På et helt teoretisk plan kunne vi i Danmark fjerne en meget stor del af udledningen af klimagasser blot ved at nedbringe vores privatforbrug – og det uden at lide nogen nød.
Meget få synes dog selv at ville være med på sådan en løsning. Og det er godt, for den ville have forfærdelige konsekvenser; specielt hvis andre rige lande fulgte vores eksempel. I nogle af de lande, vi f.eks. rejser på ferie til eller importerer simple industrivarer fra, vil den fattigdom, man omsider er kommet ud af inden for de seneste par generationer, vende tilbage.
Vi ville altså med nøjsomhed nok afværge nogle naturkatastrofer i form af tørker og andet, men vi ville med sikkerhed udløse trøstesløs fattigdom, til og med hungersnød, for en stor del af verdens befolkning.
Det er derfor, vi ikke bare kan løse klimakrisen ved at dreje udviklingens hjul tilbage og leve med et forbrug på niveau med det, vores bedsteforældre kendte. Det er godt at udvise almindelig omtanke og ansvarlighed i sit forbrug. Men i sidste ende kan klimakrisen kun løses ved hjælp af ny teknologi.
Alt dette har Lea Korsgaard, chefredaktør på Zetland tilsyneladende ikke skænket en tanke. I hvert fald opfordrede hun i artikel på sit eget medie regeringen til at gå foran som folkeopdragere. ”Overforbrug er usselt, skammeligt. (…) Det agtværdige er ikke at leve som atmosfærens imperialister, men at lade sig nøje, holde igen, begrænse sig,” skriver hun bl.a.
På baggrund af artiklen blev Lea Korsgaard forrige torsdag inviteret til en debat i Deadline mod Børsen-kollegaen Bjarne Corydon. Man skulle dog lytte godt efter for at opdage, at de har vidt forskellige synspunkter. Corydon var meget høflig, og værten, Issa Mahmoud Jeppesen, spurgte heller ikke ind til de nærmere konsekvenser af Korsgaards synspunkter.
Jeppesen blev først kritisk, da han efterfølgende grillede Socialdemokratiets klimaordfører Lea Wermelin for, at regeringen lægger vægt på, at klimapolitikken har bred opbakning i befolkningen.
DR er dér, hvor medievirksomhedens ledelse virkelig skal overveje, hvad man vil være som skattefinansieret nyhedsmedie: Vil man være seriøs formidler af viden og debat, eller vil man være missionskanal for nogle bestemte holdninger, som måske nok er velmente, men som mest venligt kan beskrives om ugennemtænkte, som idémæssigt synes at være funderet i tilfældige elementer fra den puritanske tradition i det protestantiske Danmark, og som, hvis de blev omsat til handlinger, ville have tragiske konsekvenser?
Case in point: Som omtalt her på siden i forrige udgivelse har DR for en måneds tid siden, på et meget tyndt grundlag, kørt et tema om, at vores beklædning er særdeles klimabelastende. Nu har Det Radikale Venstre så bidt på krogen og foreslår en vægtafgift på tekstiler, igen ifølge DR.
Klimaeffekten er i bedste fald lille – om den overhovedet er positiv, afhænger af klimaregnskabet for de varer og tjenester, som forbrugerne i givet fald substituerer over til. Men det vil i hvert fald ramme Bangladesh, som for tiden står for en stor del af verdens tekstilproduktion. Med dette er Bangladesh, tidligere uhjælpeligt et af verdens allerfattigste lande, omsider kommet ind i verdensøkonomien. Over det seneste årti er bnp pr. capita ca. tredoblet.
Det er dette, de radikale nu, understøttet af DR’s fake news, vil gribe ind over for. Partiet vil for øvrigt også lægge en klimaafgift på oksekød. Da dansk oksekød et biprodukt fra mælkeproduktionen, var det mere bevendt at gribe ind over for denne, hvis det endelig var. Se Samvirkes artikel om sagen. Men mælk har høj status i Danmark. Det er nemmere at forbinde den blodrøde oksebøf med skamløst overforbrug. Sagligt er det bare ikke.
En af de store takker af
En kongelig resolution, der blev givet helt tilbage i enevældens dage, har forbudt at hejse udenlandske flag i Danmark, men Højesteret har her i sommer afgjort, at den ikke har retsgyldighed alligevel. Lad os benytte denne nye borgerrettighed til at kippe med det sydafrikanske flag for Deborah Dunsire, der efter fem år siger farvel som topchef for Lundbeck. Til Børsen siger hun, at hun er tilfreds med det selskab, hun forlader, og det har hun også god grund til at være.
Hendes forgænger, Kåre Schultz, lukkede ned for mange forsknings- og udviklingsaktiviteter, hvilket skaffede gode bundlinjer den følgende tid, men åbenlyst var uholdbart i længden. Han løb af pladsen, inden han nåede at sætte noget andet i stedet. Det blev Dunsire, der rettede skuden op og fik etableret Lundbeck som et medicinalselskab med en tydelig mission og et profitabelt forretningsgrundlag. Hatten af og flaget op for dén præstation.
Sten Thorup Kristensen
