Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe – Pas på: ”Gode inflationstal” er snyd og humbug

Morten W. Langer

lørdag 13. august 2022 kl. 15:00

Erhvervsmediernes overskrifter meldte i onsdags om bedre (lavere) inflationstal i USA end forventet . Den umiddelbart positive nyhed fik alverdens aktiemarkeder til at stige markant.

Meget tyder på, at mange af de professionelle investorer, der har været negative bears eller direkte shortsellers, nu har givet op. De har kastet håndklædet i ringen og skruer voldsomt op for deres risikotagning.

Dels fordi de igen og igen den seneste måned er blevet kørt over af fortsatte kursstigninger, og dels fordi de nu er bange for ikke at komme med på den næste lange aktiestigning.

Billedet er meget typisk. Så snart de mest negative og forsigtige investorer endelig vælger at hoppe med på vognen, så stiger risikoen også for, at det hele vender. Og det er lige præcist, hvad der sikkert også sker denne gang.

Økonomisk Ugebrev har været positive på aktiemarkederne de seneste måneder, og det har givet rimelige afkast i porteføljen. Men nu er vi ved at blive bekymrede over det, vi ser. Vi vil naturligvis fortsætte med at ride med på bølgen. Men vi ser stadig de sorte skyer trække op på aktiehimlen, som vi også beskrev i analysen for en uge siden.

I disse måneder holder vi særligt øje med 3-4 risikoindikatorer, som siger noget om investorernes risikovillighed.
En vigtig risikoindikator er itraxx crossover, som afspejler, hvor villige de professionelle investorer er til at tage risiko ved køb af erhvervsobligationer. Denne indikator viser det samme som VIX på aktiemarkedet: der bliver for alvor læsset mere risiko ind i de professionelle investorers porteføljer.

Vores virkelige bekymring drejer sig om de signaler, rentemarkedet giver omkring renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank det kommende år. Over de seneste uger har markedet for alvor skruet op for antallet af forventede renteforhøjelser fra FED, nemlig op til 6-7 renteforhøjelser over det kommende år. Det er markant flere end de 2-3 renteforhøjelser, markedet ventede for blot en måned siden.
Ændringen skyldes især, at inflationstallene i virkeligheden ikke er så gode, men også at der fortsat er pæn damp under kedlerne især i amerikansk økonomi.

De seneste data for erhvervstilliden i USA fra ISM var overraskende positive. Citigroup Economic Surprise indeks viser ny fremgang, og Atlanta FED’s GDP indikator tipper også opad med en forventet vækst i årets 3. kvartal på 2,5 pct. efter to minuskvartaler.

Spørgsmålet er, om vi allerede har lagt recessionen bag os (i hvert fald i USA, men hvor det fortsat ser meget skrøbeligt ud i Europa)? Særligt amerikansk tech har på det seneste præsteret meget stærkt, men også det konjunkturfølsomme Dow Jones transport indeks er kørt solidt fremad med en aktuel test af det vigtige lange 200 dages glidende gennemsnit.

Best case herfra vil være, at FED stille og roligt øger renterne, mens makroøkonomien balancerer mellem en vækst på nul og to pct. Det vil i hvert fald sikre stabilitet i de børsnoterede selskabers overskud og også fremad hjælpe med markant lavere råvarepriser på blandt andet metalråvarer, energi og transport.

Så selvom FED’s renteforhøjelser kan vælte hele læsset, kan der også være lagt op til et flermåneders rally, fordi makroøkonomien fortsætter med holde sig omkring nul- eller lille plusvækst. Hertil kommer, at beskæftigelsen i både USA og Europa er historisk stor, og det giver heller ikke anledning til at frygte en stor økonomisk opbremsning.

Men det er også helt sikkert, at vi let kan stå foran et efterår med meget store makroøkonomiske omvæltninger. Indtil videre forventer vi dog, at aktiemarkedet vil holde vejret og blive båret frem af det nye momentum, tenderende til ny aktieeufori.

Ugens danske videre og tabere: Efter Torm var ugens bedste aktier ISS, NTG og Ambu, som vi alle har i ØU’s portefølje, og dermed også i investeringsfonden ØU Invest Balance (det tidligere Aktieugebrevet Invest).

ISS kom før regnskabet med en mindre opjustering og varslede en strategidag til efteråret, hvor vi forventer at der sættes ekstra skub i opkøb for at booste væksten.

For Ambu ser vi fortsat en positiv effekt af, at den nye CEO gjorde rent bord ved at udmelde en nedjustering, og det ser ud til, at shortfondene nu har fået travlt med at nedbringe deres positioner. Andre større plusser var der til Chr. Hansen, Novozymes (godt regnskab), Carlsberg, Royal Unibrew og SAS.

Markedet ser fortsat mest positivt på de defensive danske storaktier, som ikke rammes af den konjunkturnedgang, der er sandsynlig for europæisk økonomi dette efterår.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank