Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: God mulighed for, at vi nu står foran et langsigtet aktierally

Morten W. Langer

lørdag 23. juli 2022 kl. 12:20

Den positive stemning på aktiemarkederne er nu for alvor ved at bide sig fast. Over de seneste måneder har markederne vist markant øget styrke, og vi er nu nået til det punkt, hvor de professionelle investorer begynder at rykke uroligt i stolen, fordi de frygter ikke at komme med på den næste store optur.

Vores syn på aktiemarkedet har ikke ændret sig den seneste måned: Udsigten til vigende inflation har taget presset af centralbankerne, når det gælder behovet for store renteforhøjelser. Ja, på den korte bane kommer der flere renteforhøjelser, men det har markedet for længst taget højde for.

Det store spørgsmål handler om, hvorvidt centralbankerne fortsætter med at sætte de korte styringsrenter op langt ind i næste år for at tage toppen af prisstigningerne. Og netop her er der sket store forandringer den seneste måned: Energi- og råvarepriserne styrtdykker, og det samme gør transportpriserne.

Med andre ord er behovet for en planlagt opbremsning af økonomien markant aftaget. Det tydeligste tegn på dette er, at ”markedet” nu kun ser 12 procent sandsynlighed for en kort amerikansk styringsrente på over 3,5 procent i juni næste år mod 49 procent sandsynlighed for en måned siden.

Det øger alt andet lige sandsynligheden for en ”blød” økonomisk landing frem for en hård recession, fordi centralbankerne har trådt alt for hårdt på bremsen.

Det centrale spørgsmål er fortsat, hvor hård den kommende recession bliver. For alt taler for, at vi nu står på kanten af en recession. Men denne gang er den lidt mærkelig, fordi beskæftigelsen i både Europa og USA endnu ikke er berørt af de negative økonomiske udsigter.

Vi ser fortsat indikationer på, at den høje aktivitet i erhvervslivet folder stand trods vigende tillid i erhvervslivet og blandt forbrugerne. Og vi ser også signaler på, at den økonomiske nedtur indtil videre bliver moderat: I hvert fald har både Atlanta Fed BNP-indikator og Citigroups Economic Surprise indeks på det seneste vist stabiliseringstendenser.

Vi har også set risikoindikatoren itraxx stige til det højeste niveau siden starten af juni, hvilket afspejler, at de professionelle investorer nu er begyndt at tage meget mere risiko på deres bøger.

Også de tekniske signaler, altså de signaler, markedet selv fortæller os, er positive. Men man må også erkende, at der let kan være tale om endnu et bear marked rally, som kan stå foran en afslutning – efterfulgt af en ny nedtur.

Vi hælder dog til, at vi har lagt den store aktiebund bag os.

Bider opfattelsen af, at inflationen nu er vigende, sig fast, og at der ikke kommer en hård recession, kan der være lagt op til et langvarigt aktierally. Vi vil endnu ikke tænde alle tre grønne lys for dette scenarie. Men vi vil gerne tænde halvanden grønne trafiklys.

Især de amerikanske aktier har performet solidt i nu tre måneder, og der synes stille og roligt at blive opbygge nyt positivt momentum. Det styrende amerikanske S&P 500 indeks skulle gerne holde sig over 3900-niveau, hvilket giver rum til en negativ korrektion ned på knap to procent.

De europæiske aktier ser en del svagere ud end de amerikanske, idet Europa har nogle ekstra risikomomenter: For det første en potentiel energikrise til efteråret, hvis Rusland lukker helt eller delvist for gassen, og for det andet den politiske krise i Italien, hvor et italiensk exit fra EU meget vel snart kan blive meget mere synligt på den politiske dagsorden.

Grundlæggende er vi altså fortsat positive på aktiemarkedet, men indtil videre med størst vægt på healthcare, biotech og bigtech. Vi ser stadig stor risiko i de mest konjunkturfølsomme aktier, dvs. forbrugs-rettede aktier, industri og banker.

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje, og dermed den børsnoterede investeringsfond ØU Invest Balance (tidligere Aktieugebrevet Invest), bevarer vi hovedvægten i de tre sektorer, vi tror mest på. Afkastet i år er minus 14 procent mod minus 13 procent i C25 indeks. Vi har på det seneste set en stærk performance i porteføljen, hvor næsten alle aktier har klaret sig godt.

Vi har over de seneste måneder samlet op i nogle af de danske storaktier, som er faldet mest i kurs det seneste halve år, og det har givet nogle fantastiske købsmuligheder for at komme ind i nogle stærke langsigtede vindere. Vi har dog også to små poster i SAS og Virogates, som er højrisiko outsidere, og som har kostet dyrt på det samlede porteføljeafkast.

Udviklingen i de to selskaber vil vi evaluere over de næste måneder. Men især SAS forventer vi vil levere et kvartalsregnskab i august, som er langt bedre end analytikerne forudser (når man tager højde for den konfliktstøtte, som SAS kan forvente fra den danske og svenske arbejdsgiverforening på op mod en halv milliard kroner). Se også aktuel analyse af SAS på ugebrev.dk.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank