ChatGPT er mere ydmyg end godt er, fremgår det af en kronik i Weekendavisen. Hvis man kritiserer et svar, den er kommet med, og henviser til, at en anden kilde siger noget andet, siger den pænt undskyld og korrigerer sit svar. Dette selv om den nye kilde er utroværdig eller endda helt opdigtet. Hvad værre er: Den tager også brugerens rettelse så alvorligt, at den indgår i fremtidige besvarelser til andre brugere.
De fire kronikører, der har testet ChatGPT, kommer fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet, og deres bekymring er, hvad det betyder for folkesundheden. Man kan f.eks. forestille sig, hvilket gedemarked det havde udviklet sig til, hvis generativ AI havde eksisteret, da man diskuterede corona-vacciner. For den almindelige borger havde det været endnu sværere at søge troværdige informationer om, hvad der er op og ned.
Endnu er benovelsen over generativ AI stor, og den vil også komme til at ændre mangt og meget, ofte til det bedre. Men kronikørernes test af systemet viser også store begrænsninger. Vi skal ikke sætte næserne for højt op. For det kan meget vel vise sig, at det på store og vigtige områder ikke vil være muligt at bruge systemer som generativ AI, fordi nogle vil stå klar til at manipulere den.
På den måde er alt ved det gamle. Sociale medier, f.eks., blev også taget imod med benovelse, og der blev talt henført om dette virtuelle torv, hvor sociale aktiviteter og demokratiske debatter kunne foregå. I dag ved vi, at det var for godt til at være sandt. Sociale medier har værdi, men i lange stræk er de også ubrugelige til andet end simpel underholdning.
Derimod kommer generativ AI med en nyskabelse, som der måske har været for lidt fokus på, men som kan blive stor: Brugerne betaler abonnement for den, i modsætning til søgemaskiner og sociale medier, som finansieres af reklamer. Det gør en kæmpe forskel for konkurrencebilledet.
Brugerne vil gerne have ydelsen billigt, men leverandørerne kan differentiere sig ved at levere med forskellig kvalitet. Man har lov at håbe, at det vil tage toppen af branchens luskeri, hvor f.eks. Google leder folk hen til det, de selv tjener flest penge på, frem for det, som folk faktisk gerne vil finde.
Tech-giganterne er allerede på vej mod en normalisering, så de mere ligner andre brancher, anfører Carsten Valgreen, partner i AGM Research, i et indlæg i Børsen. De har haft et rigtigt godt år på aktiemarkedet efter nedturen sidste år, men vendingen skyldes ikke, at de har fået gang i salgsvæksten igen. Derimod har de forbedret lønsomheden ved at fyre tusinder og atter tusinder af medarbejdere.
Det er udviklingsarbejde, der bliver sparet væk. Og medmindre der før blot blev ødslet lønkroner væk, må man tro, at besparelserne ad åre vil gøre giganterne mindre dominerende. Tech-giganterne lever nu under samme restriktion som resten af erhvervslivet: De kan have alverdens fine planer og højtflyvende visioner. Men hvis det ikke kan finansieres ud af driften, f.eks. fordi de bliver mødt af konkurrenter, kan det være lige meget.
Domstoles dilemma
EU-domstolen afgjorde i 2019, at arbejdsgivere har pligt til at registrere medarbejdernes arbejdstid, og dette er nu ved at blive skrevet ind i lovgivningen, ifølge Finans.dk. Årstallet for dommen er kun delvis en undskyldning – det var året før, det pludselig blev en norm, at kontorfolk arbejder hjemmefra en stor del af tiden. Men også før pandemien bevægede arbejdsmarkedet sig væk fra, at det var meningsfuldt at bruge stempelure, og frustrationen over den kommende lovgivning er derfor betydelig.
Det er tiltagende almindeligt, at domstole foretager vidtrækkende konklusioner, og EU-dommen om arbejdstid er kun ét eksempel. Et andet er Højesterets dom over Bech-Bruun, som er blevet dømt medansvarlig for svindel med udbytteskatter.
Bjarne Corydon priser i en leder i Børsen Højesterets handlekraft. Men ifølge Finans.dk har også denne dom nogle negative følgevirkninger: Advokater mener, at der vil være hele zoner af skattelovgivningen, de ikke længere kan rådgive om, fordi risikoen for et efterfølgende erstatningskrav vil være for stor.
Som tidligere omtalt her i Økonomisk Ugebrev var lovgivning og vejledninger om udbytteskatter forvirrende og selvmodsigende, og det var uklart for aktørerne i aktiemarkedet, hvad lovgiverne og myndighederne egentlig havde tænkt, om noget. Men at det skulle være umuligt for virksomheder at få advokatbistand til at sikre korrekt skattebetaling, kan umuligt have været meningen.
Sten Thorup Kristensen
