Her er et tip, du kan bruge, når du skal købe lidt større ting på nettet: Du skal ikke bare google den pågældende vare, men også binge den. På den måde får du et større udvalg at vælge mellem.
Det er mange år siden, at søgemaskinerne uhildet sendte brugerne frem til de forskellige leverandører. I stedet favoriseres dem, som giver flest penge til søgemaskinernes ejere. Microsofts bing.com adskiller sikkert ikke væsentligt på det punkt fra Alphabets google.com. Men det er forskelligt, hvem der sender penge til dem.
At vi på den måde bliver fodret med dyre varer er noget desillusionerende. Især når man tænker på alle visionerne om ”ny økonomi” omkring årtusindeskiftet. Men så er ulykken trods alt heller ikke større. Værre er det, at tech-giganterne også styrer alle andre oplysninger, vi får, ud fra deres selviske interesser.
Ledelsen i Lex – Danmarks nationalleksikon – advarer i en kronik i Weekendavisen om de negative konsekvenser for folkeoplysningen og den demokratiske samtale. Tech-giganterne er tilsyneladende ligeglade, bare de tjener penge, og deres aktier holder sig oppe.
Det samme gælder de hampre priser, som ejerne af app-shops opkræver. Også her er Alphabet en af de to store aktører, mens den anden er Apple. Ifølge The Economist er regulative myndigheder ved at overveje, hvad de skal og kan gøre ved det. Men det er ikke enkelt. Ifølge samme tidsskrift har et krav om, at sociale medier skal sende penge til de medier, brugerne linker til, foreløbigt givet markant bagslag.
Fra brugerside er der andre sorger. Igen ifølge Weekendavisen er der i USA ved at brede sig en folkebevægelse mod den afhængighed, der trækker trafik til Metas platforme. Ligesom spillemaskiner er de indrettet til hele tiden at give brugerne små dopamin-belønninger.
Det hele giver anledning til to betragtninger. For det første: Internettets infrastruktur opstod uventet, og derfor landede den i private virksomheders hænder. I dag ser vi, hvor stor en fejl dette er. Internettets infrastruktur er ikke at sammenligne med f.eks. jernbaner, som landene med fordele og ulemper kan vælge at lade være i offentligt eller privat eje. De private jernbaneselskaber, som findes i verden, prøver ikke at lede kunderne på afveje eller at skade deres helbred under rejsen.
For det andet: Hvis historikere en dag skal spore ESG-bølgens oprindelse, vil de nok lande i Silicon Valley. Det var her, enhver lille startup rørstrømsk hævdede at ville gøre verden bedre. I dag har mange af disse startups vokset sig store. Og de opererer ofte med en himmelråbende foragt for alle andre etiske betragtninger end de nemme af slagsen – dem, der handler om klima eller diversitet. Det kan man jo godt tænke lidt over.
Musks multipler
Hvad nu, hvis man kunne lave en robot, der var moddeleret efter et menneske? Det ville løse problemet med fremtidig mangel på arbejdskraft. Robotter, som i de gamle science fiction-film, ville nok ikke kunne levere omsorg og medfølelse på et plejehjem, men de ville fint kunne servere i restauranter, gøre rent eller hjælpe kunderne i et supermarked.
Tesla er faktisk ved at udvikle den slags humanoide robotter. Elon Musk fortæller om det i et klip, der er gået viralt. En kværulantisk aktionær, iført en gammeldags hat, har spurgt ham, hvorfor man ikke bare skal købe Mercedes-aktier som, målt på P/E, fås til omkring en ottendedel af prisen for Tesla-aktier.
Dels er der de førerløse biler, som Tesla snart har på vej, svarer Musk, og dels er der altså de humanoide robotter, hvis potentiale er, at de i princippet kan skabe et uendeligt stort BNP. Dette er jo BNP pr. capita ganget med antal mennesker, og så skal man bare tælle robotterne med som mennesker.
Det lyder sjovt, men robotterne vil næppe være så menneskelige, at de køber parcelhuse og rejser på ferie til Gran Canaria. I sidste ende vil de bare være maskiner – de vil løfte BNP, men ikke uendeligt.
Så hvad har Elon Musk gang i? Han er blandt dem, der har advaret om, at hastigheden i udviklingen af AI udgør en fare for menneskeheden. Hans dilemma, som her beskrevet i The Economist, er, at værdiansættelsen af Tesla, og dermed hans status som en af verdens rigeste, står og falder med, at denne frygt er velbegrundet.
Hvis ikke AI er så langt, er både historien om førerløse biler og om humanoide robotter bare science fiction, og så har kværulanten med hatten ret i, at det er Mercedes og ikke Tesla, der er rimeligt værdiansat.
Sten Thorup Kristensen
