Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Her er forklaringen på ugens blodbad i danske aktier

Morten W. Langer

lørdag 06. marts 2021 kl. 10:37

 Vi har netop været igennem en højst usædvanlig uge for det danske aktiemarked. Hovedparten af de store danske kvalitetsaktier blev sat voldsomt ned. Og det er sket samtidig med, at de europæiske aktier faktisk klarede sig flot, med små plusser.

Vi har analyseret ugens handelsmønster i de danske aktier, og vi er kommet frem til en meget overraskende konklusion, som giver positive forhåbninger for danske aktier igen meget snart.

Som det fremgår af denne kursgrafik  er det danske aktiemarked over de seneste to uger faldet næste otte procent, mens de toneangivende europæiske aktieindeks i samme periode ligger i et lille plus.

Vi ser, at der er to hovedforklaringer på den store nedtur. For det første har de danske aktier været presset af svaghed i europæiske healthcare aktier. Da det danske indeks er meget tungt vægtet af lifescience, dvs. medicinal, medtech og biotech, har det kostet dyrt på det danske indeks.

Her er dog lys for enden af tunnelen. Det europæiske farma-indeks  ser ud til at være tæt på en teknisk bund. I en worst case kan der være fem procent ned til den endelige bund. Altså som vi ser billedet lige nu.

Men det er slet ikke den vigtigste forklaring.

Som bekendt er forsikringsselskabet Tryg midt i en emission , hvor der skal sælges nye aktier for 37 mia. kr. Efter danske forhold er det en enorm emission, og det, der sker nu, er, at de flytter hele det danske aktiemarked nedad.

Mange internationale investorer vægter danske aktier efter landets vægt, enten for hele aktiemarkedet eller vægten for den finansielle sektor, når det gælder Tryg. Det betyder alt andet lige, at mange udenlandske (og danske investorer) sælger ud af alle de andre danske aktier, for at ”få plads” til flere Tryg aktier i deres portefølje.

Efter opkøbet af det store engelske forsikringsselskab kommer Tryg til at fylde meget mere, både i det danske aktieindeks, men også i det europæiske forsikringsindeks. Så mange udenlandske investorer skal have flere Tryg aktier, og de reducerer altså i mange tilfælde tilsvarende i andre danske aktier.

Det er gået ud over mange af de store og stærke danske C25-aktier, altså der hvor der er likviditet. Da efterspørgselssiden har været relativt svag de seneste uger på grund af stigende obligationsrenter, og udbudssiden altså ekstra stor, så er det klart, at de danske aktier får ekstra stor hug nedad.

Vi har set en stribe af de store aktier blive sat ganske betydeligt ned. Og det er altså ikke fordi de bagvedliggende selskaber er blevet ringere. Noget af kursfaldet skyldes dog også stigende obligationsrenter, som betyder at de professionelle investorer også justerer på deres DCF-modeller med tilbagediskontering af cash flow.

Men vores bundlinje er, at en stribe danske storaktier nu er sat for meget ned. Og vi nærmer os en række meget interessante køb på langt lavere kursniveauer end for blot to måneder siden. Eksempelvis er Genmab blevet sat ned fra kurs 2700 til kurs 1900, altså et kursfald på ca. 30 procent. Også Vestas, Ørsted og andre C25 aktier har fået store hug. Vi vil i den kommende tid vurdere, hvilke aktier vi skal gå ind i, og hvornår det skal være.

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi i årets første to måneder ligget forsigtigt investeret, dels i billige turn around cases, og dels har vi ikke haft hele kapitalen i spil. Aktuelt ligger vi en smule bedre end Copenhagen bench mark indeks. Men vi nærmer os sandsynligvis også tiden, hvor vi vil skrue markant op for risikoen.

Har amerikanske teknologiaktier nået bunden?

Vores overvejelse om at skrue op for risikotagningen skyldes også den seneste tids udvikling i de amerikanske teknologiaktier og i obligationsrenten. Den tiårige amerikanske statsrente er nu gået markant over det kritiske 1,5 procent pejlemærke, som af nogle finanshuse var udpeget som crashpunktet. Det er ikke sket, og det ser ud til, at markedet nu fokuserer mere på, at væksten i den vestlige verden er på vej frem.

Der er ingen tvivl om, at de amerikanske teknologiaktier er faldet kritisk meget de seneste uger. Men vi ser god mulighed for, at vi er ved at nå bunden, i hvert fald i første omgang, efter teknologiaktierne fredag aften kom meget stærkt tilbage. Det passer godt med, at Nasdaq nu har nået en vigtig teknisk støtte. Da teknologiaktierne har trukket det generelle aktiemarked ned, kan der komme lidt mere ro på nu, og især hvis obligationsrenten også tager en slapper og måske siver lidt tilbage.

Vores bundlinje er, at der de kommende uger kan opstå nogle meget spændende købsmuligheder, men stadig under tæt hensyntagen til udviklingen i det generelle aktiemarked. Handlen med tegningsretter i Tryg løber helt til den 19. marts, hvorfor der kan være urolige danske aktiemarkeder indtil da.

 

 

 

 

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank