foregår – aktuelt f.eks. for at kunne vurdere, om et trængt arbejdsmarked sætter nyt blus på inflationen.
Optræk til ny bonusrunde i Nets?
Apropos økonomer: Som uddannet sådan får man næsten tårer i øjnene over at se, hvor godt markedsøkonomien har fungeret under de seneste turbulente år. Et stærkt erhvervsliv har formået at absorbere stødene fra corona, forsyningskrise og inflation, og det med en frekvens af skandaler der er overraskende lav i betragtning af, hvad vi ellers har oplevet i det, man kan kalde mands minde.
Heldigvis har vi Nets til at forsikre os om, at det alligevel ikke er sådan, at vi er gået ind i en skandalefri tidsalder. Virksomheden har ifølge Børsen på folkemødet oplyst om, at man er ”på en rejse, der fokuserer på betalinger”.
Selv om det har konkret indhold (man ønsker at frasælge MitID og e-boks), er det alligevel en underlig ting at sige. Nets er som bekendt bygget oven på Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS). Betalinger har altid været et hovedfokus. Men lur os, om ikke ”rejsen” på et tidspunkt vil blive afsluttet, og de ledende medarbejdere igen kan høste eksorbitante udbytter for deres indsats som rejseledere.
Sten Thorup Kristensen
