Medierne har i denne uge været optaget af en kommende retssag, nemlig den mod Inger Støjberg. Den er naturligvis også interessant, men i sidste ende handler den om et banalt skyldsspørgsmål. Meget mindre omtale har der været om nogle sager af langt større samfundsmæssig rækkevidde, som nu er afgjort: DR berettede i forrige uge, at sigtelserne mod seks ud af ni Danske Bank-chefer i hvidvask-sagen er frafaldet, og Berlingske kunne efterfølgende oplyse, at de tre tilbageværende, der fortsat er sigtede, er tidligere adm. direktør Thomas Borgen samt hans daværende koncerndirektions-kolleger Lars Mørch og Henrik Ramlau-Hansen.
De to medier baserer deres historier på, hvad de har ”erfaret”, hvilket formentligt betyder, at de har fået det at vide af SØIK (bagmandspolitiet), som dog officielt ikke vil sige andet, end at seks sigtelser er frafaldet – ikke hvem de seks er, og altså hvem der fortsat er sigtet. Men hvis Berlingskes oplysninger holder vand, er det et godt bud, at det også er et spørgsmål om tid, før de sidste tre sigtelser bliver frafaldet. I hvert fald er det svært at se, hvordan de tre medlemmer af koncerndirektionen kan have udvist grov uagtsomhed, hvis ikke deres umiddelbart underordnede også har gjort det.
SØIK’s diskretion er for så vidt forståelig, for hvis ingen ansatte uden for Danske Banks estiske filial kan gøres ansvarlige, vender det alle historierne om hvidvask på hovedet. Så er det dokumenteret, at det ikke så meget er banken, som det er lovgivningen, den er gal med. Vi taler i så fald om noget, som i offentligheden er fremstillet som meget alvorlig kriminalitet, men som man altså kan begå uagtsomt i en grad, så det ikke er strafbart.
Det falder også tilbage på Berlingske, som var førende i henseende til at få historien frem. Man kan sagtens have en skandale, som medier skal behandle, uden at nogen har brudt nogen lov. Det var f.eks. i store træk tilfældet med finanskrisen. Men skandaliseringen af Danske Bank gik udelukkende på, at den havde brudt loven. Det havde den efter alt at dømme også, men altså tilsyneladende ikke så alvorligt, at nogen af dens ledere kan stilles til ansvar for det.
Berlingske har hele vejen gennem forløbet haft en blind vinkel i henseende til konteksten for hvidvask-sagen. Man har ikke forholdt sig til, at lovgivningen om hvidvask er blevet voldsomt strammet i perioden mellem, at penge blev hvidvasket gennem den estiske filial, og at avisen skrev om det. Ej heller har man forholdt sig til, at det tydeligvis er svært for alle at finde ud af, hvad hvidvask egentlig er for en fisk. Millioner og atter millioner af mistænkelige transaktioner bliver indberettet, uden at der kommer sager ud af det, og man kan vel dårligt finde en dansk statsborger, der opfatter sig selv som offer for Danske Banks angivelige kriminalitet.
Med frafaldensen af sigtelserne får Berlingske og alle andre medier en ny anledning til at fortælle den fulde historie om hvidvask. Og når man er i gang, bør SØIK også under luppen. I betragtning af, hvor meget hvidvask har fyldt i medierne og den politiske debat, er det i sig selv en skandale, at man ikke i klartekst, og til citat, kan uddybe, hvorfor ingen personer har begået noget strafbart.
Skandaler på vej
Læsere af ældre dato vil erindre, hvor meget ballade der i sin tid var om storebæltsforbindelsen. Først var der årtiers debat om, hvorvidt den overhovedet skulle opføres. Dernæst polemik om, hvem der skulle gøre det, og til sidst om budgetoverskridelser.
I 2020, mens vi har været optagede af corona, er et endnu større anlægsarbejde vedtaget, nemlig opførelsen af en energiø i Nordsøen. Prisen er sat til 58 mia. kr., men mon ikke der løber nogle flere mia. kr. på, når øen står færdig. Ifølge Børsen onsdag advarer Ørsted om, at projektet kan blive ”havvindens IC4-sag”.
Andre kilder afviser det, og man skal ikke tage sorgerne på forskud. Men det er godt, at Børsen sætter fokus på dette gigantiske projekt, for erfaringen siger, at der vil komme kedelige overraskelser, som skatteyderne vil skulle betale for. Det er sagt uden at være bagstræberisk. I sidste ende blev langt de fleste glade for storebæltsforbindelsen, og det bliver vi forhåbentligt også for energiøen.
Og apropos ting, der er sket i ly af coronakrisen, og nu i den mere pudsige ende: Danskerne har ifølge Finans.dk vendt ryggen til plantefars. Salget er halveret gennem 2020, og produktet er også baseret på den gamle misforståelse, at vegetariske fødevarer skal ligne et kødprodukt. Nu er det måske på vej ud af historien, så hvis du vil opleve, hvordan pap smager, så køb en pakke, mens tid er.
Sten Thorup Kristensen
