Holland er strukturelt et særpræget land med meget stor befolkningskoncentration og samtidig et stort landbrug. Det kan kun lade sig gøre, fordi dette landbrug er ekstremt intensivt. Det er også, som landbrug nu er, miljø- og klimabelastende, og Hollands højesteret har afgjort, at den lovgivning om beskyttelse af naturområder, som parlamentet har vedtaget, ikke er tilstrækkelig.
Det hollandske retssystem er åbenbart rimeligt rabiat, for det er kun et par år siden, at en domstol, med Paris-aftalen som retskilde, beordrede olieselskabet Shell at nedbringe sine udledninger hurtigere, end det havde planlagt. Shell reagerede ved at flytte ud af Holland og slette ”Royal Dutch” fra sit officielle navn. Det rabiate element er, at alt det her foregår, uden at de hollandske vælgere har noget at skulle have sagt.
Det er mange af dem åbenbart trætte af, for et lille protestparti, BorgerBondeBevægelsen, står til at få 14-15 pct. af stemmerne ved det kommende parlamentsvalg, rapporterer Weekendavisen. Partiet henter tilslutning både i by og på land.
I Tyskland er der et lignende røre i vælgerhavet, ifølge The Economist. Som noget helt usædvanligt blander flere fremtrædende erhvervsfolk sig i partipolitik og advarer vælgerne mod at støtte op om protestpartiet AfD. Det gør de tyske vælgere alligevel i stort omfang, og for tiden er det formentlig nok så meget protest mod den grønne omstilling som mod indvandring, der skaber bevægelsen.
I Frankrig havde man som bekendt De Gule Vestes oprør, der siden har gjort præsident Macron forsigtig med grønne tiltag, der er indgribende over for den almindelige franskmænds hverdag.
Her i Danmark er det tilsyneladende helt anderledes. Alle hjemlige partier synes i grove træk at støtte op om den grønne omstilling, som vælgerne også så sent som i meningsmåling den forgangne uge har bekræftet, at de mener, er det vigtigste aktuelle emne.
Denne harmoni har efterhånden karakter af et velkendt virkemiddel fra gyserfilm: Man udpensler idyllen, og seerne forstår, at alt dette lige om lidt skal smadres af onde kræfter. For så vidt angår Danmarks grønne omstilling er den onde kraft det seneste års rentestigning, og den er for længst brudt ind i huset.
Nu mangler bare erkendelsen af dens tilstedeværelse, og med denne erkendelse er det meget tænkeligt, at også dansk politik bliver vendt på hovedet.
Det er allerede synligt, hvad rentestigningen har gjort ved vindmølleindustrien, hvilket vi også behandler i denne udgivelse. ”Der synes ingen ende at være på nedturen for investorerne i Ørsted og Vestas,” som Finans.dk torsdag formiddag skrev ovenpå dagens første timer med aktiehandel.
Men det er meget værre end som så, for det er ikke kun investorer i de to selskaber, der er ramt – det er hele Danmarks befolkning. Den grønne omstilling er planlagt, mens det var gratis for staten at låne penge, og den hviler overvejende på nogle gigantiske langsigtede investeringer. Det er ikke bare vindmølleparker, der med rentestigningerne er blevet dyrere, det også f.eks. udviklingen af Power to X og de såkaldte CCS-anlæg, der skal fjerne CO2 fra røg fra kraftværker og store industrianlæg.
Det korte af det lange er, at medmindre renten snart falder igen, hvilket er stærkt tvivlsomt, har Danmark – eller verden – ikke længere nogen sammenhængende plan for det, vi forstår som grøn omstilling: En hastig nedbringelse af CO2-udledningen. Noget andet skal ske. Det må være et spørgsmål om tid, før diskussionen om dette andet kommer øverst på politikernes og mediernes dagsorden.
De må have røget hash
Herhjemme har noget helt andet i den forgangne uge været på dagsorden: Handlen med hash på Christiania. Regeringen vil fængsle folk for at ryge joints, hvis disse joints er købt i ”fristaden”. Anførselstegnene skyldes, at det oprindelige anti-autoritære eksperiment åbenlyst er mislykket, når man må indføre drakoniske love for at beskytte det.
Når vi nu har en stærk flertalsregering hen over midten, kunne man godt forestille sig, at den brugte denne anledning til en gang for alle at normalisere Christiania. I stedet viser regeringsformen sin svaghed: De partier, der har regeringsmagt i deres dna, kan dybest set ikke forstå, at borgerne nogle gange bare ikke følger myndighedernes anvisninger.
Appellerne til hashbrugerne om at vise samfundssind er nærmest barnlige i deres naivitet. Et eller andet uventet skal ske, hvis ikke det skal gå, som renegaten Nanna Gotfredsen fra Moderaterne forudser: At kriminaliteten blot flytter andre steder hen.
Sten Thorup Kristensen
