Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe – Raketstigning i danske aktier er sikkert en fuser

Morten W. Langer

lørdag 16. september 2023 kl. 12:30

Fortsat stærkt træk mod defensive aktier

Den forgange uge var rigtig god for de danske aktier. Der var stigninger over hele linjen ligesom for de europæiske aktier. Det positive marked skyldes ikke, at den europæiske centralbank igen hævede den korte rente. Det er negativt for makroøkonomien, virksomheder og husholdninger, der nu kommer til at betale endnu mere i rente på variable lån.

Det skyldes heller ikke gode nye data for industriproduktionen for Eurozonen, der viste et fald på 2,2 pct. Sammen med de ledende erhvervstillidsindikatorer synes det nu at være en done-deal, at Europa rammer en økonomisk recession senest i starten af næste år.

Herhjemme var der allerede negativ BNP-vækst i 2. kvartal, hvis man korrigerer det officielle tal på 0,3 pct. for lagerforøgelser på også 0,3 pct., samt fremgang i det offentlige forbrug.

Og så ved vi efterhånden godt, at alene Novo Nordisks salg i andet kvartal var med til at trække industritallene i plus. Uden Novo Nordisks salgsvækst havde dansk industri været i blodrøde tal.

Så hvorfor steg de danske og europæiske aktier så? Forklaringen er meget enkel. Nemlig at danske selskaber får flere kroner for deres salg i USA og andre USD-baserede valutalande, altså også det meste af Asien.

Over de seneste to uger er USD steget fra 6,87 kr. til 7,00, og det betyder, at danske virksomheder ved omveksling af deres USD-indtægter får flere kroner.

Det er også en af de vigtigste årsager til, at aktierne er steget. Og så betyder det også noget, at ECB efter ugens renteforhøjelse måske er færdige med at sætte renterne op.

Renteforhøjelsen på en kvart procent til 4,0 pct. fik ikke den etårige eurorente til at stige nævneværdigt. Den ligger nu på 3,64 pct., hvilket alt andet lige afspejler, at markedet ser den korte ECB-rente en del lavere end i dag om et år.

Festen i den forgangne uge kan dog slutte lige så hurtigt, som den startede: Under overfladen ser det fortsat grimt ud med fortsat høje renter i Europa og en økonomi, som er ved at gå i stå. For den styrende tyske DAX Future sluttede ugen en del over vores kritiske pejlemærke i 15.600, nemlig lige over 16.000, efter et hæsblæsende ridt fra 15.612 til fredagens lukkekurs på kun to dage.

Til gengæld lukkede de amerikanske aktier tættere på vores pejlemærke i 4400, nemlig i 4498, efter et tilbagefald på 1,3 pct. fredag. Kursfaldet skyldes blandt andet dårlige tal for inflationsudviklingen, da PPI – producentpriserne – viste en større stigning end forventet.

Samtidig vil der med de rekordhøje oliepriser fortsat ligge et pres på inflationen, altså hvis de høje oliepriser fortsætter. De sluttede fredag aften i 91 USD, det højeste siden oktober sidste år. De høje oliepriser er negative for de store brændstofforbrugende virksomheder, da de rammes af både den høje USD og høje brændselspriser. Det har været med til at skyde SAS-aktien ned på det seneste. Men det er godt for tankrederier som eksempelvis Torm.

Vores bundlinje er, at vi ikke har ændret syn på udviklingen på aktiemarkedet og udviklingen i makroøkonomien og virksomhedernes overskud. Snart begynder markedet at fokusere på selskabernes Q3-regnskaber, og det vil overordnet ikke blive så godt. Jo, måske vil der komme lidt hjælp fra den højere USD, men det er lidt en kunstig håndsrækning.

Vores scenarie er fortsat, at aktierne vil vise svaghed, men med store forskelle mellem de enkelte sektorer. Meget kan ændres af store skift i den lange rente, oliepriser og hvis centralbankerne nedsætter de korte renter. Men det er der ikke udsigt til på korte bane, tværtimod.

Vi forventer fortsat, at man skal kigge mod defensive aktier, der ikke rammes af en recession, altså blandt andet health care, forsikring, stabile forbrugsvarer, forsyning og måske energi (hvis oliepriserne fortsætter opad) og måske banker på den korte bane. Vi vil være forsigtige med industri og tech (som nu synes overvurderede).

I Økonomisk Ugebrevs Portefølje kører vi fortsat med lav risiko, da vi ser meget nervøse markeder de næste 2-3 måneder. Vi tror dog også, at der kan ligge gode gevinster på udvalgte papirer.

På det danske aktiemarked var vinderne den forgangne uge Zealand, der kører på fedmebølgen, Demant, Vestas, cBrain, NTG, NKT og Danske Bank. Vi har tre af de nævnte aktier i porteføljen. Blandt ugens tabere var ChemoMetec, SAS, Nilfisk, Novozymes/Chr. Hansen og RTX.

Morten W. Langer

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank