Det globale finansmarked har over de seneste uger vist et helt nyt dystert ansigt, som meget vel kan være forvarsel om, at den gode stemning siden sidste efterår nu er et afsluttet kapital. Investorverdenen er tydeligvis meget forvirret over fortsat stigende lange obligationsrenter, hvor de fleste havde positioneret sig til rentefald, i kølvandet på lavere centralbankrenter.
Normalt siger man, at aktiemarkedet er en af de bedste ledende indikatorer for den makroøkonomiske udvikling. Og hvis det også holder vand denne gang, så er aktiemarkedet ved at fortælle os en historie om, at den vestlige verden styrer mod en recession eller en eller anden form for økonomisk krise.
Måske er der en sandhed i, at der historisk er gået 22 måneder, i gennemsnit fra den første centralbank-renteforhøjelse, til recessionen var en realitet. Holder det stik denne gang, er januar 2024 vendepunktet.
I hvert fald er det påfaldende, at stemningen på aktiemarkedet er vendt til det meget negative de seneste uger. Investorerne dropper i stort stil vækst- og cykliske aktier – for i stedet at smide kapitalen i mere forsigtige defensive aktier, som typisk klarer sig bedre i krisetider.
Det kunne godt opfattes som en forberedelse til sværere tider. Og de store investorer er nu helt fyldt op med aktier, så det vil ikke overraske, hvis de vælger at tage risiko ud af bøgerne.
Strategien siden oktober sidste år med at købe på tilbagefald i aktiemarkedet er afløst af en holdning om, at der nu nok er bedre at sælge ud på korte stigninger. Overordnet begynder de vigtigste globale aktieindeks nu at nærme sig tekniske støttepunkter, hvor et brud meget let kan udløse et selvforstærkende udsalg.
For S&P Future er 4400 en vigtig støtte, og fredag aften sluttede det amerikanske indeks i 4366. For den styrende tyske DAX Future er 15.600 en vigtig støtte, og det tyske indeks sluttede fredag aften i 15.640.
Falder disse pejlemærker på en bekræftet lukkekurs, kan der meget vel være udsigt til selvforstærkende udsalg. Mange store investorer er allerede ved at blive taget med bukserne nede, fordi obligationsrenterne er steget overraskende meget, og hvor deres forventning var rentefald forude.
Det nye er, at amerikansk økonomi på det seneste har vist overraskende styrketegn, og inflationstallene har ikke været så gode som forventet. Så markedet har skruet meget ned for forventningerne til kommende rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank.
Frem mod 1. november-mødet i FED ses nu 36 procent sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse. Og der er også en øget opfattelse af, at vi ikke kommer af med den høje inflation lige foreløbig. Samtidig ses markant øget udstedelse af statsobligationer de næste år, og centralbankerne vil oveni slanke deres balancer gennem med obligationssalg.
Udbuddet af statsobligationer ventes altså at stige markant. Og hvis de høje renter fortsætter, betyder det også, at de gældstyngede stater, blandt andet USA og landene i Sydeuropa, skal refinansiere gammel nulrente gæld med renter på måske 4-5 procent. Det bliver dyrt, rigtig dyrt.
Samlet ses det som vigtigste drivkræfter bag den seneste måneds øgede lange statsrente: Den ti-årige amerikanske statsrente er siden midt i juli steget fra 3,7 procent til 4,3 procent. Og retningen er fortsat opad.
Lige nu giver de stigende obligationsrenter nervøse rystelser gennem finansverdenen, fordi der kan være forvarsel om en krise. Andre byggeklodser til den dystre fortælling er fortsat risikoen for en recession, i hvert fald hvis man ser på de ledende indikatorer. Og måske oveni fornyet inflationspres, blandt andet i kølvandet på de seneste stigninger i olie og andre energipriser (som plejer at sætte sig i andre råvarer og færdigvarer med en timelag).
Det er også dette billede, investorerne – i hvert fald de professionelle investorer – er begyndt at forholde sig til: De tager risiko ud af bøgerne, ikke mindst fordi værdiansættelserne på mange aktier i forvejen var anstrengte, og mange af de aktuelle Q2-regnskaber har været skuffende over en bred kam.
En stribe markedsindikatorer er da også begyndt at pege nedad. Eksempelvis det amerikanske nervøsitets-indeks, VIX, er i månedsvis simret rundt nær et historisk lavpunkt. De seneste uger har det taget et gevaldigt sving opad, og det afspejler den øgede nervøsitet på markedet.
Som det gennemgås i fredagens udgave af ØU Ledelse har investorerne også reageret meget negativt på Q2-regnskaber fra en stribe danske storaktier, som groft sagt på papiret levede op til forventningerne, men hvor der godt kunne findes hår i suppen. De store investorer har altså ledt efter undskyldninger for at sælge ud, og kursfaldene har i flere tilfælde fået ekstra styrke med hjælp fra shortfondene.
Morten W. Langer
