Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Investorerne er i ”vent og se”-mode, rotation mod health care

Morten W. Langer

søndag 04. juli 2021 kl. 10:00

ISS

På det seneste har omsætningen på aktiemarkederne været historisk lav. Alle holder vejret og håber på fortsatte stigninger. I hvert fald er der ikke stor lyst til at sælge ud, for hvor skal man så placere sine penge? Men der sker lidt mere, når man kigger ind under overfladen. Rotationen ind i teknologi og health care fortsætter, og især finansielle aktier har på det seneste vist svaghedstegn. Amerikanske aktier drives frem i nye daglige historiske rekorder baseret på fremgang i teknologi.

Til gengæld kører de europæiske aktier i en sidelæns bevægelse, men med samme rotation som de amerikanske aktier. Særligt de amerikanske teknologiaktier har på det seneste klaret sig forrygende. Især for de store teknologiaktier Facebook, Amazon, Netflix og Google (FANG) står vi ved et vigtigt pejlemærke: Nemlig det toppunkt, som bigtech nåede i februar, og som de ikke har formået at bryde siden.

Der har siden været to store korrektionen i FANG-indeks. De seneste fire handelsdage har FANG-aktierne testet den tidligere top, og hvis vi får et brud, tror vi, at der er meget mere på vej. Momentum i markedet synes at understøtte det positive scenarie. For de europæiske aktiemarkeder, som ikke er nær så techtunge, ligner det mere en sidelæns bevægelse. Her er der en rotation ud af banker, mens industriaktierne også begynder at vise svaghed. Største negative korrektion udsættes de europæiske bankaktier for, og udviklingen har den seneste måned været så negativ, at optrenden i bankaktierne i 2021 nu er ved at blive brudt.

Til gengæld kører health care aktier for tiden rigtigt flot, og det har været med til at understøtte det meget healthcare-tunge danske Large cap indeks. Umiddelbart ser vi flere stigninger her på den korte bane. Sektorrotationen styres af et ændret makroøkonomisk billede. Markederne synes nu at sende os ændrede signaler om det makroøkonomiske billede. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at rentemarkederne er vendt fuldstændigt om.

Både de helt korte og de lange obligationsrenter er begyndt at tippe nedad, og det er et meget vigtigt signal. Vi ser det som en klar fortælling fra markedet om, at genåbningsoverophedningen er ved at aftage, og at både den økonomiske vækst og inflationen de kommende måneder vil vise en langt mere afdæmpet udvikling. Den amerikanske forward inflation er allerede faldet en del, og eksempelvis kobberpriserne er også korrigeret en del tilbage.

Lige netop dette miljø er det bedste, der kan ske for teknologiaktierne, men også for healthcare. På den lidt længere bane tager det også lidt af frygten ud af markedet for, at centralbankerne begynder at stramme hårdt op, og det har på det seneste taget toppen af det såkaldte aktiekrakindeks, skew. Vi vurderer dog fortsat, at aktiemarkederne generelt er hysterisk overvurderede, og værdiansættelserne er langt hen ad vejen baseret på centralbankernes planøkonomiske stimulanser, som skal fjernes eller nedtones før eller siden. Det bliver som at tage den daglige dosis heroin fra en junkie: Det bliver ikke kønt.

Men i første omgang er der god mulighed for, at markedet vil ånde lettet op, fordi inflationsforventningerne stille og roligt er på vej nedad.

Ugens danske vindere og tabere: NTG, ISS, NKT, STG og Matas toppede. I den forgange uge var det særligt udvalgte aktiehistorier, der trak fra. NTG kom med endnu en opjustering, og ISS blev antageligt løftet frem af de seneste ugers positive nyheder, der får de store shortfonde til at ryste på hånden. De skal opkøbe ISS-aktier for at komme ud af deres positioner. I forlængelse af sektorrotationen gav Global Clean Energy indeks endnu et købssignal, og det løftede både Vestas og Ørsted frem. Ikke overraskende blev Netcompany trukket frem af rotationen mod teknologi, og de store health care selskaber klarede sig også flot.

Blandt andet Novo, Lundbeck, Coloplast og ALK gik solidt fremad. Til gengæld gik de fleste bankaktier tilbage, men slet ikke i samme omfang som i det øvrige Europa. Som vi tidligere har skrevet, er der udsigt til nogle gode kvartaler for de danske banker, ikke mindst fordi der med stor sikkerhed bliver mulighed for at tilbageføre de tidligere corona-relaterede hensættelser fra sidste år som indtægter i regnskabet i år. Minusrenterne på private bankkunderne bankindlån vil også slå yderligere igennem på top- og bundlinjer i regnskaberne, så alt i alt er der udsigt til nogle rigtigt gode 2. kvartalsregnskaber

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank