Kom en antropolog til Danmark for at undersøge folkesjælen, ville en tur med offentlig transport omkring 17-tiden nytårsaftensdag være et godt sted at starte. Her ser man et godt udsnit af befolkningen – fra de unge, der er spændt op til lir, som vi fra generation X siger, til pensionisterne, der spagfærdigt holder om en buket blomster til værten. Og nok så bemærkelsesværdigt: Det er myldretid. Uanset baggrund planlægger danskerne deres fejring af nytåret, så dronningens nytårstale kl. 18 er første punkt på programmet.
Betydeligt færre ser statsministerens nytårstale dagen efter. Det er et særligt kulturtræk, for talerne er ifølge Weekendavisen forfattet samme sted, nemlig i Statsministiet, og dronningens tale er af forfatningsmæssige grunde underlagt nogle restriktioner, når det handler om politik (hun får dog mulighed for at tilføje egne afsnit om f.eks. interne forhold i kongehuset). Men folket foretrækker altså alle omskrivningerne, kodesproget og det underforståede fremfor de mere direkte meldinger dagen efter.
Konstruktionen bag nytårstalerne giver den til enhver tid siddende statsminister en sublim mulighed for at påvirke folkestemningen. Med dette in mente er det den mest naturlige opgave for medierne at gå kritisk til dronningens tale. Det er en af de kære nytårstraditioner, at denne opgave bliver groft forsømt. Nogle bemærkninger om sidste nyt fra kongehuset, i år om Prins Joachims børn, der fratages royale titler, og alt andet glider i baggrunden.
Mediernes forsømmelse var særligt problematisk i år, hvor dronningens tale var mere politisk end vanligt. Og i et enkelt tilfælde testede taleskriverne i Statsministeriet de forfatningsmæssige grænser med denne formulering: ”Krigen (i Ukraine, red.) kaster lange skygger. Når både energipriserne, fødevarepriserne og huslejen stiger, hvordan skal man så få dagligdagen til at hænge sammen?”
Sammenkoblingen mellem krigen og inflationen er fake news. Okay, ikke 100 pct., for selvfølgelig har krigen ikke gjort situationen bedre. Men inflationen var begyndt at stejle forinden. Den er skabt af politiske beslutninger under coronakrisen. Fra dansk side blev disse beslutninger præsenteret for befolkningen i transmissioner fra det selv samme statsministerium, hvor taleskriverne nu sender skylden et andet sted hen.
Restriktionerne under coronaen er et ømtåleligt emne, der stadig kan ødelægge venskaber, og det er heller ikke for at rippe op i det her. Danmark vægter også så lidt i verdensøkonomien, at det næppe havde gjort hverken fra eller til på inflationen, om vi fulgte den internationale norm i henseende til pandemibekæmpelse eller ej.
Men uanset, hvad man mener om restriktionerne, så var de politisk besluttede, og disse beslutninger har nu fået nogle meget negative følgevirkninger. Det er vigtigt, at folk forstår det. Ikke for at vi som mandagstrænere så kan fortælle politikerne i ind- eller udland, hvad de skulle have gjort i de mærkelige coronaår, men fordi det er vigtigt for de beslutninger, der ligger foran os.
Det gælder over et bredt felt, men det gælder måske især den grønne omstilling, der har det til fælles med coronaen, at det er fristende bare at bruge en masse penge og lave en masse regler. Den nye lærdom er, at det gør man ikke bare, uden at det har negative konsekvenser.
Det er en lærdom, som ikke bare skal synke ind hos politikerne. PKA-topchef Jon Johnsen efterlyser på Finans.dk, at den finansielle sektor underlægges strammere regulering om klimahensyn ved udlån. ”Det er en meget effektiv metode til at forandre verden,” siger Jon Johnsen.
Det har han sådan set ret i, men det er ikke nødvendigvis den mest effektive måde. Prisen kan blive høj, hvis embedsmænd uden erfaring fra det private erhvervsliv skal lave en skabelon, som alle skal passes ned i. Det er bedre, at Jon Johnsen gør, hvad han mener er rigtigt og forsvarligt, og siger det højt, hvis man vurderer, at andre ikke lever op til disse standarder.
Var det bevidst, at statsministeriet gav krigen i Ukraine skylden for det, som primært skyldes corona-politikken? Måske ikke. Mange andre, også forstandige økonomer, er på samme spor. ”Virksomhederne er ramt af eftervirkningerne fra krigen i Ukraine. Det gælder både høje energiomkostninger, forstyrrelser af forsyningskæderne og de stigende renter,” skriver f.eks. Nykredits cheføkonom Palle Sørensen i en kommentar til det seneste fald i erhvervstilliden (torsdag).
Men bevidst eller ej: Der er behov for en præcisering.
Sten Thorup Kristensen
foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
