Danmark har som bekendt foræret våben til Ukraine. Men det sker ud fra en tryghed om, at Danmark nok ikke står lige for at skulle forsvare sig selv. Vores forsvar er nemlig angiveligt på hælene i henseende til f.eks. ammunition. Så hvordan går det til, at Danmark har et forsvar, som trods besparelser dog stadig koster 27 mia. kr. om året, men som alligevel ikke ville kunne levere et forsvar på landjorden?
Tidligere forsvarsminister Søren Gade giver i Weekendavisen et svar, der virker troværdigt, fordi vi har hørt det så mange gange før: At det skyldes embedsmænd i Finansministeriet og deres uforstandige regnearksanalyser. Men Gade trækker den videre. Om salget af forsvarets ammunitionsfabrik i Nordjylland, som han formelt stod bag, siger han: ”Så kan du sige, at jeg var en svag minister, der bare skulle have sagt nej. Problemet er blot, at så havde en anden minister afløst mig og solgt den fabrik. Sådan var det, hvis regnedrengene havde fundet ud af, at det skulle gøres på den måde.”
Tak for kaffe. Hvis Gades udlægning er rigtig, har embedsmænd i Finansministeriet de facto magt til at få fyret en minister. Det er ikke just i overensstemmelse med demokratiets spilleregler, trods alle gode grunde til, at Danmark har opbygget en stærk institution omkring budgetdisciplin.
Under krig bliver det tydeligt, hvem der har magten, hvad de kan, og hvordan de agerer. Det gælder naturligvis især i de krigsførende lande, men det gælder også i nabolande, hvor der pludselig kommer lys på de dybere processer.
I den henseende er balladen om SF’s skattepolitiske ordfører Carl Valentins facebookslag, hvor han kalder Bestseller-ejer Anders Holck Poulsen en oligark, interessant. BT gør ret i at gå hårdt til Valentin, for i situationen var bemærkningen infam. Men samtidig har han en pointe.
Oligarki betyder efter ordbogen fåmandsvælde og var betegnelsen for styreformen i visse græske byer i antikken. Som vi før har været inde på her, er der gennem nogle årtier opbygget meget store virksomheder og kapitalkoncentrationer ud fra Danmark.
I coronaens første år så vi dem løfte et stort ansvar, og i processen også få stor magt. Det var kun en kortvarig situation, som de færreste ænsede. Men hvis krigen i Ukraine udløser en længerevarende krise, kan vi komme til at se i praksis, hvordan ansvar og magt reelt er fordelt i nutidens Danmark.
PR-fremstød fra F&P
Pensionskasser og -selskaber hører til de nye kapitalkoncentrationer. De har på få årtier opbygget store formuer, og i hele diskussionen om samfundsansvar ligger det som en underforstået præmis, at de skal bruge deres magt til at påvirke verden. Men samtidig har de solide rødder i det gamle Danmark, hvor politiske og fordelingsmæssige spørgsmål blev afgjort gennem evige tovtrækkerier mellem staten og diverse organisationer.
Et pudsigt eksempel på det kom i denne uge, hvor Forsikring & Pensions direktør Kent Damsgaard gennem Berlingske afleverede det glade budskab, at pensionssektoren gerne hjælper til med at finansiere forsvaret, konkret ved at købe forsvarets ejendomme gennem OPP-projekter, for dermed at frigøre likviditet.
Politikere til højre og venstre kvitterede høfligt for den tilsyneladende udstrakte hånd. Men uden at ville ødelægge den gode stemning, så lad os bare slå fast: Pensionsbranchens tilbud bliver aldrig relevant. Hvis forsvaret sælger ejendomme, vil det være fordi, det ikke skal bruge dem mere. Ikke for at leje dem fra en pensionskasse.
Pensionsbranchen har længe talt for OPP-projekter, og staten er også gået ind i nogle stykker af dem. Men den er holdt op med det, af en simpel grund: Staten mangler ikke likviditet. Med sin AAA-rating vil det altid være billigere for den at låne penge og bygge sine egne ejendomme end at leje dem af pensionsselskaber.
Selv hvis staten skulle tabe kreditværdighed, ville det i tilfældet med forsvarets ejendomme ikke være fordelagtigt for staten at leje. Lejekontrakterne på ejendomme, der kun kan anvendes til ét formål, er lange, og så må udlejerne lægge en risikopræmie, når de fastsætter huslejen.
Den virkelighed kender Kent Damsgaard og Forsikring & Pension naturligvis godt. Så hvad de egentlig vil med udmeldingen, står hen i det uvisse. Måske var de bare ude efter lidt positiv omtale rettet mod pensionskassernes kunder og medlemmer, der ikke lige har tjek på kreditratings, lejekontrakter og likviditet, men som gerne vil forsvare Danmark. I så fald lykkedes missionen jo meget godt.
Sten Thorup Kristensen
