De finansielle markeder har de seneste uger gennemlevet en af de mest uforudsigelige, omskiftelige og forunderlige tider meget længe: For 2-3 uger siden var vi i et markedsmiljø, hvor der var stor fokus på frygten for stigende inflation, højere obligationsrenter og udsigten til, at den amerikanske centralbank måske allerede næste år ville sætte de korte styringsrenter op.
I dag viser tallene en helt anden verden: Obligationsrenterne er sidenhen styrtdykket, det samme er de korte amerikanske 2-5 årige statsrenter. Og den amerikanske forward inflation er dykket fra 2,35 procent for ikke så lang tid siden til lidt over to procent, det samme som i starten af 2021. Tegningen er altså på meget kort tid fuldstændig ændret.
Markedet har tolket denne udvikling som en indikation på, at det økonomiske genåbningsboom snart ville lakke ud, godt hjulpet af høje råvarepriser, høje transportpriser, knaphed på arbejdskraft og højere lønninger. Alt sammen noget der også vil spise af virksomhedernes overskud og også spise noget af den økonomiske vækst.
Denne opfattelse fik aktiemarkederne – og rentemarkederne – til at styrtdykke torsdag. Men fredag blev hele kursfaldet på aktiemarkedet neutraliseret, med en tilsvarende stigning. Det var dog andre sektorer, der trak fremgangen, end de sektorer, som var faldet mest torsdag.
Meldingen fredag fra de kinesiske myndigheder om, at de vil booste økonomen med en rentenedsættelse efter længere tids nervøsitet for en opbremsning i den kinesiske credit impulse, gav fredag de konjunkturfølsomme aktier et gevaldigt løft. Der var solid fremgang til industri, transport og banker, der ellers den seneste tid har haft det svært.
Det hele munder nu ud i det det store spørgsmål: Hvad nu?
Vil fokus på de forstærkede kinesiske stimulanser, som uden tvivl er godt for verdensøkonomien, få hele billedet til at vende igen? Altså, at der igen vil komme øget tiltro til fortsat stærk vækst? I første omgang har meldingen fra kineserne fået de konjunkturfølsomme aktier til at stige. Men vi forventer, at det alene er en positiv parallelforskydning af en negativ trend, som vil fortsætte.
Denne konklusion baserer vi på den historie, som rentemarkederne fortæller os: Både de korte og lange amerikanske statsrenter dykkede yderligere fredag. Den 2-årige statsrente faldt fra 0,22 til 0,19 procent efter en top for et par uger siden på 0,28 procent. Og den ti-årige statsrente dykkede fra 1,33 til 1,30 procent efter en top i april på 1,75 procent.
En stribe råvarepriser og fragtrater er da også korrigeret ned ad den seneste måned, blandt andet de globale landbrugsråvarepriser og tørlastraterne i Baltic Dry Bulk indeks.
Vores bundlinje er altså, at vi tror, at opbremsningshistorien er intakt. Og derfor forventer vi heller ikke, at fredagens heftige aktierally holder vand. S&P Future var fredag eftermiddag i ny rekord, trukket op af industri, transport og finans. Også den tyske DAX Future steg to procent fra fredag morgen til dansk lukketid. Efter lukketid viste den tyske aktiefuture svaghed. Og vores klare forventning er, at det vil fortsætte i starten af næste uge.
Hvad skal vi kigge efter nu?
Vi vil de næste 1-2 måneder særligt se efter følgende indikatorer: For det første hvad de ledende økonomiske indikatorer siger. Eksempelvis hedder det i den seneste måling af erhvervstilliden fra Markit for USA’s servicesektor, at “many firms reported that business activity had been constrained either by shortages of supplies or difficulties filling vacancies. Backlogs of uncompleted orders are consequently rising at a rate unprecedented in the survey’s history, underscoring how demand is outstripping supply of both goods and services.” Billedet er det samme for europæisk erhvervsliv, og det virker som om, at presset på dampmaskinen nu er på sit højeste, hvor der kun er én vej – nemlig nedad.
For det andet kommer der snart regnskaber for 2. kvartal 2021 fra de børsnoterede selskaber. For de europæiske Stoxx 600 selskaber starter regnskabssæsonen allerede i næste uge, og det er ikke en overraskelse, hvis selskaberne leverer fremragende resultater i forhold til samme kvartal sidste år, som var coronalukket. Det store spørgsmål bliver, hvad selskaberne siger om deres forventninger til 3. kvartal, og det er her, at vi ser mulige skuffelser på grund af flaskehalse i leveringerne, højere råvarepriser og knaphed på arbejdskraft. Det bliver en af de mest interessante regnskabssæsoner i flere år, da der kan komme meget store overraskelser, som markedet endnu ikke har taget højde for.
