Som sensommeren regner væk, glider det lidt i baggrunden, at problemet i forsommeren var det modsatte: Her var det for årstiden usædvanligt tørt, og i den stemning opfordrede freelancejournalisten Iben Marie Zeuthen DR’s generaldirektør til at ”erklære en form for undtagelsestilstand. Rydde fladerne. Lægge et samlet fokus.” På klimaet forstås.
Initiativet blev ifølge BT bakket op af flere andre i mediebranchen.
Som det nu gik, vendte regnen tilbage til Danmark et par uger senere. Men voldsomme hedebølger andre steder i verden betød, at klimaet faktisk har fyldt meget i medierne de seneste måneder. At dømme efter denne dækning er Zeuthens ide dog ikke klar til eksekvering: Dertil er klimajournalistikken i Danmark simpelthen for ringe, og de værgeløse læsere, lyttere og seere var næsten bedre stillet uden.
Her er et par eksempler: Det første handler om forsommerens tørke. Jo længere den varede, jo flere historier kom der om, at den nok skyldes klimaforandringerne, og at vi skal vente os mere af samme slags fremover. Se f.eks. disse historier fra Ritzau og DR. Ingen af stederne er nævnt et i sammenhængen særdeles vigtigt faktum:
At klimaforandringerne på dansk grund ikke betyder mindre regn, men mere af det – endda markant mere. Se det fint illustreret her hos DMI. Teoretisk udelukker det ikke, at regnperioderne bliver mere intense, så der bliver plads til flere tørkeperioder ind imellem. Men det er i givet fald ikke noget, vi har set endnu.
Næste eksempel handler om beklædningsindustriens klimapåvirkning. Den har flere medier i de seneste år haft fokus på. DR har de seneste uger givet den fuld gas med et tema om, hvordan det er ”et kæmpe klimaproblem”, at vi kasserer defekt tøj i stedet for at reparere det. Se her og her.
Baggrunden er, at angiveligt ”op mod” 10 pct. af den globale udledning af klimagasser hidrører fra beklædningsindustrien.
Der angives ikke kilde til oplysningen, men den er formentlig FN, der siger 2-8 pct. Så tager man det højeste ende af spændet og runder op, og sim sala bim, så er man oppe på de 10 pct. Men tallet 8 (helt præcist 8,1) pct. stammer fra den mest alarmistiske undersøgelse, man kan finde. Og det giver ikke fornuftig mening, når man tænker over det. Andre undersøgelser ligger på få procent – tallet 2 pct. stammer fra den mest autoritative undersøgelse fra World Ressources Institute.
Hvorfor modebranchen ikke gør anskrig over at blive hængt ud som den store skurk, kan man filosofere over. Men det giver måske et hint, når Finans.dk skriver, at Bestseller er på vej med et nyt tøjmærke rettet mod klimabevidste mænd: Der er simpelthen penge i opmærksomheden.
Som allerede Simon Spies konstaterede, er dårlig omtale bedre end ingen omtale.
Useriøs markedsføring kan man rynke på næsen over. Men det er, som det er, og forbrugerne forventer det. Derimod er det skandaløst, når medierne skriver intensivt om et emne år efter år uden at foretage simple faktatjek, der kan klares på Google i løbet af en times tid.
For så vidt angår udviklingen i nedbør i Danmark, er fem minutter nok.
Der er også nogle mediefolk, der bør sætte noget tid af til selvkritik. Når f.eks. førnævnte Iben Marie Zeuthen i sit brev til generaldirektøren skriver, at ”klimaet er ude af kontrol”, viser hun, at hun ikke har forstået emnet. Menneskelig aktivitet kan påvirke klimaet, men vi kan trods alt ikke kontrollere hverken planeternes stilling eller sommerfugle, der basker med vingerne i Japan.
SPRED DINE BETS
Økonomer er hverken meteorologer eller klimaforskere. Men vi har forudsætninger for at bidrage med gode råd til elementer i den grønne omstilling. Før eller siden skal man jo prioritere de ressourcer, der bliver sat ind, og netop prioritering er økonomers gebet.
En af de ting, der stikker i øjnene, er, når politikere går all in på et eller andet. Grundlæggende handler det om investeringer, og her skal man netop ikke gå all in. Man skal sprede sin indsats for at nedbringe sin risiko. Når det gælder energiforsyningen, skal man f.eks. ikke stirre sig blind på vindkraft – man skal også sende penge efter f.eks. atomkraft.
Afkastudsigterne på dén investering er netop i denne uge blevet bedre, fordi den svenske regering ifølge DR har besluttet at satse stort på atomkraft. Et samarbejde hen over Øresund virker oplagt. Danmark har som bekendt ikke direkte erfaringer med at etablere atomkraftværker, men vi har spændende, unge virksomheder på området.
Sten Thorup Kristensen
