Medieanmeldelse: 2022 har været et skidt år, men noget godt er der da sket. F.eks. er Per Grønborg ophørt som aktieanalytiker. Dermed har han fået mulighed for at skrive ugentlige klummer i Børsen. På denne måde har alle adgang til hans spidse pen om finansielle virksomheder; noget som før var forbeholdt en meget snæver kreds af porteføljeansvarlige.
Grønborg lå i mange år som nummer et eller to i Økonomisk Ugebrevs rating af aktieanalytikere. Det var ikke så meget de analytiske evner, der bragte ham et skridt foran konkurrenterne. Det var derimod hans evne og vilje til at gå mod strømmen og gøre opmærksom på forhold, som er mere eller mindre åbenbare, når man tænker efter, men som der er en konsensus om at gå stille med.
Dette karaktertræk er også med i klummerne i Børsen. F.eks. skriver han om Danske Banks Flexinvest-skandale, at man efter Finanstilsynets undersøgelse ”sad tilbage med indtrykket af, at det eneste unikke i Flexinvest-skandalen var, at Danske Bank indrømmede miseren, mens andre banker gemte sig under forskellige kreative undskyldninger.” Ta’ den, alle andre banker og Finanstilsynet.
Hvis læsere på Christiansborg kun knurrer lidt over bemærkningen, bliver de vækket længere nede, hvor Grønborg skriver om, at stakkels Karsten Dybvad, der som bestyrelsesformand skulle rydde op i banken, men som mislykkedes med det, var havnet på en uriaspost, ”da den socialdemokratiske regering tog over og fortsatte den hetz imod banksektoren, som havde været så succesfuld op til valget.”
Grønborgs skarpe udsagn er egnede til modsigelser og indvendinger. Men ingen kan bare afvise dem. Han har en pointe. Mange banker, ikke mindst den største af dem alle, svigtede fatalt op til finanskrisen. Men meget af kritikken efterfølgende har også været usaglig og unuanceret.
Det er et stort problem lige nu, hvor vi kører ind i en krise. Al den regulering, der er kommet til på ryggen af mediers og politikeres kampagner, har indtil videre ført til, at meget af kreditgivningen er flyttet over til pensionssektoren og private formuende. Men det er ikke deres gebet. Det er bankerne, der er professionelle udi kreditvurderinger, uanset hvilke fejl nogle af dem begik for et par årtier siden. At overlade kreditvurdering til amatører, kan næsten kun gå galt.
Kommer der en regering hen over midten, må man håbe, at den benytter borgfreden til at komme videre oven på finanskrisens chok over, hvad bankerne havde gang i. Sket er sket, og det er lang tid siden nu, og de ansvarlige – og deres efterfølgere – er allerede grundigt disciplinerede. Spørg bare rækken af Danske Bank-topchefer – Peter Straarup, Eivind Kolding, Thormas Borgen, Chriz Vogelzang og Jesper Nielsen – hvis karrierer, sammen med Danske Bank, er trukket gennem sølet.
Men vi venter på skandalerne
Kryptovalutaer er som tanke og koncept født i et oprør mod det bestående system. Havde det ikke været tilfældet, havde det som en naturlig ting været bankerne, der påtog sig at administrere kundernes beholdninger af kryptovalutaer og at veksle dem, både til hinanden og til gængse valutaer. I stedet ligger opgaven hos kryptobørser som FTX, der nu er gået ned med et kæmpemæssigt brag. Hvis den indsatte oprydder i rekonstruktionen har ret i sin vurdering, som her refereret på Finans.dk, er skandalen massiv, selv på en Lehmann Brothers-skala (om end forhåbentligt ikke med tilsvarende store følgevirkninger). Svimlende milliardbeløb er blevet behandlet med en lige så svimlende skødesløshed.
FTX-krakket er også et eksempel på noget, der sker under kriser: Skrøbelige virksomheder og processer overlever ikke tryktesten, og pludselig står det klart, at noget, som indtil for nyligt var smart og moderne, var varm luft, hvis temperatur ofte blev holdt oppe af løgn og svindel.
Ifølge The Economist er der lige nu hedgefonde, der spekulerer i, hvor de næste skandaler rammer. F.eks. shorter man kinesiske selskaber, der er børsnoteret uden for hjemlandet. Uden at have nogen konkret begrundet mistanke mod det enkelte selskab, kan man statistisk set fastslå, at risikoen for urent trav stiger, når investorerne har svært ved at forstå indholdet af og validiteten i de regnskaber, der kommer fra de børsnoterede selskaber.
Når man husker alle skandalerne fra både den bristede dotcom-boble og fra finanskrisen, er det faktisk påfaldende, at vi efter de pludselige stigninger i renter og inflation i år endnu ikke har set flere korthuse klaske sammen. Men det kan selvfølgelig være, at det er noget, vi har til gode i 2023.
Sten Thorup Kristensen
