Det ledende amerikanske Dow Transportation indeks er på få uger sat ned fra 16.700 til 14.500, altså i nærheden af 15 procent. Billedet er det samme for de danske transportaktier, hvor Mærsk, DSV og NTG alene i denne uge faldt 11-12 procent. Mærsk er på få uger faldet med over 20 procent.
Vi har i et stykke tid advaret om, at der med stor sikkerhed ligger en økonomisk recession forude, dels på grund af høj inflation, og dels på grund af forventede centralbankstramninger med meget højere korte renter. Vi har været overrasket over robustheden i de cykliske og konjunkturfølsomme aktier, og markedet har fokuseret på andre ting, eksempelvis de kommende 1. kvartalsregnskaber.
Men vi skal love for, at det billede pludselig har ændret sig.
I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi længe været ude af transportaktierne, og vi har også skruet meget ned for industriaktierne, der per definition også er konjunkturfølsomme. Den seneste uge har vi set en massiv sektorrotation ud af de konjunkturfølsomme aktier – og over i defensive sektorer som health care, pharma og biotech.
Det har givet en guldrandet uge for nogle af de store danske pharma-navne, ikke mindst Novo Nordisk, der nu præsterer historiske kursrekorder efter en kursstigning på hele 9 procent i denne uge. Også Ambu (som vi dog fortsat er skeptiske overfor på grund af en ekstremt høj værdiansættelse), Chr. Hansen (efter et overraskende godt regnskab), Lundbeck og Coloplast leverede superflotte stigninger i den forgangne uge.
Kæmpe sektorrotation under overfladen: Man skal altså ikke lade sig snyde af, at det generelle aktiemarked i form af de toneangivende europæiske aktieindeks kører stort set sidelæns. Under overfladen sker der kæmpestore rokader mellem de forskellige sektorer, som også udløser betydelige gevinster og kursfald på enkeltaktier.
Vi vurderer fortsat, at der er grund til stor forsigtighed, med fokus på sektorer, som begunstiges af en opbremsning i økonomien og højere renter. I Økonomisk Ugebrevs Portefølje har vi den største vægt i health care aktier, og den næststørste gruppe af papirer er ETF’er i guld, olie, råvarer og landbrug.
Vi har nu 35 procent af kapitalen placeret i ETF’er, som vi ser som robuste under en økonomisk opbremsning med mulighed for fortsatte prisstigninger. I porteføljen er det ikke normen at have ETF’er. Vores hovedfokus er fortsat danske aktier, som vi til enhver tid vil favorisere, når der er tilstrækkeligt gode investeringsmuligheder.
I det aktuelle miljø har vi dog valgt at udjævne risikoen ved at tage de nævnte ETF’er ind i porteføljen og dermed også i investeringsforeningen AktieUgebrevet Invest. Indtil videre har denne strategi givet hæderlige resultater, idet vi i år har et afkast på minus 6,1 procent i forhold til Copenhagen Benchmark indeks på minus 7,1 procent. Vi ligger altså knap ét procentpoint bedre end det generelle marked, og det finder vi acceptabelt, men på ingen måde prangende.
Kun fem af de 60 investeringsforeninger baseret på danske aktier har et bedre årsafkast end Aktieugebrevet Invest. Grundlæggende forventer vi stadig, at der den næste måneds tid kan komme nogle gode regnskaber for 1. kvartal, og det kan måske løfte stemningen på aktiemarkederne, men sikkert kun i en kortere periode. Efter regnskabssæsonen vil markedet igen tage de lidt længere briller på, og der vil igen blive stillet skarpt på, hvad centralbankerne pønser på.
Hvad gør centralbankerne? Det bliver altså helt afgørende at forholde sig til, hvad centralbankerne agter at gøre. Aktuelt er det markedsforventningen, at der kommer en haglbyge af renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank de kommende seks måneder, så vi ved årsskiftet lander på op mod 3 procent mod aktuelt 0,50 procent.
Sammen med færre obligationskøb er der altså lagt op til en historisk markant rentestigningsperiode, som vil tage meget af luften ud af makroøkonomien. Og det kan meget vel også være det, centralbankerne er ude på, fordi en god gammeldags recession med vigende privatforbrug og stigende arbejdsløshed vil være et super effektivt redskab til at fjerne inflationen.
Jokeren i det hele er selvfølgelig stadig Rusland og krigen i Ukraine. Bliver der lukket for den russiske naturgas til Europa, står vi foran et helt andet negativt scenarie. Og hvis vesten også begynder at indføre handelsboykot med Kina på grund af opbakning til Rusland, vil det for alvor kunne mærkes i den globale vækst.
