Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Aktiemarkedet styres af jubeloptimistiske amatører

Morten W. Langer

søndag 21. november 2021 kl. 20:33

De seneste to måneders stigninger på de vestlige aktiemarkeder har været noget af det mest absurde og groteske i årtier. Advarslerne om, at aktiemarkederne skal sættes markant ned, er nu så øredøvende, at ingen tilsyneladende hverken ser eller hører dem. Jeg skal ikke bruge meget krudt på at gentage dem:

En fortsat stigende inflation på 5-6 procent i USA og på vej op, optakten til en eskalerende energikrise, centralbanker der varsler højere korte renter, tegn på en makroøkonomisk opbremsning og stigende indkøbspriser i erhvervslivet og højere forbrugerpriser. Og oveni det hele: En mega politikfejl fra den amerikanske centralbank i kraft af manglende renteactions lurer under overfladen. Ja, de mest basale naturlove bliver i disse måneder ikke overholdt.

Det har været stort set umuligt at finde meningsfulde og indsigtsfulde analyser fra danske og udenlandske aktiestrategier og cheføkonomer med gode forklaringer på de absurde forhold. Men fredag aften faldt jeg over SaxoBanks Steen Jacobsen, der i en podcast talte om sit syn på aktiemarkedet.

Hans indgangsbudskab er, at han er dybt bekymret – grænsende til søvnløs – omkring udviklingen på aktiemarkedet. Ikke mindst fordi alle de ”smarte” erfarne investeringsfolk, han kender globalt, indtil videre har droppet aktiemarkedet for i stedet at fokusere på at handle krypto valutaer og private equity, altså unoterede selskaber. Han påpeger, at de indtil videre har droppet de børsnoterede aktier, fordi det er blevet et for vanskeligt og uforudsigeligt marked.

Handel i krypto valutaer baseret på tekniske signaler og investering i private equity ud fra fundamentale vurderinger ses at kunne ske med markant lavere risici.

Ingen fundamental logik i aktiemarkedet: Hans forklaring på denne udvikling er, at de erfarne investorer, der har ageret i aktiemarkedet baseret på et makroplay, altså fundamentale faktorer, simpelthen har givet op. Der er ingen logik i aktiemarkedet længere.

”Jeg er ukomfortabel med markedet, den måde, det handler på, og nu kommer vi ind i den del af sæsonen, hvor der ikke er likviditet i markedet”, siger han. Steen Jacobsen påpeger også modsætninger mellem ønsket om at omstille til grønne energiformer og det faktum, at blandt andet Europa er på vej mod en energikrise på grund af knaphed på energi. I det hele taget ser han, at vi er på vej mod en periode med meget stor volatilitet på grund af ineffektive energisystemer og ineffektive politiske beslutningsprocesser.

Det faktum, at den amerikanske realrente er negativ med 4-5 procent, gør hele debatten om den fremtidige inflation ekstremt relevant. Den amerikanske centralbank tror stadig på en kortvarig transitorisk høj inflation, mens mere og mere tyder på, at den højere inflation vil fortsætte flere år endnu. Erkender centralbanken dette, er der lagt op til betydeligt hurtigere renteforhøjelser.

Steen Jacobsen ser, at vinteren kan blive afgørende for markedsudviklingen, blandt andet fordi koldere vejr kan give energipriserne et yderligere løft og udhule forbrugernes købekraft, og det samme kan ske med de generelle prisstigninger, der følger i kølvandet på den stigende inflation. ”Vi kan hurtigt komme i en situation, hvor centralbanken erkender, at den er kommet langt bagefter på kurven”, siger Jacobsen, så markedets aktuelle bet er altså meget risikofyldt.

Tekniske signaler viser svaghed på aktiemarkedet, men endnu ingen alvorlige advarsler: Vi har de seneste handelsdage set en begyndende svaghed på det europæiske og amerikanske aktiemarked. Men det er endnu ikke noget alvorligt. Som det fremgår af grafikken, lukkede den styrende tyske DAX Future fredag aften i bunden af den to måneders trendkanal, som har ført markederne markant opad. Samtidig fik vi en teknisk test af loftet i den trendkanal, som startede tilbage i februar.

Teknisk taler billedet for en korrektion ned herfra. Men med markedets uforudsigelighed kan alt ske.

Ugens danske Vindere og Tabere: MT Højgaard, Virogates og Bavarian. Selvom den forgangne uge var neutral på de internationale aktiemarkeder, var der rigtigt mange røde afkasttal på det danske aktiemarked. Af de ca. 110 danske børsnoterede selskaber, der er handlet i denne uge, var der kun plusser i hvert tredje selskab. Undertonen var altså ret negativ. Hovedparten af vinderne blandt de større selskaber var indenfor health care og finansielle aktier, herunder banker og forsikring, der igen løftes frem af stigende obligationsrenter.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Nyt job
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank